Podcast: Nænsom nødværge
Nænsom Nødværge®
Nænsom Nødværge® kan forebygge konflikter, vold og magtanvendelse
Nænsom Nødværge®, også kendt som Durewall-metoden, er en metode til dig, der vil have redskaber til at møde voldsom adfærd uden at bruge magt.
Metoden handler om at forebygge voldsomme episoder, allerede inden de opstår. Kort sagt handler den om at nedtrappe og håndtere konflikter på en respektfuld og nænsom måde.
Med udgangspunkt i selvforsvarsteknikken jiu-jitsu bygger metoden på 10 principper, der viser hvordan man med både kropssprog, verbal kommunikation og fysiske teknikker håndterer voldsom adfærd på nænsom vis.
Durewall Instituttet, der står bag metoden, kalder det ”færre kræfter med større effekt” og lægger vægt på at der tale om en blød teknik.
Med fokus på tryghed – fysisk og mentalt – gavner metoden både medarbejderen og borgeren.
Nænsom Nødværge® i praksis
Hvis du er interesseret i at høre mere om at bruge Nænsom Nødværge® i praksis, har Vold som Udtryksform lavet en podcast med Karina Krause, som bruger metoden.
Karina Krause er social- og sundhedsmedhjælper i Syddjurs Kommune, og derudover har hun uddannet sig til instruktør i Nænsom Nødværge®.
I podcasten kan du høre et eksempel på erfaringer med Nænsom Nødværge® i praksis, og Karina Karuse gennemgår blandt andet teknikker som ’skålen’ (se nedenfor). Derudover fortæller hun, hvordan hun ikke kun bruger metoden til at undgå konflikter – den hjælper hende også til at reflektere over, hvad der sker, hvis en konflikt eskalerer.
Lyt til podcasten
Medvirkende
Karina Krause, Nænsom Nødværge-instruktør, sosu-hjælper og sosu-assistentelev.
Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere.
Jingle: Audiojungle.
Hent vejledning til podcasten her
Hvorfor bruge Nænsom Nødværge®?
I arbejdet med mennesker er der desværre en forhøjet risiko for at opleve vold og trusler. Men man kan heldigvis gøre meget ved at arbejde med at håndtere vold og konflikter. Og de arbejdspladser, som aktivt forebygger vold, oplever også mindre vold.
En af måderne man kan gøre det på er ved brug af metoden Nænsom Nødværge®. Metoden har vist sig gavnlig for mange socialarbejdere inden for et bredt felt. Der har været gode praksiserfaringer med metoden både indenfor skoleområdet, pleje, socialområdet og ikke mindst social psykiatrien.
Redskaber og teknikker til Nænsom Nødværge®
Ord som ’nødværge’ og ’nødret’ leder for mange tankerne hen på straffelovens paragraf 13. Nødværgeparagraffen beskriver, hvordan handlinger, der er foretaget i nødværge, er straffri. Der er altså lavet rammer for lovlig nødværge, hvis det er absolut nødvendigt for at afværge et angreb.
Nænsom Nødværge® handler netop om at undgå situationer, hvor klassisk nødværge og magtanvendelse er nødvendigt. En del af denne forebyggelse er at forstå og imødekomme borgerens instinkt. En udadreagerende person vil ofte være i en stresstilstand, hvor der i høj grad handles ud fra instinkt frem for rationel tanke. Den del af hjernen, der aktiv i sådanne situationer, kaldes reptilhjernen. Reptilhjernen forstår kun korte ord og beskeder, og den bruger mest energi på at være på vagt over for eventuel fare.
Derfor er det en vigtig del af Nænsom Nødværge® metoden, at man undgår at fremstå som en trussel over for den udadreagerende.
Hvordan fremstår man mindre farlig?
- Det er vigtigt aldrig at blokere borgerens flugtveje. Derfor skal man altid nærme sig den udadreagerende borger fra siden i stedet for at stille sig foran personen.
- Det er gavnligt at fremstå ’svag’. Det kan man gøre ved at have håndfladerne opad, undgå længere øjenkontakt og have afslappede muskler.
Durewall Instituttet har også udviklet særlige teknikker, som man kan bruge til at afværge på nænsom vis. Her er blandt andet teknikken ’skålen’ og ’drejet’.
’Skålen’
- Hånden formes som en skål og lægges nænsomt på borgeren.
- ’Skålen’ kan både bruges til at afværge/dæmpe slag og til at støtte borgeren.
- ’Skålen’ er beroligende, fordi den giver borgeren en følelse af at blive favnet. Samtidig kan den holde borgeren på afstand, så medarbejderen er i sikkerhed.
’Drejet’
- Drejet beskriver, at man skal tage et skridt baglæns for at stå med siden til borgeren.
- Hovedet skal stadig være drejet mod borgeren – men i stedet for at have hele fronten mod borgeren, står man i stedet skulder mod skulder.
- Drejet har to effekter: 1) Medarbejderen fjerner sine sårbare zoner fra slagzonen, og 2) I drejet fremstår medarbejderen halvt så bred – for hjernen betyder det, at medarbejderen er en mindre trussel.
Et nødværgeeksempel vil altså være at møde den udadreagerende borger fra siden, og tale roligt i korte sætninger. Det kan være en fordel at kombinere ’drejet’ og ’skålen’, så medarbejderen stiller sig sidelæns ved siden af borgeren og roligt rækker sine skålformede håndflader mod borgeren.
Dette er blot nogle eksempler fra metoden, som rummer mange konkrete redskaber og teknikker til at nødværge på deeskalerende og nænsom vis. Udover konflikthåndteringsmetoder som disse har metoden også et stort fokus på forebyggelse af konflikter og problemskabende adfærd.