29. november 2018
Nye redskaber til botilbud
Få redskaber til at arbejde med de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Der er både redskaber, der kan bruges i personalegruppen og redskaber til samarbejdet med borgerne.
Nyt materiale
Film, dilemmakort og drejebøger, der kan være med til at forebygge voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Socialt Udviklingscenter SUS har for Socialstyrelsen udarbejdet en række materialer, der tager afsæt i de Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse,
Redskaberne kan bruges i personalegruppen og til samarbejdet med borgerne. Hent alle redskaberne her.
Film
Filmen introducerer til de nationale retningslinjer, og hvordan man kan forebygge voldsomme episoder. I filmen fortæller ledere og medarbejdere om deres erfaring med at styrke trivsel og tryghed og derved forebygge voldsomme episoder. Filmen kan anvendes af både borgere og medarbejdere indenfor alle målgrupper på socialområdet.
Dilemmakort
Dilemmakortene kan bruges som støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der kan opstå i samarbejdet. Ved at give mulighed for fælles dialog og refleksion over konfliktfyldte situationer kan man opnå indsigt i hinandens perspektiver.
Hent dilemmakort inkl. vejledning.
Drejebøger til møder om forebyggelse
Ved at drøfte de nationale retningslinjer kan medarbejdere og ledelse få kendskab til retningslinjerne og blive inspireret til at arbejde med at fremme trivsel og tryghed, og forebygge voldsomme episoder. Der er derfor udgivet en drejebog for et personalemøde om retningslinjerne.
Et fællesmøde for borgere, pårørende og medarbejdere kan bruges til at orientere om retningslinjerne og til at inddrage borgere og pårørende i arbejdet med at skabe mere trivsel og tryghed for alle. Der er lavet en en guide til, hvordan et sådant fællesmøde kan foregå.
Hent “Drejebog til fællesmøde om trivsel og tryghed”.
Retningslinjerne – Kort og klart
Socialstyrelsen har også udgivet en pixi-udgave af retningslinjerne – Kort & Klart og en folder med oversigt over de 11 retningslinjer.
Publiceret: 29. november 2018. Sidst opdateret: 29. oktober 2024