Ledelse i arbejdet med det voldsomme
Voldsomme situationer i samspillet mellem mennesker
Dette materiale henvender sig til ledere af sociale tilbud, plejecentre og andre steder, hvor der indimellem, jævnligt eller ofte forekommer voldsomme situationer i samspillet mellem mennesker.
Formålet er at invitere ledere til – med afsæt i den lokale kontekst – at overveje og reflektere over, hvordan man kan finde ståsteder og skabe rammer for at arbejde med forebyggelse af det voldsomme. For at skabe det bedst mulige leve- og arbejdsmiljø på et område, der er komplekst og fyldt med dilemmaer.
En faglig og etisk udfordring
Vores kerneopgave er det, vi tilbyder borgerne. Men vi skal arbejde med kerneopgaven på en måde, der tager hensyn til arbejdsmiljøet. Det kan være vanskeligt og kan kalde på nogle kompromiser, som kan være svære at lande – og svære overhovedet at tale om.
Det kan være vanskeligt at udfordre eller nuancere udsagn som: ”Vold og trusler er uacceptabelt” eller ”Det skal være sikkert at gå på arbejde”. Samtidig kan der være brug for nuancerne, for det er ikke altid muligt at undgå voldsomme episoder. Vi ved fx, at der er mennesker med voldsomme reaktionsmønstre, som har brug for hjælp, støtte og omsorg. Der er situationer, som af gode grunde udløser voldsomme reaktioner, og der er samfundsmæssige forhold, som producerer vold.
Det er på lignende vis en meget stærk forståelse, at vi skal møde det andet menneske dér, hvor det er, og tage udgangspunkt i den andens situation. Det bliver på den måde både en faglig og etisk fordring at forsøge at møde, forstå og anerkende ’det voldsomme’, når det er en del af det andet menneskes situation, livshistorie og reaktionsmønstre.
Når forståelserne er så stærke og på nogle måder modsætningsfyldte, kan vi lande i en situation, hvor vi nemt kommer til at ’slå hinanden i hovedet’ med idealerne. Vi kan beskylde hinanden for ikke at tænke nok på medarbejdernes arbejdsmiljø eller ikke at tænke nok på borgerens situation, og hvad der er til borgerens bedste. Eller værre endnu: Vores drøftelser kan blive nærmest fordækte, fordi vi forsøger at lade som om, at der ingen modsætninger findes.
En kompleks opgave
Ledelse i arbejdet med ’det voldsomme’ hører til i samme boldgade som ledelse i forhold til andre komplekse opgaver. Der er ingen særlige ledelsesgreb, der lige præcis handler om forebyggelse af voldsomme episoder.
Der er meget underbygget og velbeskrevet viden om, hvordan man kan arbejde med at forebygge konflikter og voldsomme episoder i samspillet mellem medarbejdere og borgere. Socialstyrelsen har udarbejdet nationale retningslinjer, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger, og Vold som Udtryksform har i mange år arbejdet med at udvikle og formidle faglige metoder og redskaber. Men det gør det ikke nødvendigvis nemt at arbejde med i praksis.
Som leder kan man komme til at føle sig utilstrækkelig og måske endda tænke; er vi dårlige til vores arbejde, siden der bliver ved med at opstå voldsomme episoder? Og man kan tænke, at man ’bare’ skal komme i gang med at implementere nogle flere redskaber eller metoder.
Det er måske også en god ide, men der er ikke nogen enkel løsning, der passer til alle. Der er masser af nuancer, dilemmaer og spørgsmål.
Ressourcer – medarbejdere og kompetencer
Når vi taler om forebyggelse af voldsomme episoder, kommer vi ikke udenom at tale om ressourcer. Vi kan ikke skabe god praksis ved hjælp af redskaber, vejledninger og procedurer, hvis der er alt for få ressourcer. Ressourcer handler både om antallet af medarbejdere og om kompetencer. Hvor mange medarbejdere, hvilke kompetencer, og hvor meget kompetenceudvikling der skal til, afhænger både af typen af tilbud, hvem målgruppen er, og kompetencerne hos de medarbejdere, det er muligt at rekruttere.
Som leder er det væsentligt at forholde sig til, hvad der er muligt, med de ressourcer man har til rådighed, så man ikke kommer til at stå med en umulig opgave. Det kan være vigtigt at gøre dette klart, både for sig selv, for medarbejderne og for omverdenen – også opad i systemet, hvis man er en del af en større organisation.
Sådan kan du bruge materialet
Håbet er, at dette materiale kan være en hjælp til at placere sig som leder eller ledergruppe i noget, der ikke er enkelt. Ikke ved at give svar, men ved at anerkende og åbne for det komplicerede og give en ramme til at tale om det i.
Materialet er bygget op om en række temaer, som beskriver udfordringer og dilemmaer. Til hvert tema er der refleksionsspørgsmål, som lægger op til overvejelser og drøftelser, som forhåbentlig kan lede til lokale standpunkter, svar og måder, som er hjælpsomme og mulige. Hvis I vil dykke dybere ned i temaet, er der også forslag til en workshop for ledergruppen.
Om sproget i materialet
Vi bruger begreberne ’det voldsomme’, og vi taler om voldsomme reaktioner og episoder frem for om vold ud fra et ønske om at have opmærksomhed på, at voldsomme handlinger altid sker i samspil mellem mennesker og sjældent handler om at skade nogen. Voldsomme episoder står ikke alene. Hvis vi ikke interesserer os for de voldsomme historier, erfaringer og livssituationer, som episoderne er indlejret i, går vi glip af muligheder for at forstå – og dermed glip af handlemuligheder.
Vi bruger betegnelsen ’borger’ om de mennesker, som benytter sig af de sociale tilbud eller plejecentre. Det er ikke en ideel betegnelse, da medarbejderne jo også er borgere, og da ’borger’ kan føles lidt formelt. Hvor det er muligt bruges ordet menneske, og en gang imellem ’den anden’, som lægger vægt på den fælles menneskelighed og derfor forhåbentlig kan modvirke det ’dem’ og ’os’, som vi nemt kommer til at tænke i, og som kan skabe afstand frem for resonans.
Hent dette afsnit som pdf.
Hent det samlede materiale som pdf.
Teksten er udarbejdet af Line Top Abildtrup i samarbejde med Vold som Udtryksform
Sidst opdateret: 19. august 2024