Møllehuset: Vi ser bag den udfordrende adfærd

‘Ressourceblomster’, ‘energikopper’ og andre redskaber hjælper personalet i Møllehuset til at reflektere og tilpasse tilgangen til børnene og de unge – og børnene til at genfinde kontrollen og forhindre udfordrende adfærd.

I Møllehuset lægger vi stor vægt på arbejdsmiljøet; både det fysiske og det psykiske. Vi er bevidste om, at der er en sammenhængskraft mellem det at møde på arbejde med god energi, det psykiske arbejdsmiljø og vores kerneydelse.

Møllehuset er en specialdøgninstitution for børn og unge (0-18 år) med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I vores arbejde møder vi uundgåeligt udfordrende adfærd. Det handler tit om, at barnet eller den unge har mistet selvkontrollen og reagerer fx med at sparke, slå, bide, true, tisse på eller kaste med ting.

 

Energikoppen

Energikoppen viser, hvad der giver barnet energi, og hvad der tager energi. Energiniveauet har betydning for, hvilke krav vi kan stille, om vi kan afprøve nye og udviklende aktiviteter, eller der skal være fokus på basispædagogik og aktiviteter fra den grønne kasse, så der igen tilføres energi.

Adfærden er ofte et udtryk for frustration, afmagt og magtesløshed. Et udtryk for, at barnet eller den unge ikke føler sig hørt, forstået eller anerkendt – og mestrer modstanden på en uhensigtsmæssig måde. Når vi anskuer adfærden således, kommer der fokus på faglighed og professionalisme frem for fejlfinding og kritik.

KRAP er basis
I arbejdet med at identificere den udfordrende adfærd bruger vi overordnet KRAP som metode. KRAP betyder Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. KRAP har fokus på tænkningen bag den udfordrende adfærd og fokus på, at det er den voksne, der har ansvaret i relationen.

KRAP er en systematisk tankegang, som målrettet anvender forskellige faglige redskaber og skemaer, der skaber struktur og overskuelighed. Vi bruger også aktivt risikovurdering i processen med at identificere den udfordrende adfærd, for at kunne forebygge, håndtere og bearbejde episoder, når de finder sted.

Og vi arbejder konstant med dokumentation og evaluering i processen.

Ressourceblomster og energikopper
I hverdagen bruger vi en række modeller og skemaer, som kortlægger facts, der har betydning for barnets udvikling og trivsel. Det hjælper os med at reflektere og tilpasse vores tilgang til børnene og hjælper dem med at genfinde selvkontrol og dermed forhindre udfordrende adfærd:

  • Ressourceblomsten – synliggør barnets vigtigste ressourcer.
  • Stresspyramiden – viser, hvad der stresser barnet, og personalets handlemuligheder i tilspidsede situationer.
  • Trafiklysmetoden og registreringsskema – beskriver barnets adfærdsmønster i grøn (ro), gul (ubalance) og rød (har mistet selvkontrol).
  • 4-kolonneskema, dit/mit perspektiv – skaber refleksion over, hvilke tanker og følelser der ligger bag en given situation og handling.
  • Kognitiv sagsformulering – synliggør barnets livsvilkår og dynamikker.
  • Energikoppen – viser, hvad der giver og tager energi hos barnet.
  • Motivationsmodellen – bruges bl.a. til at undgå konflikter og misforståelser i kravsituationer.
  • Procesmodellen – sætter fokus på det, der lykkes.
ressourceblomsten

Ressourceblomsten er et redskab til at synliggøre barnets vigtigste ressourcer. Ved at styrke ressourcerne, vil hele barnets udvikling styrkes.

Det er en vigtig prioritet, at alle medarbejdere har de fornødne kompetencer til at identificere, forebygge og håndtere den udfordrende adfærd, for at sikre størst mulig sikkerhed for både barn og voksne. Modellerne hjælper os til have en høj faglighed i det pædagogiske arbejde. Vi bruger også modellerne og skemaerne til vidensdeling og erfaringsudveksling samt til at forebygge og undgå, at uhensigtsmæssige situationer opstår og udvikler sig.

Synlige og aktive modeller
Det er vigtigt, at modellerne er et aktivt redskab for alle medarbejdere. De giver os en fælles forståelse og et fælles sprog omkring barnet og dermed en kontinuitet og ensartethed i det pædagogiske arbejde. Alle modeller og skemaer er udfyldt for hvert barn og ung. Og modellerne er synlige i vores daglige beskrivelser og i vores procedure for pædagogisk refleksion. Så alle der arbejder med barnet, kender hans eller hendes mestringer og sine egne handlemuligheder.

 

Procesfigur

Procesmodellen sætter fokus på det, der lykkes. Ved at tage udgangspunkt i den mindste ændring, der gør en forskel på vejen mod det, vi håber på, får vi skabt nye erfaringer. Modellen er dynamisk. For hver ‘runde’ får vi nye erfaringer.

Det høje faglige niveau koblet med kvalitet i relationen til barnet er i sig selv en forebyggende faktor i forhold til den udfordrende adfærd. Børnene og de unge reagerer mindre udfordrende, når de mødes med ro og får en professionel og ordentlig behandling.

Læs mere om Møllehusets pædagogiske arbejde.

Tekst: Nina Overgaard, Jane Torp og Tina Bak, Møllehuset
Illustrationer: Christian Schmidt

 

Udskriv
Del