Jobcenter Esbjerg: Vagten forebygger

Jobcenter Esbjerg er ofte skueplads for konflikter med utilfredse borgere. For at forebygge, at konflikterne udvikler sig til vold, har centret blandt andet ansat en vagt ved Informationen.

Jonas er 24 år. Han har ikke noget arbejde og ryger en del hash. For to år siden fik han en ADHD-diagnose. Nu sidder han til samtale i jobcentret. Han skal i aktivering. Det er i hvert fald den besked, han har fået. Jonas er vred, da han kommer, og sagsbehandleren kan se i hans journal, at han gik i vrede sidst. Det gør han også i dag, og inden han smækker døren, kalder han medarbejderen „en klam ko“ og fortæller hende, at hun ikke skal bestemme over ham og hans liv.

I Jobcenter Esbjerg kommer vi i kontakt med mange slags borgere. Indimellem opstår der voldsomme episoder, blandt andet fordi sanktionerne mod den enkelte er blevet skrappere. Det kan for eksempel betyde, at borgere mister kontanthjælpen, hvis de ikke lever op til de krav, der stilles.

Foto: Scanpix / Michael Bothager

Vi oplever, at det oftest er samfundets svageste borgere, som psykisk syge og misbrugere, der reagerer voldsomt og truer i afmagt over deres situation. Volden opstår typisk, fordi borgeren føler sig ydmyget, umyndiggjort eller forkert behandlet. Borgeren kan opleve det som et overgreb, hvis han ikke føler, at “systemet” ser på hans behov, eller ikke synes, han får lov til at bestemme over sit eget liv.

“Fuck dig, jeg har en kniv”
Vi tolererer ikke trusler. Den medarbejder, det går ud over, skal sammen med sin nærmeste leder vurdere episoden, hvad medarbejderen accepterer, og hvor hans eller hendes grænser går for borgernes adfærd og sprog. Det er forskelligt. Nogle lader det passere, når de bliver kaldt “inkompetente nar” og “kæmpe idiot”, mens andre bliver meget påvirkede af det. Det kan også handle om, at det er gang nummer 100, de bliver talt grimt til. Samtidig er borgerne meget forskellige i deres truende adfærd.

En sagsbehandler har kaldt en borger med tilknytning til rockermiljøet ind til samtale. Han skal i aktivering, ellers bliver hans kontanthjælp ikke udbetalt. Borgeren er ikke interesseret i at komme i aktivering. Han giver sagsbehandleren fingeren og kalder hende en „kæmpe idiot“. På vej ud fortæller han hende, at han har en kniv på sig, og han ikke kan svare på, hvad han kan finde på at bruge den til, hvis han bliver sendt i aktivering.

I sådan en situation er vores politik klar: Der er nul tolerance. Vi sender et brev til borgeren med besked om, at der vil være en leder og en vagt til stede ved de følgende møder.

Vagten er forebyggende
Vi har valgt at have en uniformeret vagt ved Informationen, og borgerne skal altid henvende sig der, når de kommer. Ingen får lov til at gå forbi vagten eller Informationen, uden at personalet ved, hvorfor borgeren er kommet.

Ofte ved vi godt, hvor problemerne opstår og med hvem. Vagten virker præventivt og giver de ansatte tryghed.

Medarbejderne kan aftale med vagten, at han skal være til stede ved en samtale med en borger eller lige i nærheden, så han hurtigt kan komme til stede. Ofte ved vi godt, hvor problemerne opstår og med hvem. Vagten virker præventivt og giver de ansatte tryghed.

Den måde, jobcentret er indrettet på, er også med til at forebygge vold. Alle sagsbehandlerne er udstyret med en alarm, så de hurtigt kan tilkalde vagten.

Nogle af medarbejderne deler kontor to og to. Det kan forebygge, at borgeren truer eller bliver voldelig, når der er to i lokalet. Alle medarbejdere har en flugtvej, så de kan komme væk fra borgere, der bliver voldsomme.

Hvis en sagsbehandler er utryg ved en borger, kan samtalen også foregå ved skranken i informationen. Det sker ofte i de sager, hvor en medarbejder skal give et negativt svar eller afslag, og hvor medarbejderne ved, at der er stor sandsynlighed for, at borgeren bliver vred over beskeden.

Ikke flovt at bruge psykologen
Det kan være svært at forberede sig på situationer med trusler og vold og forudse, hvordan man vil reagere. Derfor prioriterer vi efteruddannelse og kurser, så vi får viden og værktøjer til at håndtere de vanskelige borgere eller situationer og til selv at komme videre bagefter.

Sagsbehandlerne bruger også hinanden til at sparre og forbereder de svære samtaler sammen. Og råber en borger højt, eller hører en kollega, at der ryger ukvemsord gennem luften, er vedkommende opmærksom på, om situationen udvikler sig.

Hvis der er behov for det, er trusler og vold et emne på afdelingsmøderne – erfaringerne skal være fælles og bidrage til læring.

I personalegruppen bruger vi meget tid på at tale om, hvilke borgere der er krævende, og hvorfor de er det. Vi snakker om tingene og sætter os ind i, hvilke forudsætninger en psykisk syg eller en misbruger handler ud fra.

Medarbejderne er aldrig overladt til sig selv, og de taler åbent om trusler og vold.

Vi har et alarmberedskab med en psykolog, og det er ikke tabuiseret eller flovt at bruge psykologen – det er nødvendigt at tale om tingene. Det medvirker til, at vi er trygge, når vi går på arbejde.

 

Tekst: Journalist Helle Horskjær Hansen

Udskriv
Del