Konflikttrappe: Et redskab til at navigere i konflikter

Hvad er konflikttrappen?

Konflikttrappen er en model, som giver indsigt i de handlemønstre, der ofte opstår i konfliktsituationer. Konflikttrappen kan bruges som redskab til at navigere i konflikter ved at belyse hvilket konfliktniveau, man befinder sig på.

Konflikttrappen tydeliggør, at handlemønstrene, vi ofte følger i konfliktsituationer, er optrappende og uhensigtsmæssige. Samtidig understreger den, at man ikke altid kan løse konflikter selv. Med et bedre indblik i konflikter kan man dog forsøge at bevæge sig ned ad konflikttrappen i stedet for at følge vante, optrappende mønstre.

Konflikttrappen giver indblik i alle typer konflikter: mellem venner, familie, ægtefæller, kollegaer eller fremmede. Konflikttrappen er relevant på alle typer arbejdspladser. I arbejdet med mennesker er den både relevant til at beskrive konflikter mellem kollegaer og mellem borgere. Derudover giver konflikttrappen anledning til at reflektere over ens egne tanke- og handlingsmønstre, når man befinder sig i en konflikt.

Uanset om du har konflikter i privatlivet eller på en arbejdsplads belyser konflikttrappen, hvor alvorlig konflikten er – og om du bør håndtere den gældende konflikt alene. Jo højere, du er på konflikttrappen, jo større sandsynlighed er der for, at du bør inddrage en konfliktmægler. Når du først har lært at navigere i konflikttrappen i én arena, kan den bruges til alle typer af konflikter.

Konflikttrappen har 7 trappetrin, der har hvert sit navn, og er inddelt i tre farver; grøn, gul og rød.

Det grønne felt

Den grønne del af konflikttrappen fylder kun et enkelt trappetrin. I det grønne felt kan man selv nedtrappe konflikten og behøver ikke at inddrage en tredjepart.

Trin 1: Uoverensstemmelse

Uoverensstemmelsen er begyndelsen på en konflikt. Her handler det ganske enkelt om, at konfliktens parter er uenige eller vil noget forskelligt.

Hvis man lykkes med at løse uenigheden i fællesskab, er problemet – og konflikten – løst.

Det gule felt

Hvis det ikke lykkes at løse uenigheden, rykker konflikten videre til det gule felt. Her vil stemningen ofte ændre sig, da irritation og frustration melder sig på banen. Fornemmer man, at konflikten for alvor begynder at blive personlig, skal man overveje at inddrage en tredjepart, der kan konfliktmægle. Hvis to borgere er i det gule felt, kan man altså her overveje at tilbyde sin assistance.

Trin 2: Personificering

Det første trin i konflikttrappens gule felt er personificering. Her holdes blikket ikke længere udelukkende på sagen, men søger derimod også over på modparten. Man vil ofte begynde at angribe eller beskylde den anden person for noget, mens man forsvarer sig selv. Man betvivler den andens hensigter, og her begynder negative følelser at overdøve rationelle tanker.

Trin 3: Problemet vokser

Når de negative følelser først er kommet i spil, vil man ofte komme i tanke om andet, man oplever, at den anden har gjort forkert. Her begynder tidligere episoder og problemer at dukke op til overfladen – og gammel irritation bliver genvakt. I takt med at man fokuserer på flere negative episoder eller karaktertræk, vil de negative følelser blive stærkere og stærkere.

Det røde felt

Når man træder ind i det røde felt, er konflikten for alvor eskaleret. Herfra er der en større afstand mellem parterne, og konfliktløsningen kræver derfor et langt større arbejde. Konflikten er nu blevet så personlig, at den sjældent kan udbedres af de involverede parter.

Står man selv i det røde felt af en konflikt, er det altså nødvendigt at inddrage en tredjepart, der kan være konfliktmægler. I en konflikt mellem venner kan man overveje at inddrage en fælles ven, der kan agere neutral tredjepart. I en konflikt i et parforhold kan man fx opsøge en parterapeut. I en konflikt mellem kollegaer bør man inddrage HR. Hvis der er tale om en konflikt mellem to borgere, bør der også inddrages en tredjepart. Er man i det røde felt, kommer der sjældent noget godt ud af at forsøge at udbedre konflikten på egen hånd.

Trin 4: Samtalen opgives

Hvis det ikke er lykkedes at finde en løsning, men man derimod er begyndt kun at fokusere på det negative ved hinanden, bliver det svært at kommunikere. Negative følelser og behovet for at angribe og forsvare er her altoverdøvende; ingen af parterne hører, hvad den anden siger.

På dette trin er samtalen reelt blevet opgivet og erstattes ofte af passiv-aggressiv adfærd som at undgå øjenkontakt eller at lade være med at hilse, når man møder hinanden. Når samtalen er opgivet, vil de negative tanker om den anden ofte få frit spil – og på et tidspunkt kan der opstå behov for at få tankerne bekræftet – fx ved at tale dårligt om den anden.

Trin 5: Fjendebilleder

Når kommunikationen er blevet erstattet med negative forestillinger om den anden, kan man havne i en ond spiral, hvor opfattelsen af den anden kun bliver tiltagende negativt, nuancerne forsvinder, og man kan komme til at umenneskeliggørelse modparten og skabe fjendebilleder. Den oprindelige uoverensstemmelse fylder på dette tidspunkt langt mindre end de negative billeder, man har af den anden. Her er der derfor sjældent motivation til forsoning.

Trin 6: Åben fjendtlighed

Er konflikten nået til dette trin, vil der være langt større risiko for handlinger som mobning, chikane og eksklusion.

Det kan være svært at acceptere, hvis andre eller modparten ønsker forhandling eller foreslår en middelvej. Der kan også melde sig et ønske om, at tilskuere eller andre vælger side i konflikten.

Trin 7: Polarisering

På trappens sidste trin kan konfliktens parter ikke længere opholde sig samme sted. Her flygter man fra situationen. Hvis konflikten er mellem kollegaer, vil det fx betyde opsigelse eller fyring. Er konflikten mellem to borgere, vil den ene af de to måske blive ’forvist’ til et andet sted eller selv flygte til et andet sted.

Hvorfor bruge konflikttrappen?

Konflikter er altid forskellige, og de afhænger både af den specifikke situation, af menneskerne, der indgår i den, og af ydre omstændigheder. Alligevel tyder meget på, at vi i grove træk følger de samme mønstre, når der opstår en konflikt.

Konflikttrappen er et redskab til at blive bevidst om sine egne og andres handlingsmønstre, så man kan reflektere over konflikter og drage læring af dem. Derudover er den et redskab til at navigere i konflikter ved at give indblik i, hvor man befinder sig i konflikten – og om man bør forsøge at løse den egenhændigt.

Der er ingen tvivl om, at man gerne vil undgå konflikter på arbejdspladsen, men særligt i arbejdet med mennesker medfølger der automatisk en risiko for konflikt – og desværre også en forhøjet risiko for vold og trusler. Derfor er det vigtigt at forstå og reflektere over konflikter, så de bedst muligt kan forebygges.

Vil du vide mere om konflikthåndteringsteori?

Konflikttrappen er ikke som sådan en konflikthåndteringsmetode – men er derimod et redskab til at få en større indsigt i konflikter. Større indsigt kan forhåbentlig motivere til at tage skridt ned ad trappen. Der findes en lang række teorier om konfliktnedtrapning og konflikthåndtering, som netop giver bud på, hvordan man går ned frem for op ad trappen.

Her på Vold som Udtryksforms hjemmeside finder du viden og en lang række materialer om volds- og konfliktforebyggelse fra mange forskellige teoretikere og med forskellige tilgange. Du kan blandt andet finde materiale om Konflikthåndteringsmetoden, Low Arousal, Nænsom Nødværge og meget mere. Du kan også finde podcasts og casefilm om konflikter og vold på arbejdspladsen. Alt materialet er gratis og målrettet alle, der arbejder med mennesker og dermed befinder sig i et arbejdsmiljø med forhøjet risiko for konflikt, vold og trusler.

Sidst opdateret: 19. november 2024

Vil du læse mere?

Denne information bygger på Center for Konfliktløsnings hæfte fra 2018 ”Konstruktiv konfliktløsning – fra sammenstød til samspil”