Webinar: Mentalisering kan styrke trivslen og forebygge voldsomme episoder i ældreplejen

Se eller gense webinaret og bliv klogere på mentalisering, og på hvordan tilgangen kan være med til at øge trivslen hos både borgere og medarbejdere i ældreplejen. Få en række konkrete redskaber til arbejdet med udadreagerende ældre.

Vi har inviteret Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering til at tale om mentalisering på ældreområdet. Janne er grundlægger af Center for Mentalisering og står for den daglige drift, udvikling og ledelse. Hun er autoriseret psykolog og godkendt som specialist og har i en årrække arbejdet med udsatte og traumatiserede borgere. Desuden superviserer og underviser hun professionelle i at arbejde mentaliseringsbaseret i forhold til borgere.

Webinaret blev afholdt den 6. december med Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent hos Socialt Udviklingscenter SUS, som vært. Webinaret er arrangeret af Vold som Udtryksform.

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden