Webinar: Skam i professionelle relationer – del 2
Vold og trusler om vold er et arbejdsmiljøproblem, som kan få alvorlige konsekvenser for medarbejdernes helbred og trivsel på arbejdspladsen. Det kan aktivere en følelse af skam, utilstrækkelighed og skyld, der i værste fald resulterer i forråelse, omsorgstræthed, empatiudmattelse og moralsk skade.
Man kan arbejde med skamfølelsen og skabe emotionel empowerment med afsæt i MED, ledelse og kollegialt. Men hvordan?
Det satte forfatter til “Skam i professionelle relationer”, Katja Balslev Nielsen, fokus på i et webinar, der blev afholdt 20. juni 2023.
Gik du glip af webinaret, kan du nu se det gratis her.
Webinaret var en opfølgning på det tidligere webinar ”Hvordan forebygger vi voldsomme episoder, krænkelser og forråelse ved at arbejde med skamfølelsen i praksis?”. I dette webinar gravede Katja Balslev Nielsen et spadestik dybere og gav konkrete og praksisnære øvelser og metoder til at arbejde med skamfølelsen både på individ-, gruppe- og ledelsesniveau.