25. maj 2025
”Det er ikke noget der skaber sammenhold som en velhåndteret krise”
Vi tror ofte, at den bedste hjælp i en krisesituation er at sende en kollega direkte til psykolog. Men i virkeligheden har mennesker først og fremmest brug for deres relationer. Det siger psykolog Rikke Høgsted, der i sin nye bog om psykisk førstehjælp gør op med misforståede krisehåndteringer – og i stedet peger på fællesskabet som den vigtigste førstehjælp.
”I mit arbejde kommer jeg ud på mange forskellige arbejdspladser. Og jeg har lagt mærke til, hvordan man flere og flere steder fortæller, at professionel krisehjælp er noget af det første, man søger til.”
Ifølge Rikke Høgsted er det misforstået, at den bedste omsorg er at sende en medarbejder hurtigt til krisepsykolog. At komme for tidligt til krisepsykolog kan have uheldige konsekvenser for individet, kollegaerne, lederen og for fællesskabet. Og der er brug for, at man søger mere mod fællesskabet, siger hun.
”Jeg har skrevet bogen, fordi det er så vigtigt, når man har et arbejde, hvor der er en vis risiko for, at der kan ske en traumatiserende hændelse, at man styrker fællesskabet og får lavet en helhedsorienteret krisehåndtering.”
Når psykologen kommer for tidligt ind i billedet
Rikke Høgsted beskriver en pyramide – hendes såkaldte hjælpepyramide. Nederst i pyramiden, som det bærende fundament, finder vi hjælp til selvhjælp, vores nære relationer, herefter kollegaer og senere lederen. Øverst ligger den professionelle krisehjælp som den mest specialiserede – men også mest fjerne – form for støtte.
”Jeg kalder det elevatorfænomenet, når man kører direkte op i toppen til krisehjælp, uden at stoppe op på de andre etager på vejen. Det kan have en række uheldige konsekvenser, når man ikke bruger sine relationer på vejen. Og nedturen kan blive hård, når man stopper hos psykologen igen,” forklarer hun.
Ifølge Rikke Høgsted er man med til at sygeliggøre naturlige reaktioner, når man sender en medarbejder til krisepsykolog, som det første:
”Når man er i en klassisk krisetilstand, har man tankemylder og følelserne svinger fra det ene øjeblik til det andet. Det kan jo godt være voldsomt, hvis man ikke har prøvet det før. Så er det nærlæggende at tænke, at man er ved at blive tosset. Hvis man så straks sendes til en psykolog, kan man komme til at bekræfte den tanke. Og så mister vi vores selvtillid til, at vi er resiliente mennesker, der støttet af de rigtige omkring os godt kan klare det. Det er uheldigt, fordi der i en krisesituation er et grundlæggende behov for en mestringsoplevelse”
Fællesskabet træder tilbage
En anden uheldig konsekvens ved elevatorfænomenet er, at kollegaer har en tendens til at trække sig, når der kommer professionel hjælp ind i billedet.
”Vi har en negativ høflighedskultur, hvor vi er bange for at gøre slemt værre, hvis vi spørger den anden, hvordan de har det,” forklarer Rikke Høgsted.
”Derudover har de fleste af os generelt lyst til at skifte fortov, når vi møder en der er ramt af skæbnen. Derfor kan det også føles som en lettelse, at man ikke behøver spørge ind, nu når ens kollega får professionel hjælp. Og helt lavpraktisk er der arbejdspladser, hvor man vil føle sig i tvivl om man overhovedet må bruge tid på at tale med sin kollega om, hvordan hun har det, nu når der også er blevet brugt penge på en krisepsykolog,” uddyber hun.
”Men vi kan i værste fald komme til at punktere kollegaskabet, når vi træder et skridt tilbage i en krisesituation.”
”Når man bliver sendt til krisepsykolog, bliver man taget ud af fællesskabet for at bearbejde sin oplevelse ved siden af arbejdspladsen. Det kan gøre det svært at træde tilbage ind i det fællesskab, når man er færdig hos psykologen.”
Krisesituationer rummer et potentiale
Selvom man helst vil forebygge og undgå kriser, understreger Rikke Høgsted, at det er vigtigt at udnytte deres potentiale, når de alligevel opstår. Hun pointerer, at man kan risikere ikke at få analyseret ordentligt på den voldsomme oplevelse, hvis man ikke laver den kollektive bearbejdning på arbejdspladsen:
”Der ligger enormt meget læring i en kollektivt bearbejdet krise. Når vi i fællesskab får talt om den voldsomme oplevelse, bliver vi også meget klogere på, hvilke uheldsfaktorer der spillede ind i den. Og det kan være med til at skabe en risikoreduktion.”
Rikke Høgsted kalder det en læringskultur, når man insisterer på at få talt hændelser grundigt igennem. Og her spiller lederen en stor rolle:
”En krisesituation er i høj grad en mulighed for lederen for at vise handlekraft og skabe sammenhold. Lederen har jo ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø, og derfor er en krise en mulighed for at tage det ansvar på sig og vise: Jeg har din ryg. Det er en mulighed for i praksis at vise sine medarbejdere, at vi står last og brast om det her. Det er en holdsport. Vi er der for hinanden.”
At være der for hinanden, er ifølge Rikke Høgsted det mest afgørende element i psykisk førstehjælp:
”Der er intet der skaber sammenhold som en velhåndteret krise. Hvis man kommer godt gennem en svær situation, hvor man støtter og hjælper hinanden, vil det virkelig styrke fællesskabet.”
Ifølge Rikke Høgsted kan det styrkede fællesskab også være en afgørende del af at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen.
”Det styrker selvfølgelig arbejdsmiljøet at have et godt fællesskab. Og selvom der nogle svære ting i arbejdet, bliver man der, fordi man gerne vil være en del af gruppen.”
Professionel krisehjælp har stadig sin plads
Det er vigtigt for Rikke Høgsted at understrege, at der selvfølgelig er situationer, hvor professionel krisehjælp er nødvendigt.
“Hvis efterreaktionerne ikke aftager efter den første støtte i fællesskabet, eller hvis der er særlige belastningsfaktorer – som voldsomhed, tidligere traumer eller personlige forhold – så skal man søge professionel hjælp.”
Men det er afgørende, at det sker som et supplement – ikke som en erstatning.
”Professionel krisehjælp skal altid være et supplement. Det kan ikke træde i stedet for kollegial støtte.”
Publiceret: 25. maj 2025. Sidst opdateret: 25. maj 2025
Om bogen
Titel: Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning – Forstå, forebyg og håndter psykiske kriser – lad fællesskabet hele
Forfatter: Rikke Høgsted
Forlag: Forlaget Belastningspsykologi
Udgivelsesdato: 1. maj 2025
Omfang: 248 sider
Pris: 299,95 kr.
Bogen kan købes her og kan suppleres af Digitalt Grundkursus i Psykisk Førstehjælp.