Kaløvigskolen: Konflikter er hverdag – det er vold ikke

Ved at registrere episoder med trusler og vold ned i mindste detalje bliver medarbejderne på Kaløvigskolen ved Aarhus klogere på eleverne. Og de voldelige optrin og trusler bliver færre.

En hverdag uden konflikter er ikke en målsætning – og heller ikke realistisk på Kaløvigskolen. Men en hverdag, hvor trusler som “Jeg slår dig ihjel” og slag, spark, spyt og bid ikke fylder så meget, er en målsætning.

Kaløvigskolen er en heldagsskole med 24 elever, alle drenge. Eleverne bliver undervist i klasser på fire. Børnene er mellem 8 og 12 år, når de begynder på skolen. Alle er normalt begavede, og nogle har en ADHD-diagnose. Målsætningen er, at eleverne skal vende tilbage til folkeskolen og deltage i den almindelige undervisning igen.

En af vores opgaver er at gøre eleverne så robuste, at vold ikke er løsningen på deres konflikter.

Eleverne er børn, der i deres korte liv allerede har oplevet utallige nederlag, fagligt og især socialt. De er usikre og sårbare, og ofte skal der ikke meget til, før der opstår konflikter, enten børnene imellem eller mellem eleverne og medarbejderne.

Kaløvigskolen

Mange af børnene har været vant til at bruge trusler og vold som deres måde at udtrykke sig på. En af vores opgaver er derfor at gøre eleverne så robuste, at vold ikke er løsningen på deres konflikter.

Registrerer trusler og vold
Pædagoger og lærere på skolen registrerer trusler og vold og situationer, hvor de voksne har brugt magtanvendelse. Situationer, der er opstået på baggrund af konflikter.

Registreringen er et vigtigt arbejdsredskab og en metode til at reducere volden.

Ved at registrere de voldsomme episoder får vi et bedre indtryk af den enkelte elev og af de situationer, der kan være årsag til hans “eksplosion”. Medarbejderne skal detaljeret skrive, hvad de har været udsat for, hvem der var indblandet i episoden, hvor og hvornår det skete, og om der er blevet anvendt magt over for eleven. Når en medarbejder bruger magt, vil det oftest sige, at eleven bliver ført bort fra stedet, eller at en voksen, hvis det er nødvendigt, holder ham fast.

Krav kan føre til konflikt
De fleste konflikter er mellem eleverne. Konflikter mellem voksne og elever opstår som regel, fordi vi griber ind i konflikter mellem eleverne.

Konflikter mellem medarbejdere og elever kan også opstå, hvis en elev oplever, at vi stiller for store krav. Det kan for eksempel være, at han bliver bedt om at tage sin bog frem eller om at forsøge at gøre de svære regnestykker færdige, selvom han er træt og uoplagt.

Selvom der kun er fire elever i klassen, opstår de fleste konflikter mellem eleverne i klasselokalet. Børnene er ofte på vagt – både over for hinanden og de voksne omkring dem. Set udefra opstår konflikterne ofte af ingenting – en lille kommentar som “dårlig melodi” til en elev, der nynner, kan hurtigt blive til et raserianfald, som kan blive til trusler eller vold. Sker det, kan medarbejderen fjerne eleven fra klassen, så han kan få luft og plads. Og hvis en ansat holder en elev fast, er det kun for at beskytte barnet mod at gøre skade på sig selv eller andre.

Hjælp til at tackle et nederlag
Registreringerne danner baggrund for en analyse, som vi bruger i det daglige og i det pædagogiske arbejde. Eksempelvis i forhold til handleplanerne for de forskellige afdelinger på skolen, skolens pædagogiske værktøjer og handleplanerne for eleverne. Handleplanerne dækker både undervisning og fritid.

Analysen er især central for elevernes handleplaner, fordi den skal give børnene så gode forudsætninger som muligt for at være på skolen uden at bruge vold. Handleplanerne er meget konkrete for hver enkelt elev. Et eksempel:

Vi havde på et tidspunkt konflikter med en bestemt elev, Frederik, når eleverne skulle konkurrere i idræt. Frederik brød sig ikke om at tabe. Han ville gerne være med i konkurrencerne, men når han tabte, blev han ude af sig selv. Han tændte af og for løs på både kammerater og lærere. Vi besluttede derfor at tage ham ud af idrætstimerne – selvom idræt var det, han var allergladest for. Sammen med en medarbejder gik han i stedet ud og spillede fodbold. I begyndelsen gik øvelsen ud på, at medarbejderen fik lov at score, uden at Frederik blev vred. Langsomt fik medarbejderen vist Frederik, hvordan man tackler nederlag i sport, og i dag fungerer han godt både som bold- og holdspiller.

På den måde bliver medarbejderne klogere på eleverne, og de voldsomme optrin og trusler bliver færre.

Ser på ressourcerne
Skolens elev- og handleplaner bliver brugt i det daglige arbejde og diskuteret i de faglige team, medarbejderne er en del af. Elevernes handleplaner bliver løbende justeret, så de hele tiden er tilpasset den enkelte elevs udvikling og aktuelle situation.

Fordi eleverne kommer med mange nederlag i bagagen, er en af de vigtigste pædagogiske opgaver at give børnene selvfølelse, selvtillid og troen på sig selv.

Derfor ser vi på de ressourcer, børnene har, og ikke på dem, de ikke har.

Familien spiller en afgørende rolle i den forbindelse, og forældrene skal være indstillet på at samarbejde aktivt med skolen – også i forhold til at tackle de problemer, der kan opstå med barnet. De bliver inddraget i de fleste ting, og vi kontakter dem ofte, når der sker noget positivt i relation til barnet. Det gør vi for at få fokus på barnets kompetencer og udvikling.

Ros og rollespil
Er der optræk til vold, eller har der været en voldsom episode, går vi til barnet med en åben tilgang. Et vigtigt omdrejningspunkt på skolen er, at det ikke er barnet, vi ikke accepterer, men den grænseoverskridende handling.

Vi fokuserer aldrig på skyld. Børn gør det så godt, de kan. Det betyder, at det er vi voksne omkring barnet, der skal ændre holdning og forventninger til barnet, hvis han eller hun skal have en reel mulighed for at ændre adfærd.

Medarbejderen lytter til barnets forklaring og stiller åbne, undrende spørgsmål, som „Hold da op, jeg kan se, du bliver vred. Var det, da du ikke fik bolden?“ Eleven og medarbejderen laver så aftaler om, hvad eleven kan gøre næste gang i stedet for at sparke, slå eller kaste med ting. Det kan for eksempel være at blive inde ved computeren i frikvarteret.

Kaløvigskolen

Det er vigtigt, at læreren eller pædagogen ikke bebrejder, men er konkret og giver plads til barnet.

Vi fokuserer aldrig på skyld. Børn gør det så godt, de kan. Det betyder, at det er vi voksne omkring barnet, der skal ændre holdning og forventninger til barnet, hvis han eller hun skal have en reel mulighed for at ændre adfærd.

Skolen har også en værktøjskasse med ideer til, hvad medarbejderne kan gøre for, at en konflikt ikke udvikler sig. Det kan være at bruge rollespil i situationen, at rose eller være oprigtigt nysgerrige.

Tekst: Journalist Helle Horskjær Hansen
Fotos: Claus Sjödin

Udskriv
Del