Håndtering

Kollegial førstehjælp

Hvis en kollega bliver udsat for vold, er det vigtigt at vide, hvad man kan gøre for at tage hånd om ham eller hende.

En medarbejder, der har været udsat for vold på sin arbejdsplads, har umiddelbart brug for psykisk førstehjælp fra sine kolleger.

Kollegial psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling. Det er den støtte, som alle mennesker kan yde en, der er havnet i en svær livssituation eller krise. Førstehjælpen skal vise den voldsramte, at han eller hun ikke er overladt til sig selv og hjælpe den ramte til at bevare sin faglighed og sit selvværd. Gennem samvær og samtale skal kollegaen give sikkerhed, tryghed, håb og medmenneskelig omsorg.

Sæt hjælpen i system

Typisk har den voldsramte ikke overskud til selv at bede om hjælp og støtte. Derfor er det vigtigt, at den, der skal give psykisk førstehjælp, selv er opsøgende. Nogle arbejdspladser har en liste over, hvem hver enkelt medarbejder især ønsker at få kollegial hjælp og støtte fra, hvis volden rammer. Og en liste over, hvem der ellers skal kontaktes i tilfælde af voldsepisoder, ulykker eller alvorlig sygdom på arbejdspladsen. Det kan være familiemedlemmer eller nære venner.

I dagene efter voldsepisoden kan det være en god idé, at den, som har givet kollegial førstehjælp, holder kontakt med den voldsramte. Det kan også være lederen, arbejdsmiljørepræsentanten eller andre, som gør det. Vigtigst er, at nogen gør det.
Hvis den voldsramte er sygemeldt, er kontakten ekstra vigtig, blandt andet for at gøre det lettere for den ramte at vende tilbage til jobbet.

Kollegial psykisk førstehjælp erstatter ikke defusing og debriefing efter en voldsepisode.

Gode råd til kollegial psykisk førstehjælp:

  • Find et lokale, hvor der ikke er forstyrrelser.
  • Skab tryghed og ro.
  • Vis omsorg.
  • Vurder, om det er passende med fysisk kontakt.
  • Følg den voldsramtes behov.
  • Giv plads til pauser og gråd.
  • Stil spørgsmål for at få den voldsramte til at fortælle om det, der skete, om tanker og følelser.
  • Imødegå selvbebrejdelser.
  • Vær tålmodig.
  • Følg den ramte til skadestuen eller lægen, hvis det er nødvendigt.
  • Følg eventuel den ramte hjem og sørg for, at han eller hun ikke er alene.
  • Hjælp til med praktiske ting som at købe ind, hente børn, aflyse aftaler mv.

Lad være med

    • At analysere, tolke, forklare, forsvare eller bagatellisere.
    • At inddrage dine egne oplevelser med vold.
    • At give skyld og bebrejde.
    • At give gode råd.

Ikke kun medarbejdere risikerer at blive udsat for vold eller andre former for ubehagelige oplevelser. Det kan også ske for beboere på botilbud, plejecentre, institutioner m.fl. På samme måde som medarbejderne har også berørte borgere brug for at der bliver taget hånd om dem og brug for medmenneskelig omsorg. Se kriseplan.

Sidst opdateret: 17. oktober 2018

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden