Registrering, analyse og anmeldelse af vold
Ved at registrere og analysere episoder med vold får arbejdspladsen vigtig viden om karakteren og forekomsten af volden. Den viden kan bruges i det videre forebyggende arbejde.
For at kunne forebygge vold er det vigtigt at have et overblik over, hvilken form for vold der er på arbejdspladsen, og hvornår volden finder sted. Det kan man få ved at registrere volden og truslerne løbende og systematisk, når episoderne finder sted.
Registreringerne synliggør episoderne og er med til at skabe åbenhed om volden og det, den kan betyde for både medarbejdere og borgere. Registreringen er også vigtig, for at arbejdspladsen og medarbejderne kan dokumentere deres arbejdsforhold. Det kan for eksempel være vigtigt, hvis en medarbejder bliver sygemeldt efter at have været udsat for trusler.
Det skal være nemt at registrere
Mange arbejdspladser bruger papirskemaer eller elektroniske skemaer til registreringerne. Man kan også beskrive episoderne i en notesbog.
Nogle registrerer hver episode på sit eget skema. Andre registrerer for eksempel alle de mindre alvorlige episoder (niv, krads o.l.) på et samlet skema, når arbejdsdagen er slut. Og nogle kombinerer de to metoder. Det vigtigste er, at det skal være let for medarbejderne at komme til at udfylde skemaerne, og det må ikke tage for lang tid. Samtidig skal man selvfølgelig sikre sig, at oplysningerne giver et godt billede af, hvad der skete op til og under episoden – og af de konsekvenser, episoden umiddelbart havde for medarbejderen.
Analyse giver overblik
Det er vigtigt at samle op på og analysere registreringerne. Nogle steder er det lederen og arbejdsmiljørepræsentanten, som har den opgave i fællesskab. De fremlægger analysen på et personalemøde, for eksempel hver tredje måned, og personalet drøfter sammen forslag til nye forebyggelsestiltag, ændringer i arbejdspladsens retningslinjer for voldsforebyggelse eller justering af kriseplanen.
Et nærmere blik på registreringerne kan give vigtig viden om:
- Hvor ofte møder medarbejderne vold og trusler?
- I hvilke situationer?
- På hvilke tidspunkter?
- Hvilke medarbejdere rammes?
- Hvilken form for vold bliver de udsat for?
- Hvilke konsekvenser har volden for de medarbejdere, der bliver ramt?
Den viden kan man bruge til at tilrettelægge den voldsforebyggende indsats, så den præcist tager højde for de udfordringer, der er på arbejdspladsen.
Proceduren for registrering og analyse bør være klart beskrevet i arbejdspladsens retningslinjer for voldsforebyggelse.
Anmeldelse af vold
En voldsepisode betragtes som en arbejdsulykke. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis den fører til sygefravær ud over den dag volden skete. Selvom der ikke har været sygedage, kan man vælge at anmelde episoden. De fleste arbejdspladser opfordrer til at anmelde alt det, der falder inden for definitionen af vold, og som medarbejderen oplever sig belastet af – uanset om der har været sygemelding eller ej. Anmeldelse sker via det elektroniske system EASY via virk.dk, som er Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles system. Voldsepisoder skal også anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, da den udsatte kan have krav på erstatning.
Arbejdspladsen har ikke pligt til at anmelde voldstilfælde til politiet, men nogle arbejdspladser gør det. Fysisk vold samt krænkelser, hån og trusler kan ifølge Straffeloven være strafbare. Medarbejderen kan også selv vælge at anmelde en voldsepisode til politiet. Det skal gøres hurtigst muligt efter episoden.
Medarbejdere, der har været udsat for en voldsom episode i forbindelse med deres arbejde kan søge erstatning for tab eller udgifter som følge af episoder. Hvis man søger erstatning via Erstatningsansvarsloven, kræver det at volden er anmeldt til politiet indenfor 72 timer.
Det bør fremgå klart af arbejdspladsens retningslinjer for forebyggelse af vold, hvem der skal gøre hvad i forbindelse med at anmelde trusler og vold. Medarbejderens fagforening kan også vejlede og støtte deres i forbindelse med arbejdsulykker, arbejdsskadesager og ansøgning om erstatning.
Sidst opdateret: 15. september 2020