Podcast: Dæmp konflikter og forebyg vold med Low Arousal
Ophidsede stofbrugere i et fixerum på Halmtorvet og frustrerede beboere i et bosted faldt til ro, når Louise Runge brugte metoden Low Arousal til at dæmpe konflikter.
Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som går ud på at skabe ro, nedtrappe konfrontationer og forebygge vold.
I dag arbejder Louise Runge med Low Arousal omgivet af skov og hav i sin egen praksis som naturbaseret psykoterapeut, og bag sig har hun mange års erfaring som leder og medarbejder indenfor social- og handicapområdet. Hun er med andre ord vant til at færdes i konfliktfyldt farvand, hvor en lille gnist hurtigt udløser en eksplosion.
Derfor bruger hun Low Arousal til at få frustrerede og voldsomme borgere til at falde til ro.
Hvordan gør hun helt konkret? Hvad siger hun, og hvad gør hun? Og bliver hun aldrig bange? Det fortæller hun om i dette afsnit af Vold som Udtryksforms podcast.
Medvirkende: Louise Runge, naturbaseret psykoterapeut og Bille Sterll, journalist.
Jingler: Audio Jungle
Lyt til podcasten her