Trivsel og tryghed på botilbud – temamøder i efteråret

1. oktober 2018

Socialstyrelsen inviterer i efteråret til temadag og tre temamøder om de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på sociale tilbud. Hør om, hvordan fokus på trivsel og tryghed kan mindske risikoen for voldsomme episoder.

Socialstyrelsen har udarbejdet Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse.

Retningslinjerne skal være med til at fremme trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og derved mindske antallet af voldsomme episoder. Retningslinjerne har både et socialfagligt perspektiv og et arbejdsmiljøperspektiv.

Program

På Socialstyrelsens temadag og temamøder i efteråret kan du få en introduktion til retningslinjerne og nogle af de faglige metoder og tilgange, som har vist sig virksomme i indsatsen med at forebygge voldsomme episoder. Hør om LA2, FIT og Mestringsskemaet i kombination med BVC.

Desuden orienterer Socialstyrelsen om, hvordan forvaltninger, kommunale, regionale og private tilbud kan få støtte til at styrke trivslen og forebygge voldsomme episoder gennem et indsatsforløb, som tager afsæt i de nationale retningslinjer.

Tid og sted

Temadag (kl. 10-15.30)
22. november i Fredericia

Temamøder (kl. 13-16)
5. november i Odense
19. november i Århus
5. december i København

De tre temamøder har samme indhold, så vælg det sted, der passer bedst.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Pris:
Temadag: 280 kr.
Temamøder: 150 kr.

Temadagen og temamøderne arrangeres i samarbejde mellem Socialstyrelsen og SUS.

Udskriv
Del