Løvkær: Halverede volden med trafiklysmetoden

Medarbejderne i botilbuddet Løvkær bruger trafiklysmetoden som pædagogisk redskab i arbejdet med at forebygge konflikter og vold. På to år har de halveret antallet af voldsomme episoder.

”Okay, skal vi gå i gang?” Klokken er 14.45, og det er tid til overlap på personalekontoret på Løvkær. Jens er klar ved den store whiteboardtavle med beboernes navne. Han noterer stikord og sætter farvede papirlapper ud for hvert navn, efterhånden som kollegerne melder tilbage om de beboere, de har været kontaktpersoner for i dag.

Tavle med røde, gule og grønne lapper

Tre gange i døgnet dagen bruger medarbejderne på Løvkær trafiklyset til at vurdere borgernes tilstand.

”Grøn – han har haft en god dag, der har været lidt selvskade.” ”Grøn – han har været med til at gøre rent, er snaksalig og har ikke været plaget af stemmer.” ”Gul – han er nok blevet overstimuleret, to timers aktivitet var i overkanten”, lyder nogle af meldingerne.

Da runden er færdig, er der syv grønne lapper og en gul på tavlen. Og det personale, der skal på arbejde til i aften har fået nogle ord med om, hvad de skal være særligt opmærksomme på. Det noteres også på tavlen.

Grøn – gul – rød på rygraden
– Det er lidt atypisk, at der er så mange grønne i dag, forklarer afdelingsleder Rikke Christiansen. – men det er også en atypisk dag. Det er første gang, beboerne har været på tur sammen ud af huset. De har været ude at bowle og har haft nogle hyggelige timer. Men der har også været mange indtryk, som kan være svære at rumme. Jeg er ret sikker på, at tavlen ser mere gul ud i aften, når aftenvagterne skal risikovurdere igen.

De otte borgere, der bor på Løvkær, har udviklingshæmning og ofte flere diagnoser, der gør, at de ikke kan rummes i andre tilbud. De fleste har problemer med udadreagerende adfærd.

Løvkær ligger i naturskønne omgivelser 3 kilometer udenfor Sønderborg. Det giver gode muligheder for udeaktiviteter.

Det betyder, at medarbejderne på Løvkær skal agere og navigere i et konfliktfyldt miljø. Og der opstår jævnligt voldsomme episoder. En måde at komme konflikterne i forkøbet er at bruge trafiklyset som et redskab til risikovurdering.

Fælles sprog og refleksion
– Vi bruger trafiklysskemaerne som et pædagogisk redskab. Hele personalegruppen har fået et fælles sprog: ’Han ligger ved det gule’, ’han er i grøn’. Det får os til at reflektere over, hvad vi pædagogisk gør for at bevare borgeren i grøn eller for at komme fra gul til grøn, forklarer Thomas Frank Schlott, værkstedsassistent og arbejdsmiljørepræsentant.

– Og det er med til at få den tavse viden frem, og få sat ord på, hvad vi hver især gør, supplerer Rikke Christiansen.

Thomas Frank Schlott og Rikke Christiansen har være drivere for at få indført trafiklysmetoden på Løvkær. For tre år siden deltog de sammen med en række andre arbejdspladser i Vold som Udtryksforms udviklingsforum om risikovurdering. Det gav dem inspiration – og et skub til at gå hjem og arbejde med trafiklyset på Løvkær.

Rikke Christiansen: – Det var nødvendigt! De borgere, der bor hos os, har ofte uhensigtsmæssig adfærd, og vi havde mange voldsomme episoder. Vi havde behov for et redskab, som kunne være med til at mindske dem. Vi valgte trafiklyset, fordi det er et ret simpelt redskab at gå til.

Volden halveret på to år
Og resultatet er til at få øje på.

På to år har Løvkær halveret den fysiske vold – fra omkring 500 episoder om året til ca. 250. Samtidig er de episoder, der opstår mindre voldsomme. Det ved medarbejderne, fordi de også scorer på graden af voldsomhed, når de registrerer voldepisoderne.

Rikke Christiansen og Thomas Frank Schlott med Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris

Rikke Christiansen og Thomas Frank Schlott med Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris, som Løvkær sidste år fik for deres arbejde med voldsforebyggelse.

De gode resultater med at bringe volden ned bliver også bemærket uden for Løvkær. Sidste år fik Botilbuddet Sønderborg Kommunes arbejdsmiljøpris for deres tilgang til voldsforebyggelse.

Det har taget tid at implementere trafiklyset i Løvkær, men efterhånden ligger det på rygraden hos alle.

Thomas Frank Schlott:  – Det fede er, at det er så integreret og så fast en del af vores kultur. Fordi vi arbejder så intensivt med den pædagogiske tilgang, har vi fået fokus på, at det også er med til at minimere de voldsomme episoder.

Trafiklyset giver læring
Efter behov bruger medarbejderne også trafiklyset til at risikovurdere time for time. Det kan være med til at gøre dem klogere på nogle ting: Er det fx altid omkring kl. 18 den udadreagerende adfærd opstår?

Risikovurderingerne er med på personalemøderne som et fast punkt.

– Vi diskuterer fx, hvis vi har observeret en ny adfærd hos en borger, som skal føjes til skemaerne. Eller om beskrivelserne skal justeres. Hvis en borger fx er inden i en psykose og er gul hele tiden, kan det være vi skal justere, så gul bliver til grøn, som er ’normaltilstanden’, siger Rikke Christiansen.

Selvom trafiklyset fungerer godt, har medarbejderne et bud på, hvordan redskabet kan gøres endnu bedre.

– Det er ret entydigt, hvornår en borger er grøn eller rød. Men det gule kategori kan være bred: lysegul, mørkere gul, eller orange? Ved overlap får man forklaret nuancerne. Men når aftenvagten møder, er der kun tavlen med de grønne, gule og røde markeringer at forholde sig til. Det kunne vi godt tænke os at arbejde med at nuancere, siger Rikke Christiansen.


FAKTA

Botilbud Løvkær
Botilbud Løvkær er et botilbud med enkeltmandsforanstaltninger. Beboerne har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ofte har flere diagnoser og udfordringer med udadreagerende adfærd.
Der 25 medarbejdere. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i neuropædagogik. Medarbejderne har fokus på borgernes livshistorier og arbejder med low arousal som tilgang.
Læs mere på Løvkærs hjemmeside.


Trafiklysmetoden
Grøn, gul eller rød? Trafiklysmetoden er en enkel metode til at læse og vurdere borgerens signaler (sprogbrug, stemmeføring, kropssprog og adfærd) og beskrive personalets handlemuligheder.
Redskabet består af et skema, der beskriver borgerens adfærd i hhv. grøn (komfortzone), gul (problemadfærd) og rød (konfliktzone med truende eller voldsom adfærd). Skemaet beskriver også personalets pædagogiske tilgang og handlemuligheder i de tre zoner. Og hvordan de kan hjælpe borgeren tilbage i grøn zone. Læs mere om trafiklysmetoden og risikovurdering.

Udskriv
Del