Skovbo: Praksisfortællinger forebygger konflikter

På Skovbo i Skanderborg er der mange redskaber i den værktøjskasse, der hjælper medarbejderne med at forebygge og håndtere konflikter i hverdagen. Et af de mest brugte er praksisfortællinger.

– Vi låner vores nervesystem ud til børnene og er hele tiden på opdagelse med de skønne unger!

Det siger arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Poulsen fra døgninstitutionen Skovbo i Skanderborg. Sammen med sin afdelingsleder har hun et særligt ansvar for at holde fokus på at arbejde konfliktforebyggende og tage diskussioner på personalemøder og gruppemøder omkring barnet.

Møbel som børnene kan gå på opdagelse i

Billedmager Lars Ringgaard har udsmykket Skovbo. Møblet her står i indgangsrummet og inviterer børnene til at gå på opdagelse. Her er det arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Poulsen, der udforsker.

På Skovbo bor børn og unge med betydelige og varige funktions­nedsættelser. Børn, som har udviklingshæmning og autisme. Børn, som kan være udadreagerende, fordi de er styret af deres impulser. Børn med udfordringer, der gør, at konflikter i hverdagen er et vilkår.

Fokus på samspillet
Derfor har Skovbo også et vedvarende fokus på at forebygge konflikter og hele tiden blive klogere på, hvordan man bedst gør det.

– Vi bruger tid på briefing, overlap og kollegial sparring. Vi registrerer og analyserer de episoder, der er, så vi hele tiden bliver klogere. En del af registreringen er fx at se på, om nogen medarbejdere bærer på mange konflikter, og så analysere på, hvad der er på spil, forklarer Dorthe Poulsen.

Forstander Gunner Dalgaard supplerer: – Så snart vi ser afvigelser, dykker vi ned i det. Ofte finder vi en ny vej eller en anden tilgang. Vi har fokus på samspillet mellem medarbejderen og barnet – på kommunikation og relationer. Det er ikke nødvendigvis barnet, der skal ændre sig, men ofte os, der skal ændre tilgang til barnet.

– Vi er hele tiden opdagelse i børnenes verden. Det er spændende! Og det giver god mening, når forældre fortæller os, at de for første gang oplever, at deres barn bliver set som et barn med handicap og ikke som et handicappet barn.

Marte Meo og Gajol
Medarbejderne har forskellige redskaber til konfliktforebyggelse og -håndtering i værkstøjskassen. Hvis der opstår ubalance i relationen mellem et barn og en pædagog er et enkelt greb at bytte med en kollega. Og som Dorthe Poulsen siger: – Vi er heller ikke blege for at bruge en Gajol for at flytte et barn fra A til B. Hvis det fx gør det nemt at få skiftet ble!

Pædagogerne benytter sig af Marte Meo-metoden, hvor de filmer samspillet mellem barn og pædagog. Og de har konflikthåndteringsplaner, der både hjælper med at forebygge konflikter og med at håndtere dem, når de opstår. Fx er det vigtigt at vide, hvad der motiverer det enkelte barn.

Pædagogiske praksisfortællinger
Et af meget benyttet redskab er praksisfortællinger, som medarbejderne har arbejdet aktivt med og udviklet. For år tilbage deltog Skovbo i et udviklingsprojekt om praksisfortællinger sammen med Susanne Idun Mørch og Jaan Jaap Rothuizen, og senere var de med i Forebyggelsesfondens udviklingsforløb: Fra fortælling til praksis.

Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder fra pædagogisk praksis. Den medarbejder, som oplever episoden, skriver den ned. Med det formål at blive klogere på praksis – undersøge og udvikle eller formidle og dokumentere den.

 Pædagog Lene Overby, arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Poulsen og forstander Gunner Dalgaard i haven ved Skovbo.

Fra venstre: Pædagog og konflikthåndteringsperson Lene Overby, arbejdsmiljørepræsentant Dorthe Poulsen og forstander Gunner Dalgaard.

Pædagog Lene Overby: – I en pædagogisk praksisfortælling beskriver medarbejdere en svær situation og sine refleksioner: Hvordan kunne jeg have gjort? Når man skriver fortællingen ned, får man mulighed for at tænke den igennem igen. Man får man øje på nye ting og skaber rum for refleksion over, hvad der skete i relationen til barnet. Det bliver næsten terapeutisk. Man kan klare meget, når man forstår, hvorfor noget sker.

Det gode ved praksisfortællinger er, at fortællingerne ikke er lineære, men cirkulære, forklarer Lene Overby.

– Fortællingen er med til at skabe refleksion og give ny viden om andre sider af barnet og bliver på den måde også et grundlag for de specialpædagogiske drøftelser og den pædagogiske opbygning. En pædagogisk praksisfortælling er en fortælling om pædagogens samspil og oplevelse med barnet – og også om, hvordan samspillet har påvirket eller inspireret pædagogen.

Videndeling og ny inspiration
Medarbejderne bruger også praksisfortællinger til videndeling og fælles inspiration til nye pædagogiske tiltag. Praksisfortællingerne er med på personalemøder, hvor kolleger kan komme med indspark. På bordet i personalestuen ligger der en mappe med de seneste fortællinger. Så alle har mulighed for at læse dem, inden de bliver lagt ind i det elektroniske journalsystem.

Praksisfortællingerne bruges endvidere i samarbejdet med forældre og andre faggrupper. Fx fungerer praksisfortællinger godt, når et barn eller en ung skal flytte til et andet botilbud. Her giver fortællingen vigtig viden til personalet på det nye botilbud. 

Skovbo er en døgninstitution under Skanderborg Kommune. Der er to afdelinger, som kan modtage 18 børn og unge i døgntilbud og 25 børn og unge i aflastningstilbud

Læs mere om Skovbos arbejde med med praksisfortællinger i artiklen: Praksisfortællinger i praksis, VISS 


Forskellige slags praksisfortællinger

  • Solskinshistorien, som har fokus på det positive, og hvor barnet (eller i andre tilfælde brugeren, beboeren) er ’helten’ i historien
  • Succesfortællingen, som er rettet mod det, der virker og skaber glæde hos pædagogen
  • Vendepunktsfortællingen, som er kendetegnet ved, at pædagogen får ny indsigt eller forståelse
  • Vanefortællingen, som er negativt ladet og er kendetegnet af at være en ureflekteret og stemplende beskrivelse af barnet.
  • Brølere, som er fortællinger om det, man ønsker ikke var sket
  • Den følelsesorienterede fortælling, som sætter fokus på pædagogens følelser i forbindelse med arbejdet og har til formål at give pædagogen mulighed for at forløse og bearbejde disse følelser
  • Den problemorienterede fortælling, hvor hovedfokus er på de problemer, der kalder på fortsatte refleksioner over, hvordan man kan handle på nye måder.
    Kilde: http://praksisfortaellinger.academica.dk/
Udskriv
Del