Podcast: Vold og trusler i skolen – Den bedste skole i verden
I 4.b på Katrinebjergskolen i Aarhus arbejder lærerne bevidst med at skabe ro og trivsel i klassen og forebygge konflikter og vold.
Hver fjerde lærer i folkeskolen har modtaget trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år.
Lange skoledage, for mange børn og for få voksne, larm, mange skift i dagens løb og kuldsejlet inklusion skaber konflikter og uro. Så hvad nu, hvis folkeskolen gjorde noget helt andet?
Det gør de i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen. Nest er et pædagogisk koncept, hvor færre elever, masser af regler og flere voksne i klassen gør det muligt at inkludere børn med autisme og adhd. Og børnene i Nest-klasserne stortrives. Hør hvordan.
Hent vejledning til podcasten her
Lyt til podcasten
Medvirkende
Rasmus Dam Kristoffersen og Mette Ellehauge, lærere i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen.
Signe og Frederik, elever i 4. b på Katrinebjergskolen.
Jingle: Audio Jungle.
Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere.