Dialogkort til sosu-elever i ældreplejen
Kortene her beskriver nogle situationer, som kan opstå i ældreplejen, hvor medarbejdere og ledere samarbejder med borgere og pårørende om at skabe en hverdag med mest mulig trivsel og tryghed for alle parter.
Men hvor hverdagen også kan være udfordret af forskellige sygdomme, bekymringer, konfliktfyldte og voldsomme episoder.
Kortene er udviklet til at støtte dialoger om det, I kan møde som sosu-elever, når I er i praktik i ældreplejen.
Ud fra casene kan I tale med hinanden om situationerne og reflektere over forskellige perspektiver og handlemuligheder.
God fornøjelse!
Sidst opdateret: 30. januar 2024