Mentalisering kan forebygge konflikter og styrke relationer
Med mentalisering gør vi os umage for at forstå hinandens bevæggrunde. Her kan du læse om mentalisering, hvordan man bruger det, hvordan det kan forebygge konflikter i arbejdet med mennesker, og du kan finde en mentaliseringsøvelse, så I kan træne mentaliseringsevnen på arbejdspladsen.
Hvad er mentalisering?
Mentalisering betyder, at man forsøger at forstå, hvordan handlinger påvirkes af tanker og følelser. Mentalisering handler altså om at se, hvad der går forud for handlinger – både andres og sine egne.
Når der bliver spurgt, ”hvad betyder mentalisering?”, forklares mentalisering ofte som evnen til at sætte sig i en andens sted og se situationer fra et nyt perspektiv. Metoden handler netop om at være nysgerrig på andres bevæggrunde – men det handler i lige så høj grad om at være nysgerrig på sine egne. Netop ved at fremme den nysgerrige og lyttende tilgang til andre, kan metoden både være konfliktforebyggende og være med til at styrke relationer.
Hvornår bruger man mentalisering?
De fleste mentaliserer hele tiden. Det er en ubevidst hverdagshandling at reflektere over sine egne og andres følelser og handlinger. Man udvikler mentaliseringsevnen i sin barndom gennem interaktioner med sine omsorgsgivere. Hvis man som barn har oplevet omsorgssvigt eller traumer, vil man ofte have sværere ved at mentalisere – altså sværere ved at forstå hvilke tanker og følelser, der ligger til grund for egne og andres handlinger. Derfor taler man om, at børn kan have været udsat for mentaliseringssvigt. Det betyder, at der ofte vil et behov for at arbejde målrettet med mentalisering fx i mødet med udsatte børn og unge, men også i mødet med voksne i udsatte positioner.
En anden omstændighed, der kan påvirke evnen til at mentalisere, er at stå i stressede eller pressede situationer. Man er dårligere til at reflektere over tanker og følelser, når man føler sig presset – den tilstand kaldes kognitiv knaphed. Derfor kan bevidst mentalisering være et brugbart værktøj, når man i sit arbejde med mennesker står i en konfliktsituation.
Mentalisering kan altså bruges i arbejdet med både børn og voksne – på alt fra skolen til plejehjemmet. Det kan sågar være et brugbart redskab i parforholdet. Vold som Udtryksform har dog fokus på mentalisering i arbejdsregi. Derfor bruges ordet ”borger”, når det handler om ’den anden’ i en mentaliseringsproces – men det er vigtigt at understrege, at ”borgeren” lige såvel kan være elev, patient eller beboer alt efter, hvad der er mest meningsfyldt i sammenhængen.
Med mentalisering kan man undgå misforståelser, forebygge konflikter og styrke relationer
En mentaliseringsbaseret tilgang er optaget af at forstå, hvad man selv og andre har på sinde. Derfor er det et godt redskab til at undgå eller udbedre misforståelser. Det vigtigste ved mentalisering er dog, at man ikke gør det alene. Ideen med mentalisering er ikke at forsøge at gætte sig til, hvad borgeren tænker. Ideen er derimod, at mentaliseringen skal danne grundlag for en dialog, hvor man afprøver sine forestillinger og sikrer sig, at man ikke har misforstået borgerens adfærd.
Et eksempel på at bruge mentalisering i praksis:
Lise arbejder på et plejehjem og er i gang med at lægge en genoptræningsplan med Else, som for nylig er faldet. Midt under samtalen bliver Else stille og stopper helt med at svare på de spørgsmål, som Lise stiller. Det er frustrerende, at Else pludseligt stopper med at samarbejde, når Lise har sat tid af til genoptræningsmødet. Men i stedet for at tale videre eller presse Else til at svare, stopper Lise op og overvejer Elses følelsesmæssige tilstand. Et genoptræningsmøde plejer ikke være et svært emne for borgerne på plejehjemmet, men Lise kommer i tanke om, at Else for nyligt har mistet en god ven på plejehjemmet – og at hun derfor har mindre overskud til at snakke om fremtiden, end hun plejer.
Samtidig reflekterer Lise over sin egen adfærd og spørger sig selv, hvorfor hun bliver frustreret over Elses stilhed? Det går op for Lise, at hun har haft travlt hele dagen og derfor selv er presset.
Da Lise har taget sig selv i sin frustration, skifter hun tilgang og sætter tempoet ned. Hun begynder at spørge ind til Elses stilhed og deler sine overvejelser og iagttagelser med Else. Da Else bekræfter Lises fortolkning af situationen, er der blevet skabt et rum til refleksion, hvor de sammen kan tale om Elses følelser.
Det er helt afgørende at få afklaret, om man har forstået hinanden korrekt, når man mentaliserer. Hvis man ikke afprøver sine fortolkninger af den andens tanker og følelser, risikerer man at mentalisere forkert, hvilket man også kalder ’pseudomentalisering’. Med udgangspunkt i eksemplet ovenfor ville ’pseudomentalisering’ være, hvis Lise konkluderede, at Else var for doven til at lave en genoptræningsplan fremfor for at være nysgerrig på Elses bevæggrunde.
Rummet til refleksion og dialog er netop hele pointen med mentalisering. Dialogen, der kommer ud af mentalisering, kan også være et brugbart redskab til at styrke relationen til borgeren. Når man stopper op, og spørger ind til borgerens bagvedliggende følelser og tanker, vil det ofte vække en følelse i borgeren af at blive sig set og hørt. I stedet for at der opstår konflikter og frustrationer, når borgeren opfører sig uhensigtsmæssigt, kan mentalisering altså hjælpe med at vende situationen og skabe en anledning til at forstå og lytte til hinanden.
Eksemplet viser også, hvordan mentalisering kunne hjælpe Lise med at adfærds- og affektregulere, fordi hun både tog højde for borgerens sindstilstand og sin egen. Med andre ord kan mentalisering altså være en måde at bevare Low Arousal i en mulig konfliktsituation på.
Hvordan træner man sin mentaliseringsevne?
Som nævnt mentaliserer man sandsynligvis allerede helt af sig selv. Der er altså ikke tale om noget helt nyt, som man skal indføre i sit arbejdsliv. Alligevel kan der være fordele ved at arbejde bevidst med sin mentaliseringsevne, så den bliver nemmere at tilgå – selv i pressede situationer.
Mentaliseringsøvelse:
Tag udgangspunkt i en konkret episode, der fx er foregået tidligere på ugen. Tænk tilbage på episoden, og fortæl nu en kollega:
- Følelser: Hvilke følelser er på spil inde i mig? Hvilke følelser oplever den anden person?
- Tanker: Hvad tænker jeg? Hvilke tanker kan den anden person have?
- Behov: Hvad har jeg brug for? Hvad kunne den anden person have behov for?
- Mål: Hvad ville jeg opnå med min adfærd? Hvad kunne den anden person sigte efter med sin adfærd?
- Grunde: Hvad var den bagvedliggende grund til min adfærd? Hvilke grunde kan forklare den anden persons adfærd?
Øvelsen træner evnen til at se sig selv udefra og den anden indefra. Samtidig er øvelsen en anledning til at øve sig i at sætte ord på sine refleksioner. Når man laver øvelsen med sine kollegaer, er der selvsagt ikke mulighed for at afstemme sine fortolkninger af situationen med borgeren, som var involveret – hvilket man ellers ville gøre i praksis.
Selvom der er et fokus på dialog, er det vigtigt at understrege, at man som personale ikke behøver at forklare borgeren, at man selv er presset. Blikket på ens egen sindstilstand, handler derimod om at have en bevidsthed om og refleksion over sit eget overskud i mulige konfliktsituationer. Hvis man fx oplever kognitiv knaphed er det afgørende, at man stopper op og bliver bevidst om sin sindstilstand, før man handler.
Man kan også bruge øvelsen med en borger, der ønsker eller har behov for at træne sin mentaliseringsevne.
Sidst opdateret: 19. november 2024