”Vi har fået flere redskaber til vores pædagogiske arbejde”

Skoler inspirerer hinanden

”Vi har fået flere redskaber til vores pædagogiske arbejde”

Bakkeskolen i Horsens har netop afsluttet deres deltagelse i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium for skoler. Udviklingsforløbet har ifølge skolens leder givet ny inspiration samt et øget fokus på at mindske vold og konflikter på skolen.

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

Nyt ledelsesteam

Da et nyt ledelsesteam i 2017 overtog ledelsen på Bakkeskolen i Horsens, en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder, var skolen indehaver af nogle kedelige statistikker. Blandt andet var sygefraværet blandt personalet tårnhøjt, der blev brugt mange penge på at erstatte smadrede ruder, og sidst, men ikke mindst, fandt der i gennemsnit fem magtanvendelser sted om ugen.

Tallene var både bekymrende og utilfredsstillende, og der var ikke tvivl om, at der på Bakkeskolen, som har elever fra 0. til 7. klasse, skulle ske nogle radikale ændringer.

Derfor satte ledelsesteamet sig ned og lagde en plan for, hvordan de med en systematisk indsats og i samarbejde med skolens øvrige personale kunne få skabt en ny og mere positiv virkelighed for både elever og personale.

”Når vi taler om arbejdsmiljø og vold som udtryksform, kan det hurtigt komme til at handle om de voksne. Om, hvor svært de har det, og hvor krænkede de føler sig. Men vores afsæt var og er, at det først og fremmest skal handle om børnene. De skal være afsættet,” siger Torben Bloksgaard, afdelingsleder på Bakkeskolen.

”Nogle af dem reagerer ganske rigtigt meget uhensigtsmæssigt på omverdenen. Men der er stor forskel på, om man som lærer eller pædagog synes, at man lider psykisk overlast, eller om man qua sin faglighed forstår, hvorfor barnet agerer, som det gør.”

”Hvis man kan forstå, hvad der er på færde i barnet, så vil man ikke opleve det lige så krænkende, når det siger ”store feder luder” til dig. Så for os kan kerneopgaven – at drive skole – ikke skilles fra det arbejdsmiljømæssige. De eksisterer sammen og er hinandens forudsætninger,” siger Torben Bloksgaard.

 

“Der er stor forskel på, om man som lærer eller pædagog synes, at man lider psykisk overlast, eller om man qua sin faglighed forstår, hvorfor barnet agerer, som det gør.”

 

Arbejdspladslaboratoriet har givet et skærpet fokus

Da Torben Bloksgaard blev gjort opmærksom på muligheden for, at Bakkeskolen sammen med en håndfuld andre skoler kunne deltage i et udviklingsforløb, som Vold som Udtryksform har udviklet specielt til folkeskoler og specialskoler, der ønsker hjælp og inspiration til at arbejde med forebyggelse af konflikter og vold på skolen, sagde han ja tak.

Godt nok var Bakkeskolen allerede i gang med andre indsatser og tiltag, men han vurderede, at disse ville gå fint i spænd med det arbejdspladslaboratorium, som Vold som Udtryksform tilbød ganske gratis.

”For os blev deltagelsen i arbejdspladslaboratoriet en del af en længere rejse, som vi har været på siden 2017. Vi så det som en god mulighed for at få input til flere redskaber i vores pædagogiske arbejde,” siger Torben Bloksgaard.

”Nogle af modellerne, vi er blevet præsenteret for, kendte vi til i forvejen – Diamantmodellen og Low arousal for eksempel – men vi har fået flere nye med, som vi kan bruge i den videre udvikling. Derudover har hele forløbet givet os et skærpet fokus på, hvordan vi arbejder med det pædagogiske analyseskema, vi er i gang med at indføre på skolen.”

Han peger på, at en ekstragevinst ved at deltage i arbejdspladslaboratoriet har været at få et indblik i, hvad der fylder og findes af udfordringer på andre skoler med lignende elevgrupper.

”Jeg fik blandt andet kendskab til en konflikthåndteringsmetode fra en af de andre skoler, som de bruger i Københavns Kommune. Den har jeg taget med hjem, fordi den passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil arbejde med konflikter på,” siger han.

Færre magtanvendelser og bedst i test

På Bakkeskolen har den fokuserede indsats for at opnå et lavere konfliktniveau og færre magtanvendelser i høj grad båret frugt.

Fra at have haft i gennemsnit fem magtanvendelser om ugen, er skolen gået til ”kun” at have 33 magtanvendelser i alt hele sidste år.

”Førhen havde vi en stor gruppe af magtanvendelser, hvor voksne havde opbygget en konflikt til børnene over måske 20 minutter. Det skulle vi blive bedre til. Og det er vi blevet. Når vi stadig har magtanvendelser, så skyldes det, at vi har børn, der indimellem ”eksploderer” under samværet med andre børn. Så må vi skride ind, så ingen kommer til skade. Vi har i dag meget få magtanvendelser, der skyldes, at et barn har haft en konflikt med en voksen,” siger Torben Bloksgaard.

Ikke blot har Bakkeskolen haft succes med at få nedbragt antallet af magtanvendelser markant. Skolens målsætning om at blive en skole, hvor eleverne klarer sig godt fagligt, ser også ud til at lykkes.

”Vi kunne godt lave en skole, hvor vi sørgede for, at eleverne fik en god dag ved, at der ikke blev stillet nogle faglige krav til dem. Men vi vil også gerne lykkes med undervisningen. Og det kan vi nu se, at vi gør,” siger Torben Bloksgaard:

”Alle vores 2. klasses-elever, som startede i 0. klasse, da vi påbegyndte vores fokuserede indsats, scorer fra god og op til fremragende i de nationale tests. Det synes vi er en succes, og det skal jo altså ses i lyset af, at mange af børnene på vores skole er de mest socialt udsatte børn i kommunen.”

Skoler inspirerer hinanden

Birgitte Bækgaard Brasch, der er chefkonsulent og projektleder hos SUS/Vold som Udtryksform, har stået i spidsen for arbejdspladslaboratoriet og dermed fulgt med i den udvikling, som Bakkeskolen og de andre skoler har været igennem det seneste år.

Hun peger på, at det undervejs i forløbet har været svært med sikkerhed at vide, om de deltagende skoler fik det tiltænkte udbytte af arbejdspladslaboratoriet.

Men ved forløbets afslutning var hun ikke i tvivl.

”Vi har jo kun set skolerne fire gange i løbet af et år. Vi har selvfølgelig prøvet at holde gryden i kog ved at sende materialer til dem og ringe til dem og følge op. Men vi har da også undervejs været spændte på, om de ville få foretaget reelle forandringer og forbedringer,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

”Men da skolerne kom i arbejdspladslaboratoriet den sidste gang og holdt oplæg for os, sad vi og måbede over, hvor langt de var kommet med deres udviklingsarbejde, og hvor gode resultater de kunne fremvise. Jeg synes afgjort, det viser, at de har fået rigtig meget ud af forløbet.”

Flere af skolerne, deriblandt Bakkeskolen, var allerede, da de tilmeldte sig arbejdslaboratoriet, i gang med en fokuseret indsats for at mindske konflikter og vold blandt eleverne. Men det har vist sig ikke at være nogen ulempe.

”Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis kun er vores arbejdspladslaboratorium, der har skabt de positive forandringer på skolerne. Men jeg tror, at vi er med til at hjælpe dem med at holde fokus. Og det har vist sig at give et flow, at skolerne arbejder med flere indgange samtidigt, fordi tingene komplementerer hinanden,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Hun mener, at skolerne har fået rigtig god inspiration fra både Vold som Udtryksform og dygtige eksterne oplægsholdere, men hun pointerer samtidig, at man ikke skal underkende den vidensdeling, der har fundet sted indbyrdes mellem de deltagende skoler.

”Det er rigtig vigtigt, at skolerne mødes på tværs, så de kan inspirere hinanden. Det er ikke altid, at de kan arbejde så fokuseret med inspiration udefra hjemme på skolen. Det har de fået mulighed for her i arbejdspladslaboratoriet.”

 

”Alle vores 2. klasses-elever, som startede i 0. klasse, da vi påbegyndte vores fokuserede indsats, scorer fra god og op til fremragende i de nationale tests.”

”Det er godt at arbejde med udvikling i fredstid”

”Det er godt at arbejde med udvikling i fredstid”

En ombygning gik hårdt ud over Kildevældsskolens specialafdeling. Personalet var stresset, og børnene havde et højt aggressionsniveau. En genhusning har sammen med blandt andet et forløb i Vold som Udtrykforms arbejdspladslaboratorium skabt mere ro på skolen

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

Indlæringsproblematikker

En større ombygning på Kildevældsskolen i København var tæt på at vælte læsset i skolens specialafdeling. Her går børn fra 0. til 10. klasse med forskellige indlæringsproblematikker i skole, og med markant mindre plads at udfolde sig på blev det pludselig svært at få skabt gode dage for dem.

”Vi havde mange konflikter i frikvartererne, som kunne være både verbale og fysiske. Det betød, at vi brugte rigtig meget tid på konfliktløsning i timerne. Børnene kunne ikke bare lægge de ting, der var sket i frikvarteret, bag sig, når de gik til time. Det blev i længden enormt belastende for de voksne hele tiden at skulle mægle, og jeg oplevede nok også, at der var mindre overskud end normalt til at hjælpe kollegaen, fordi man havde rigeligt at se til i sin egen butik,” siger Nina Bose, der er leder af specialklasseafdelingen på Kildevældsskolen.

Situationen i specialafdelingen resulterede også i markant flere stress-sygemeldinger og en trivselsrapport, der gav anledning til bekymring. Derfor var det en enorm lettelse, da det lykkedes Kildevældsskolen at finde et sted, hvor specialafdelingen kunne genhuses midlertidigt.

Arbejdspladslaboratoriet gav os et skub

Selvom genhusningen hurtigt satte et positivt aftryk og gav en roligere hverdag for både børn og voksne, ønskede Nina Bose og hendes ledelsesteam ikke at stoppe ved det. De havde ambitioner om, at skolen skulle blive endnu dygtigere til at undgå konflikter og voldsepisoder fremover. De igangsatte derfor forskellige initiativer, hvoraf et af dem var deltagelsen i det arbejdspladslaboratorium, som Vold som Udtryksform står bag.

Arbejdspladslaboratoriet er et udviklingsforløb, der løber hen over et år og er sat i verden for, at folkeskoler og specialskoler kan få hjælp og inspiration til at forebygge konflikter og vold på deres skole og derigennem skabe mere trivsel for både lærere og elever. Nina Bose er glad for, at Kildevældsskolen valgte at tilmelde sig arbejdspladslaboratoriet, hvor de netop har afsluttet deres forløb.

”Selvom det hjalp rigtig meget på arbejdsmiljøet, at vi blev genhuset, har det været godt at deltage i arbejdspladslaboratoriet. Nogle gange kan det give god mening at arbejde med udvikling i fredstid. Forløbet har givet os nogle nye redskaber samt et skub, så vi nu er kommet i gang med dels at arbejde endnu mere med konflikthåndtering, dels med at registrere voldsepisoder og konflikter mere systematisk. Det styrker os i det pædagogiske arbejde, så vi bedre kan forebygge og håndtere,” siger Nina Bose.

I Nina Boses optik har det været en fordel, at Kildevældsskolen har deltaget i arbejdspladslaboratoriet sammen med andre skoler. Det har givet ny inspiration, og undervejs har alle deltagere haft en fælles referenceramme.

”Det har givet virkelig god mening, at vi alle kom fra skoleverdenen. Det var mange af de samme udfordringer, vi stod med, og vi talte samme sprog. Det havde ikke været muligt, hvis vi var kommet fra forskellige sektorer, tror jeg,” siger Nina Bose.

TR skal også være med

 Arbejdspladslaboratoriet har ikke blot været målrettet skoleledere, men i lige så høj grad skolernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Martin Thomas Johnsen, der har deltaget i forløbet som tillidsrepræsentant for Kildevældsskolen, er glad for, at han har kunnet repræsentere lærernes og pædagogernes perspektiv.

Han fremhæver oplæggene fra de eksterne foredragsholdere som noget af det, der har givet størst inspiration, men mener tillige, at særligt én ting har gjort en konkret forskel for hans arbejdsplads.

”Det allerbedste ved at deltage i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium var, at vi fik tid til at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi vil registrere konflikter og voldsepisoder fremover. Vi er blevet helt klar på, at fundamentet for at handle bedst både i situationerne og bagefter er data – altså de registreringer, som vi gør. Når jeg mødes med ledelsen og gennemgår de rapporter, der måtte være kommet ovenpå nogle hændelser, så har vi nu en skabelon, der viser os, hvordan vi skal sætte ind,” siger Martin Thomas Johnsen.

Som tillidsrepræsentant tror han på, at det gør lærere og pædagoger mere trygge, at der nu ligger både data og strategier at læne sig op ad, når der opstår konflikter med og blandt eleverne. Det vil også være en hjælp, når Kildevældsskolens specialafdeling om et år skal tilbage til en nyrenoveret skole.

”Vi har ikke haft mange voldlige episoder i de nye bygninger. Men jeg kan godt frygte, at der kan komme nogle, når vi skal tilbage til skolen om et år. Der vil være flere børn, mere larm og mindre plads, og det kan de børn, vi har i specialafdelingen, godt reagere på. Så er det rigtig rart, at vi nu er klædt på med nogle gode strategier til at takle det,” siger han.

Kildevældsskolen har rykket sig

Det er Birgitte Bækgaard Brasch, der er projektleder og chefkonsulent i SUS/Vold som Udtryksform, der står bag arbejdslaboratoriet. Hun finder det positivt, at Kildevældsskolen har valgt også at lade deres tillidsrepræsentant deltage i forløbet.

”Det er ret vigtigt, at der er nogen med fra skolerne, som repræsenterer medarbejderne. De ser ofte tingene fra en anden vinkel og kan bære inspirationen med hjem til deres kolleger. Det betyder dog ikke, at man kan udelade skolelederen – det er nødvendigt, at der sidder nogen med, som har beslutningskompetence,” siger hun.

Fordi Kildevældsskolen har arbejdet med flere forskellige indsatser på samme tid – deriblandt et konflikthåndteringsforløb, som Københavns Kommune har udrullet – er Birgitte Bækgaard Brasch klar over, at det kan være svært at slå fast hvilken viden og inspiration, der kommer fra lige præcis arbejdspladslaboratoriet. Men hun hæfter sig ligesom Nina Bose og Martin Thomas Johnsen ved, at Kildevældsskolen især har haft succes med at få skabt et nyt registreringssystem.

”Førhen har Kildevældsskolen ikke registreret så præcist, som de gør nu. Ved nu at registrere hændelser, som har været belastende for personalet, mere præcist, har de meget bedre forudsætninger for at arbejde med løsninger. Når lederen og arbejdsmiljørepræsentanten sidder og snakker, er det vigtigt at kunne se mønstrene. Er det altid efter klokken 14.00, når eleverne er trætte, at konflikterne opstår? Er det især vikarerne, der ender med at stå i konflikter? Er det det unge personale, det går ud over? De svar bliver lettere at finde nu,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Ny podcast: “Den bedste skole i verden”

Ny podcast:

“Den bedste skole i verden”

I en 4. klasse i Aarhus bruger lærerne et pædagogisk koncept, der får børn og voksne til at stortrives.

Hver fjerde lærer i folkeskolen har modtaget trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år.

Men der findes måder at forebygge uro, konflikt og voldsomme episoder på i klasseværelset. Så lærerne får et godt arbejdsmiljø, og eleverne får mere trivsel.

Nest-klasserne

I 4.b på Katrinebjergskolen i Aarhus arbejder lærerne bevidst med at skabe ro og trivsel i klassen og forebygge konflikter og vold.

Lange skoledage, for mange børn og for få voksne, larm, mange skift i dagens løb og kuldsejlet inklusion skaber konflikter og uro. Så hvad nu, hvis folkeskolen gjorde noget helt andet?

Det gør de i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen. Nest er et pædagogisk koncept, hvor færre elever, masser af regler og flere voksne i klassen gør det muligt at inkludere børn med autisme og adhd. Og børnene i Nest-klasserne stortrives. Hør hvordan i den nye podcast ”Den bedste skole i verden”.

Lyt til podcasten her

Podcasten er anden del i en serie om vold og trusler i skolen. Vi giver ordet til både lærere, børn og forskere.

Vold Som Udtryksform sætter i den kommende tid fokus på volds- og konfliktforebyggelse i skoler på her på sitet. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked i din indbakke, når artiklerne udkommer.

Arbejdspladslaboratorium: Skoler arbejder med konflikter for at undgå dem

Arbejdspladslaboratorium:

Skoler arbejder med konflikter for at undgå dem

Gode erfaringer fra nyt udviklingsforløb for skoler, der vil blive bedre til at tage hånd om konflikter og voldsomme episoder

Konflikter og vold er desværre et stigende problem på mange skoler i Danmark.

I hvert fald kunne Danmarks Lærerforening for nyligt melde om flere sager, hvor lærere oplever, at de har været nødt til at anvende magt over for en elev.

Problematikken blev taget op i lærernes fagblad Folkeskolen i september. Og i sidste uge fulgte flere landsdækkende medier trop med artikler om sagen. Her blev der bl.a. sat fokus på, at flere lærere bliver politianmeldt i sager, hvor de har grebet ind over for udadreagerende elever.

Den seneste arbejdsskadestatistik fra Danmarks Lærerforening viser ifølge Jyllands-Posten desuden, at i perioden 2012-2019 var vold fra elever årsagen til hver fjerde lærers arbejdsskade.
Men der er måder at forebygge voldsomme episoder og konflikter i klasseværelset på.

Vold som Udtryksform har i det seneste år gennemført et arbejdspladslaboratorium for folkeskoler og specialskoler, der ønsker inspiration, hjælp og støtte til at udvikle arbejdet med at forebygge konflikter og vold på deres skole.

Ny viden og nye redskaber

Udviklingsforløbet er gratis og henvender sig til skoleledere og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der deltager sammen i forløbet.

Erfaringerne fra forløbet, der lige er slut, har været rigtig gode, fortæller Birgitte Bækgaard Brasch, der er projektleder og chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, der har stået for at designe og køre forløbet.

– De skoler, der har deltaget, har oplevet at få redskaber og viden med hjem gennem forløbet, der allerede nu har medvirket til at gøre en forskel. Én af skolerne, som egentlig deltog med henblik på at arbejde med konfliktforebyggelse i specialklasser, har valgt at brede deres indsats ud til hele skolen. Og de har styrket deres måde at registrere hændelser på, så registreringerne nu er mere grundige og derfor bedre kan bidrage til forebyggelse af nye hændelser, siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Følg med

Den sidste samling i laboratoriet fandt sted 12. oktober, her var der fokus på videndeling, hvor de deltagende skoler holdt oplæg om deres initiativer, og hvor langt de er kommet. Derudover stod Vold som Udtryksform for et oplæg om forandringsledelse, implementering og forankring.

Vold Som Udtryksform er i øjeblikket i gang med at evaluere arbejdspladslaboratoriet. Derfor vil der i den kommende tid komme flere og uddybende artikler om den måde at arbejde med volds- og konfliktforebyggelse på her på sitet. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked i din indbakke, når artiklerne udkommer.