Når sundhedsvæsenet får tæsk: Finder danske sygeplejersker sig i for meget?

Et stærkt udfordret arbejdsmiljø med hverdagstrusler er hvad sygeplejerskerne på en akutmodtagelse i Region Hovedstaden dagligt accepterer, når de går på arbejde. Sygeplejerskerne opfatter blandt andet verbal vold som et arbejdsvilkår i det danske sundhedsvæsen. En bekymrende udvikling, der i værste tilfælde kan svække solidariteten og sammenhængskraften blandt borgerne i hele den danske velfærdsstat.

Af Anne Sønderup Søes

Aktiverer et tredje øje i nakken

Når sygeplejerskerne møder ind på akutmodtagelsen, er det som om, de aktiverer et tredje øje i nakken. Erfaringer med borgernes uforudsigelige og ofte voldsomme adfærd har medvirket til, at sygeplejerskerne bevidst eller ubevidst tilpasser deres færden efter risikoen for vold. Flere sygeplejersker bryder sig ikke om at sidde med ryggen til patienter eller deres pårørende, som nogle behandlingsrum ellers indbyder til. En sygeplejerske forklarer, at hun altid forbereder sig på, hvordan hun kan komme ud af tilspidsede situationer:

“Jeg har jo altid en flugtvej. Jeg går ikke ind på en stue, uden at jeg ved, hvor dørene er. Jeg går ikke ind på en stue og lukker en dør hos en patient.”

Sygeplejerskerne undgår også helst at bevæge sig ud i de stopfyldte ventearealer med patienter og pårørende, der alle takler sygdom og smerte forskelligt. En sygeplejerske fortæller, at det kan føles ubehageligt, når stemningen er negativ, og konflikterne optrappes i et rum fyldt med frustrerede, sårbare og utrygge mennesker:

“Så sidder de og brokker sig inde i venteværelset, og så bliver alle jo involveret i det, og så er der også nogle, der synes, at det er for dårligt, og så kan alle lige pludselig blive frustrerede.”

Så sidder de og brokker sig inde i venteværelset, og så bliver alle jo involveret i det, og så er der også nogle, der synes, at det er for dårligt, og så kan alle lige pludselig blive frustrerede.”

Går det så vidt, at en patient eller pårørende agerer voldeligt, må sygeplejerskerne af og til ringe efter hjælp hos portørerne. Udover portørernes egentlige funktion på sygehuset, lyder det næsten som om, at de også kan skrive sikkerhedsvagt på CV’et.

Ventetid – roden til konflikt

Ved sygdom, der opstår uden for de praktiserende lægers åbningstid, skal patienter i Region Hovedstaden ringe til akuttelefonen 1813. På baggrund af behandlingsbehov oplyses patienten om mødested og -tidspunkt. Alligevel oplever sygeplejerskerne at bruge mange kræfter på fejlslået kommunikation. De må flere gange dagligt forklare patienter, at der er tale om et fremmødetidspunkt og ikke nødvendigvis et behandlingstidspunkt. Der kan opstå mange timers ventetid, fordi der pludselig kan komme patienter med ambulancen, som har behov for behandling her og nu.

De patienter, der har mest behov for hjælp, tilses først. Sygeplejerskerne fortæller, at patienter og deres pårørende ofte er uenige i den sundhedsfaglige vurdering af behandlingsbehovet. De oplever situationen som langt værre, end den er. Sygeplejerskerne oplever, at flere patienter og pårørende opfører sig egoistiske og mangler forståelse for, at patienter der har ventet kortere tid, kan blive tilset først, fordi de har et mere akut behandlingsbehov.

Ifølge sygeplejerskerne er ventetiden den mest fremtrædende årsag til, at almindeligt velfungerende danske borgere pludselig ændrer karakter. De kan blive udadreagerende og voldelige over for sygeplejerskerne både fysisk og verbalt. De kan finde på at kalde sygeplejerskerne ”kælling”, ”lorteluder” og ”idiot” eller komme med sårende bemærkninger om, at sygeplejerskerne udfører deres arbejde uprofessionelt. Det er ”frygteligt grænseoverskridende”, fortæller en sygeplejersker.

”Det er uniformen, der får skæld ud”

Selvom det kan oplevelses som et personligt angreb, mener sygeplejerskerne, at det i virkeligheden er en kritik af sundhedsvæsenet, som de lægger krop til. En af sygeplejerskerne på akutmodtagelsen sammenligner dem med parkeringsvagterne, som også er en jobgruppe, der står på mål for borgernes udadreagerende adfærd: “Det er lidt uniformen, der får skæld ud, tænker jeg.”

Flere af sygeplejerskerne omtaler udadreagerende adfærd og vold som et vilkår i deres arbejde som frontmedarbejdere. Et vilkår som de vælger at acceptere:

”Hvis du er i den tro, at du hverken bliver verbalt eller fysisk overfaldet. Så er man naiv. Det er jo en del af pakken, kan man sige.”

Det er også denne hårdføre tilgang til arbejdet, der er med til, at sygeplejerskerne langt fra registrerer eller anmelder alle de tilfælde af verbal vold, de oplever. De forklarer, at dokumentationskravet på akutmodtagelsen i forvejen er tårnhøjt, og at de ikke ville være i stand til at lave andet, hvis de også skulle registrere de verbale overfald, som de dagligt oplever.

Ingen indflydelse på rammerne

Sygeplejerskerne føler sig tvunget til at agere indenfor en ramme, eller nogle ydre omstændigheder, der har indvirkning på deres vilkår, men som de ingen indflydelse har på:

“Det er ikke mig, der bestemmer, hvor mange der skal på arbejde. Det er ikke mig, der bestemmer, hvor mange 1813 sender herud. Dér har jeg lært at sige. Det er ikke mig, der bestemmer rammerne, jeg kan arbejde ud fra det, jeg er sat til – slut.”

“Det er ikke mig, der bestemmer, hvor mange der skal på arbejde. Det er ikke mig, der bestemmer, hvor mange 1813 sender herud. Dér har jeg lært at sige. Det er ikke mig, der bestemmer rammerne, jeg kan arbejde ud fra det, jeg er sat til – slut.”

Sygeplejekollegerne har ikke længere tid til at tale sammen over frokosten eller en kop kaffe. Opholder man sig i ventearealet, kan man ikke undgå at bemærke det, når sygeplejerskerne med travle, hastige skridt bevæger sig igennem rummet. De fortæller selv, at de forsøger at marchere så målrettet som muligt og med usynlige skyklapper for øjnene, så de undgår at få øjenkontakt med patienter og pårørende.

En barriere for solidaritet og sammenhængskraft

Det kan virke næsten helteagtigt, at sygeplejerskerne accepterer deres udfordrende vilkår. Accepterer at det er dem, der må tage skraldet, når patienter og pårørende bliver utilfredse med den service, sygeplejerskerne kan tilbyde inden for den ramme, der er opstillet i sundhedsvæsenet.

Men ses situationen fra et andet perspektiv, blegner heltegerningerne desværre. Sygeplejerskernes handlinger kan også være med til at optrappe konflikterne. Deres hårdføre tilgang til arbejdet kan opfattes som en mangel på anerkendelse af patienternes sårbarhed og frygt for, hvad de fejler. Deres ignorerende færden eller manglende tilstedeværelse i ventearealet kan skabe en utryghed i den ventende mængde af mennesker. Det kan være netop det, der får bægeret til at flyde over, efter borgeren først har misforstået pointen med akuttelefonen 1813, og derefter oplever at sundhedspersonalet vurderer behovet for behandling som mindre akut, end han selv oplever. Patienterne kan få en følelse af, at de må have spidse albuer og gøre opmærksom på sig selv for ikke at blive overset i travlheden.

Den hårdføre tilgang kan ses som en beskyttelsesmekanisme mod de barske vilkår. Men den kan også være med til at skabe en en mistillid til sundhedsvæsenet, hvis sygeplejerskerne accepterer deres vilkår frem for at sige fra i tide, når de vurderer, at det går ud over patienterne. I værste tilfælde kan det resultere i en barriere for solidariteten med andre medborgere, som kan svække den sammenhængskraft, der er fundamentalt for at drive en velfærdsstat.

Artiklen bygger på et socialvidenskabeligt speciale fra Roskilde Universitet. Specialet er udarbejdet i perioden september 2016 til februar 2017 i samarbejde med en akutmodtagelse i Region Hovedstaden og Vold som Udtryksform. Af hensyn til medarbejdere, patienter og pårørende er akutmodtagelsen anonymiseret og navne udeladt.

Forebyg vold – metoder, der virker

Hvad gør vi for at forebygge og håndtere den vold, der kan opstå, når vi arbejder med borgere med særlige problemstillinger? På websitet Metoder Mod Vold åbner arbejdspladser landet over dørene og viser, hvordan de arbejder systematisk og målrettet for at begrænse problemet

Metoder

Trafiklys, Brøset Violence Checklist, Feedback Informed Treatment, Styrket Borgerkontakt, Marte Meo.

Listen her er bare et lille udpluk af metoder, der har tre ting til fælles: De har til formål at styrke det faglige arbejde og forebygge samt håndtere konflikter. De er i brug på danske arbejdspladser, der arbejder med borgere med særlige problemstillinger. Og de bliver beskrevet på det nye website www.metodermodvold.dk.

Metoder i praksis

Vold og trusler kan forebygges. Mange arbejdspladser vil derfor gerne styrke den faglige indsats for at systematisere det forebyggende arbejde mere effektivt. Det er baggrunden for, at KL, FOA, Socialpædagogerne, Sundhedskartellet, Dansk Socialrådgiverforening og 3F har oprettet websitet Metoder Mod Vold.

På www.metodermodvold.dk beskrives en række af de mest gængse metoder til arbejde fagligt med voldsforebyggelse og voldshåndtering. Og nok så vigtigt: Sitet viser i videoform metoderne i brug ude på arbejdspladserne. Hver metode bliver nemlig belyst gennem en arbejdsplads, som viser metoden i praksis og fortæller om, hvordan metoden blev indført.

Målgruppen for websitet er primært ledere og tillidsvalgte og deres kollegaer, der arbejder med borgere med udadreagerende adfærd.

Voldsforebyggelse som samarbejde

Metoderne og arbejdspladserne i Metoder Mod Vold afspejler de mange områder, hvor udadreagerende adfærd er et problem lige fra socialpsykiatri og voksenhandicap over misbrug til ældreområdet og forvaltning. Den røde tråd gennem de mange arbejdspladser og metoder, der bliver præsenteret på www.metodermodvold.dk er dog, at jo mere den enkelte borger har kontrol over eget liv og oplever respekt og hjælp til egen mestring, desto mindre er risikoen for, at borgeren bliver frustreret og tyer til vold som udtryksform.

Et af de steder, der opfatter voldsforebyggelse som et samarbejde, er botilbuddet Tuesten Huse i Aarhus Kommune. Her bor 18 borgere med svære psykiske diagnoser, sociale vanskeligheder og for manges vedkommende også stofmisbrug.

– Der er ikke tale om et menneske, der vil et andet menneske noget ondt. Ofte opstår konflikterne i afmagt eller frustration, og vores udgangspunkt er, at hvis der sker noget voldsomt her for en af vores beboere, så er der noget, vi sammen ikke har opdaget i tide, siger boformsleder Kenneth Sandell Henriksen.

Tuesten Huse er en af de arbejdspladser, der har valgt en meget struktureret tilgang til det konfliktforebyggende arbejde. Her bruger man eksempelvis metoden Feedback Informed Treatment til at sikre, at der hele tiden er fokus på borgerens trivsel og hermed sænke konfliktniveauet.

Fælles tilgang

De forskellige metoder på www.metodermodvold.dk har hver deres fokus og fordele og kan ofte bruges parallelt. Ens for dem alle er dog, at det er vigtigt med en fælles tilgang.

– Det er vigtigt med en fælles tilgang på arbejdspladsen. På den måde kan vi tage en fagligt kvalificeret dialog om vores metoder, som rækker ud over ’det synes jeg plejer at virke’. Vi får en fælles faglighed, siger Bjarne Møller fra projekt Vold Som Udtryksform.

Han har i mere end 20 år beskæftiget sig med voldsforebyggelse og optræder på sitet i en række videoer med gode råd sammen med psykolog Trine Uhrskov. Hun påpeger, at voldsforebyggelse ikke kun er en fordel for medarbejderne.

– Borgere, der har brugt vold føler skyld og skam, og de oplever også, at de fagprofessionelle tager afstand fra dem. Det ødelægger den arbejdsalliance, der skal være mellem borgeren og den fagprofessionelle, og det udhuler derfor grundlæggende det faglige arbejde. Derfor er det i mindst lige så høj grad i borgerens interesse, at vi forebygger vold og trusler, siger Trine Uhrskov.

Metoder Mod Vold har besøgt arbejdspladser fordelt over hele landet og præsenterer følgende metoder: LA2, Feedback Informed Treatment, Styrket Borgerkontakt, Safewards, Marte Meo, BVC i kombination med Mestringsskema, Trafiklys og Low Arousal. Sitet sætter desuden fokus på alenearbejde i specialteam samt arbejdet med beredskabsplaner.

Nye arbejdspladslaboratorier for kommunale forvaltninger, folkeskoler og specialskoler – søg nu

Vold som Udtryksform inviterer i 2018 til to arbejdspladslaboratorier målrettet henholdsvis kommunale forvaltninger og folkeskoler og specialskoler. Udviklingsforløbene henvender sig til ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

Udviklingsforløbene

Vil I være bedre til at forebygge og håndtere konflikter og vold? Og til at lære af de voldsomme episoder? Nu har I chancen for at deltage i et gratis udviklingsforløb.

Vold som Udtryksform etablerer i 2018 to arbejdspladslaboratorier med fokus på udvikling og videndeling:

• Arbejdspladslaboratorium for kommunale forvaltninger, socialforvaltninger, jobcentre, børne- og familieforvaltninger m.fl.
• Arbejdspladslaboratorium for folkeskoler og specialskoler.

Arbejdspladslaboratorierne tilrettelægges som udviklingsforløb med fire samlinger over ca. syv måneder.

Forløbene henvender sig til ledere/afdelingsledere samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der ønsker hjælp og støtte til at udvikle og arbejde med at forebygge konflikter og vold.

Læs mere her.

Tak for i år – vi er klar til 2018!

Arbejdspladslaboratorier, casefilm, temamøder, inspirationshæfter, udviklingsprojekter, oplæg for arbejdsmiljøorganisationer i kommuner …

Året der gik

2017 har været et travlt år for Vold som Udtryksform. Vi vil gerne sige tak til alle jer vi har mødt og samarbejdet med i årets løb – fra Lemvig til Sønderborg. Tak for engagement, gode diskussioner, videndeling og insisteren på, at det nytter noget at arbejde med at forebygge trusler og vold på arbejdspladser.

Evaluering: Vold som Udtryksform gør en forskel

I 2017 var det også tid til at gøre status. Vold som Udtryksforms indsats gennem de seneste fire år er blevet evalueret af konsulentfirmaet Ineva.

Evalueringen konkluderer generelt, at Vold som Udtryksform er en væsentlig aktør i arbejdet med at forebygge og håndtere vold og trusler. Både når det gælder viden og konkrete redskaber og metoder. Evalueringen peger også på, at Vold som Udtryksform har været med til at sætte dagsorden, når det handler om synet på borgerne og betydningen af at inddrage dem i det voldsforebyggende arbejde:

(…) der opleves at være sket et paradigmeskifte i forhold til borgerinddragelse og borgersyn, der i høj grad også er en bidragende årsag til, at Vold som Udtryksforms arbejde bør fortsætte. Vold som Udtryksform stiller sig i det ’nye’ paradigme og imødekommer arbejdspladsernes arbejde med at forstå vold som en udtryksform hos borgere, som af forskellige årsager ikke har et alternativ’.

Voldsforebyggelse på to ben

Vi er naturligvis rigtig glade for den generelt meget positive evaluering. Men ikke mindst er vi glade for, at evalueringen fremhæver borgersynet.

For os har voldsforebyggelse på arbejdspladser altid handlet om både at sikre de ansatte et godt og trygt arbejdsmiljø og at sikre borgerne en god service, en god behandling, et godt liv. Det handler om at sikre den rette balance mellem arbejdsmiljø og faglighed. Lykkes det, optimerer vi for alvor mulighederne for at forebygge trusler og vold.

Ny bevilling – klar til 2018

Med den gode evaluering i baglommen, med opbakning fra en række organisationer mv. lykkedes det os i slutningen af året at få endnu en bevilling fra satspuljen på beskæftigelsesområdet. Bevillingen betyder, at vi kan fortsætte vores arbejde frem til midten af 2019. Samtidig har aftalepartierne udtrykt et fælles ønske om ved næste års satspuljeforhandlinger at sikre længerevarende finansiering af en række projekter, herunder af Vold som Udtryksform.

Men altså: i første omgang fortsætter vi i 18 måneder. Og vi er klar! I 2018 fortsætter vi med en række af vores kendte aktiviteter, ligesom vi også sætter nye skibe i søen.

Tak for i år. På gensyn i januar 2018!

Basis på plads, når volden skal forebygges

Retningslinjer, kriseplan, registreringsskemaer og læring efter voldsepisoder. Det var hovedelementerne i arbejdspladslaboratoriet Basis på plads. 11 arbejdspladser var med, de rundede udviklingsforløbet af med at dele deres erfaringer med hinanden. 

Arbejde med voldsforebyggelse

Vi er på Sørup Herregård, hvor deltagerne i Vold som Udtryksforms seneste arbejdspladslaboratorium er samlet. Dorthe Maagaard og hendes kollega Inga Alstrup Andersen fortæller om deres arbejde med voldsforebyggelse i varmestuen. Her kommer der hver dag omkring 120 brugere. 9 ud af 10 har et aktivt misbrug, og det gør, at en situation nemt kan køre op. Verbale trusler er der dagligt.

– Vi har arbejdet med at registrere volden og har lavet et skema til det. Men det kan være svært at få vores kolleger til at bruge det: ”Hvorfor skal vi det? Det er jo hverdagen, sådan har det altid været”; men vi har alligevel haft en langtidssygemelding på grund af en alvorlig episode. Vi vil arbejde videre med cases på personalemøder, så vi alle sammen kan blive bedre til at registrere. Det handler også om at dokumentere vores arbejdsmiljø i forhold til kommunen. Det har været godt at være med (i arbejdspladslaboratoriet, red.) og få nogle redskaber. Det siger Dorthe Maagaard, souschef fra Blå Kors i Herning.

Basis på plads

Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra 11 arbejdspladser har deltaget i arbejdspladslaboratoriet Basis på plads. Et udviklingsforløb om de grundlæggende elementer, når vold og trusler skal forebygges. I syv måneder har de sat fokus på retningslinjer, kriseplan, registreringsskemaer, og hvordan man drager læring efter en voldsepisode.

De tre deltagere fra Taastrup Have og Taastrup Stræde, et botilbud for voksne med psykiske funktionsnedsættelser, har brugt udviklingsforløbet til at sætte gang i en grundig proces, der skal sætte skub under voldsforebyggelsen. De har lagt vægt på at inddrage deres kolleger i processen, på personalemøder, gennem snakke i hverdagen og som en del af supervision, fortæller afdelingsleder Monica Vallentin:

– Det har været godt at inddrage kolleger, vi har fået et meget bedre grundlag. Vi er også blevet mødt med: Hvad skal vi med alle de skemaer? Men hvis skemaerne knyttes an til den faglige tilgang, får vi flere med.
Monica Vallentin, afdelingsleder

Et konkret tiltag, der udspringer af laboratoriet, er øget opmærksomhed på overlap. Medarbejderne bruger trafiklysmetoden grøn-gul-rød til at markere stemninger i huset. Og de vil arbejde videre med trivselsplaner for de enkelte borgere.

Trivsel og kultur

Trivsel er også et omdrejningspunkt for Kalvehave Skole & Børnehus i Vordingborg Kommune:

– Vi har sat fokus på god trivsel i personale og i børne-/elevgruppen. Jo bedre vi er til at skabe dårlige forudsætninger for, at mistrivsel kan gro, jo mindre vold og uvenskaber, tror vi der er. Vi har også planer om at sætte gang i et forløb om trivselsfremme med en psykolog, fortæller leder Henning Hellwing.

Skolen og børnehuset har stor fokus på kulturen på stedet. Det handler blandt andet om de begreber, der bliver brugt, om fælles sprog og om at koble voldsforebyggelse på faglig udvikling og kvalitet i arbejdet.

Line Antonsen: Vi arbejder med cases. Hvis et team fx er kørt sur i en situation med et barn med en bestemt adfærd, så er det godt at få et andet teams blik på situationen. Det er også et krav, at hvert team skal udfylde et trafiklysskema (en risikovurdering, red.) for mindst et barn. Det er en ’skal-opgave’ på samme niveau som fx læringsplaner for børnene.

Vold som Udtryksform udbyder nye arbejdspladslaboratorium i 2018. Læs mere om vores tidligere laboratorier her.

Arbejdslaboratorium Basis på plads

De 11 arbejdspladser, der deltog var:

• Aktiv hele livet, Område Midt, Tåstrup Have og Stræde, Holbæk Kommune
• Blå Kors Danmark, Herning
• Borger & Arbejdsmarked, Udviklingscenter Ribe, Esbjerg Kommune
• BN Møn – døgn, Vordingborg Kommune
• Børne- og Autismecenter, Børnehusene Stjernen, Region Syddanmark
• Center for socialpsykiatri, Roskilde Kommune
• Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården, Viborg Kommune
• Fønix Akuttilbud, Esbjerg Kommune
• Hjemmeplejen Nordals, Sønderborg Kommune
• Kalvehave Skole & Børnehus, Vordingborg Kommune
• Social- og Sundhedscenter, Bengerds Huse, Ringsted Kommune

Vold som Udtryksform fortsætter

Ny bevilling

En bevilling fra satspuljen betyder, at Vold som Udtryksform fortsætter i 2018-19.

Så landede satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet. Og med den en pulje penge til, at Vold som Udtryksform kan fortsætte sine aktiviteter i 2018 og halvdelen af 2019. Den nuværende bevilling til Vold som Udtryksform udløber nemlig ved årsskiftet.

Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at forebygge vold på arbejdspladser på social- og sundhedsområdet og går nu i gang med at planlægge næste års aktiviteter. Følg med her på siden og på Facebook.

Evaluering: Vold som Udtryksform gør en forskel

Vold som Udtryksforms viden og aktiviteter har høj relevans. Det viser en dugfrisk evaluering. Folketinget skal nu beslutte, om indsatsen skal fortsætte.

• Vold som Udtryksform har høj relevans, ikke mindst helt aktuelt, hvor der opleves et stort behov for at holde fokus på vold og trusler på arbejdspladser.
• Vold som Udtryksform bidrager med fokus på vold og trusler på arbejdspladser og den nyeste viden indenfor feltet.
• Man får udbytte af Vold som Udtryksforms arrangementer og materialer. Gennem: løbende ny viden
; fælles sprog og fælles tilgang til det at blive udsat for trusler og vold på arbejdspladsen samt det at have flere kompetencer til at forebygge og håndtere de episoder, der opstår.

Sådan lyder de tre hovedkonklusioner i evalueringen af Vold som Udtryksform. Den munder ud i en klar anbefaling om, at indsatsen videreføres.

Ud på arbejdspladserne

Konsulentfirmaet Ineva, som står bag evalueringen, har indhentet forskellige interessenters  vurderinger af Vold som Udtryksform: Kender de indsatsen? Er den relevant? Bruger de Vold som Udtryksforms materialer? Gør vi en forskel?

Evalueringen viser blandt andet, at der er stor efterspørgsel på de aktiviteter, som foregår ude på arbejdspladserne. Og at Vold som Udtryksforms materialer med fordel kan bredes endnu længere ud. Evalueringen anbefaler også, at Vold som Udtryksform åbner op for ’nye’ fagområder, som også har brug for viden om voldsforebyggelse.

Spørgeskemaer og interviews

Evalueringen omfatter perioden januar 2014 – juli 2017. Der blev sendt spørgeskemaer til godt 600 deltagere i Vold som Udtryksforms aktiviteter og gennemført telefoninterviews med en række samarbejdsparter og aktører på arbejdsmiljøområdet.

Evalueringen blev gennemført, fordi bevillingen til Vold som Udtryksform udløber ved slutningen af året. Folketinget skal nu tage stilling til, om initiativet skal fortsætte, som evalueringen anbefaler.

Godt klædt på, når arbejdet foregår ude

Hjemmevejledere og støttepersoner arbejder ofte alene hjemme hos borgeren og kan ikke hente sparring hos kolleger, hvis der opstår en voldsom situation. I arbejdspladslaboratoriet Uden for fast arbejdsplads har udegående medarbejdere afprøvet tilgange og værktøjer til voldsforebyggelse – og delt deres erfaringer med hinanden.

Action card

Hvad gør man, hvis man som hjemmevejleder kommer ud til en borger i Frederikshavn, bliver mødt med trusler og er i tvivl om, hvordan man skal agere? Man griber i tasken efter sit action card.

I Frederikshavn Kommune har Arbejdsmiljøgruppen for Dagtilbud og Hjemmevejledning i Center for Handicap og Psykiatri udarbejdet såkaldte action cards. Det er laminerede kort på størrelse med spillekort og med temaer som: selvmord, ulykke, vold og trusler. På bagsiden er der en ultrakort anvisning til, hvordan man skal handle i den givne situation samt navn og telefonnummer til, hvem man skal kontakte,

Når man skal handle akut, er der ikke tid til at slå op på telefonen. Vi lavede kortene, fordi vi havde behov for et enkelt og tilgængeligt redskab til hjemmevejlederne. De arbejder ofte alene hjemme hos borgerne (voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, red.), og har ikke altid mulighed for sparring med kollegaer her og nu.
Ursula Larsen, hjemmevejleder i Handicapafdelingen

De 20 hjemmevejledere i gruppen tog kortene i brug for ca. et år siden, og de virker efter hensigten:

– De giver en ekstra sikkerhed i situationen, at man kan tage kortet frem. Det har jeg selv oplevet. Som regel ved vi godt, hvad vi skal gøre, men med kortene kan vi være med til at undgå panik, hvis der sker noget voldsomt, mens vi er hos en borger. Kortene erstatter ikke retningslinjer og politikker, men guider til, hvad man skal gøre her og nu.

Morgenmøder med kollegial sparring

De ansatte i Voksenstøtten under Center for Misbrug & Udsatte  i Esbjerg tilbringer også mange ’alenetimer’ hjemme hos borgerne.

For at få mulighed for kollegial sparring, samles medarbejderne hver dag kl. 8.00 og en halv time frem til morgenmøde. Her får de et fælles blik på dagen, og hvad der evt. er brug for ekstra opmærksomhed på.

– Vi bruger morgenmøderne både til vurdering af hver enkelt medarbejders dagsform og til en risikovurdering af de borgere, vi skal yde støtte til, fortæller Jeannett Moesgaard, afdelingsleder i Center for Misbrug & Udsatte.

– Med morgenmøderne sikrer vi, at der er fulgt op på dagen i går, og at alle føler sig klædt på til at klare dagens opgaver. Det, der bliver drøftet, er ofte noget fra den foregående dag. Det kan fx være, man er kørt fast i målene hos en borger og har brug for en ny tilgang.
Leder og kolleger giver sparring – og vi bliver opmærksomme på, om der er noget der giver anledning til yderligere opfølgning.

Møderne har udviklet sig over tid og har et højt fagligt indhold. Strukturen er fast: Medarbejderne er delt i to grupper med fem i hver. En fast mødeleder åbner mødet og runder af.

Dagsordenen er fast, men sammensætningen af medarbejdere i grupperne skifter. Hver tredje måned blander vi teamene, så der kommer ny dynamik.
Jeannett Moesgaard, afdelingsleder i Center for Misbrug & Udsatte
 

Arbejdspladslaboratorier

Ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter fra 11 arbejdspladser har fra november 2016 til juni 2017 deltaget i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium med fokus på forebyggelse af konflikter og vold, når arbejdet foregår ude.

De er blevet præsenteret for en række oplæg, har udvekslet erfaringer og arbejdet med at afprøve metoder, værktøjer og tilgange til identifikation, forebyggelse og håndtering af trusler og vold. Og de har delt deres virksomme værktøjer med hinanden.

Vold som Udtryksform skal evalueres

Bevillingen til Vold som Udtryksform udløber ved årsskiftet. Folketinget skal tage stilling til, om initiativet skal fortsætte, og i den forbindelse skal Vold som Udtryksform evalueres.

Evalueringen er på vej

Evalueringen af Vold som Udtryksform gennemføres af konsulent­virksomheden Ineva henover sommeren, blandt andet som en spørgeskemaundersøgelse til nogle af dem, der har deltaget i vores aktiviteter. Hvis der lander et spørgeskema i din indbakke, håber vi, at du vil bruge tid på at udfylde det.

God sommer!

Basis på plads – nyt arbejdspladslaboratorium skudt i gang

Kick off

24 medarbejdere fra 11 arbejdspladser fra hele landet mødes den 31. maj-1.juni til kick off for arbejdspladslaboratorium Basis på plads.

Frem til december deltager de i et forløb, der har fokus på nogle af de grundlæggende elementer, når vold og trusler skal forebygges. Det handler om retningslinjer, handleplaner og kriseplan.

De 11 arbejdspladser

Fra hver arbejdsplads deltager en leder, arbejdsmiljø eller tillidsrepræsentant. De 11 arbejdspladser er:

• Aktiv hele livet, Område Midt, Tåstrup Have og Stræde, Holbæk Kommune
• Blå Kors Danmark, Silkeborg
• Borger & Arbejdsmarked, Udviklingscenter Ribe, Esbjerg Kommune
• BN Møn – døgn, Topasvænget 8, Vordingborg Kommune
• Børne- og Autismecenter, Børnehusene Stjernen, Region Syddanmark
• Center for socialpsykiatri, Roskilde Kommune
• Friplejehjemmet sct. Kjeldsgården, Viborg Kommune
• Fønix Akuttilbud, Esbjerg Kommune
• Hjemmeplejen Nordals, Sønderborg Kommune
• Kalvehave Skole & Børnehus, Vordingborg Kommune
• Social- og Sundhedscenter, Bengerds Huse, Ringsted Kommune

Ny aftale på plads: 150 rehabiliterende psykiatriske pladser i behandlingspsykiatrien

Rammerne er fastlagt

Regeringen og alle Folketingets partier, på nær Enhedslisten, har fastlagt rammerne for nye rehabiliterende psykiatriske afdelinger i behandlingspsykiatrien.

Der etableres 150 rehabiliterende psykiatriske pladser rettet mod en særlig gruppe udsatte med svære psykiske lidelser, et samtidigt misbrug og en udadreagerende adfærd.

NU kan der igen søges midler til at gennemføre voldsforebyggelsespakker!

Nu bliver det igen muligt at søge voldsforebyggelsespakker.

I satspuljen for 2017 er der afsat to gange 5 mio. kr. til at videreføre voldsforebyggelsespakker på Beskæftigelsesministeriets område i 2017 og 2018.

Voldsforebyggelsespakkerne er  på forhånd definerede forløb, som arbejdspladser skal følge for at forebygge og lære at håndtere episoder med vold og trusler.  Forebyggelsespakkerne er udviklet af Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i regi af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

De kommende voldsforebyggelsespakkerne lanceres på star.dk d. 18. april 2017.

Målgrupper

Målgruppen for voldsforebyggelsespakkerne er ansatte på arbejdspladser indenfor:

• hospitaler
• døgninstitutioner og hjemmepleje
• lærere
• politi
• fængsler.

Kontakt

For mere information kontakt Henriette Jul Hansen i STAR
tlf. 7221 7595, mail hjh@star.dk

Regeringen trækker lovforslag om specialbotilbud tilbage

Regeringens plan om at oprette en ny type socialpsykiatriske afdelinger til udadreagerende borgere med psykisk sygdom bliver alligevel ikke til noget. Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann meddeler, at regeringen har trukket lovforslaget tilbage.

Åbner op for unødig tvang

Det sker efter omfattende kritik fra en række organisationer som Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Danske Patienter, Bedre Psykiatri og Socialpædagogerne. Kritikken går blandt andet på, at lovforslaget åbner op for unødig tvang uden at løse de grundlæggende sikkerhedsproblemer.

– Efter at have lyttet til flere af de centrale aktører på psykiatriområdet og drøftet lovforslaget med aftalepartiernes ordførere, er jeg nået frem til den konklusion, at der er brug for at se nærmere på lovforslaget. Og derfor bliver det det ikke fremsat i Folketinget i sin nuværende form, siger sundhedsministeren i en pressemeddelelse.

Jubel – og skuffelse

De organisationer, der har presset på for at få taget lovforslaget af bordet, glæder sig over beslutningen.

– Lovforslaget gik alt for vidt i sin brug af tvang over for alvorligt syge mennesker, så derfor er det indlysende rigtigt af regeringen at lytte til kritikken, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hos Socialpædagogerne var der jubel, der nyheden kom:

– Det er virkelig en god nyhed, for Socialpædagogerne har arbejdet ihærdigt for at få taget lovforslaget af bordet. Vi har blandt andet fået lavet et juridisk responsum, der påviste en mængde retssikkerhedsmæssige problemer, siger næstformand Verne Pedersen.

Hos FOA er der derimod stor skuffelse over, at regeringen har trukket lovforslaget:

Det er både dybt alvorligt og dybt tragisk. Det er muligheden for at forebygge drab nummer 6, 7 og 8 i socialpsykiatrien, som politikerne i dag smider på gulvet. Det er hovedløst, og det kan ingen være tjent med. Der lå en politisk aftale, som bare manglede udmøntning, og som Dansk Folkeparti nu løber fra. Det er slet ikke i orden.
Dennis Kristensenforbundsformand fra FOA i en pressemeddelelse.

I sin pressemeddelelse oplyser Karen Ellemann, at regeringen fortsat vil arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem psykiatri og socialpsykiatri – og fortsat ønsker at finde en ny bostedsløsning.

Voldsforebyggelse på dagsordenen i kommunerne – rift om gratis oplæg fra Vold som Udtryksform

Er tiden inden til igen at sætte voldsforebyggelse på dagsordenen? Så bidrager vi gerne”. Sådan skrev vi tidligere på måneden i en mail til HR- og arbejdsmiljøafdelingen i alle landets kommuner.

Gratis oplæg

Som noget nyt tilbyder Vold som Udtryksform i år at komme ud og holde gratis oplæg om forebyggelse af vold på møder for ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter m.fl.

30 henvendelser på 4 dage

Mailen til kommunerne resulterede i, at vi på kun 4 dage fik positive interessetilkendegivelser fra flere end 30 kommuner! På grund af begrænsede ressourcer kan vi desværre ikke imødekomme alle kommuners ønsker. Lige nu arbejder vi benhårdt på at tilrettelægge kommune-touren, så vi kan besøge flere end 10 kommuner, som vi oprindelig havde budgetteret med.

Oplæggene i kommunerne har fokus på metoder og indsatser, som erfaringsmæssigt kan bidrage positivt til voldsforebyggelse, herunder borgerinddragelse, trygheds-/risikovurderinger samt systematisk læring efter voldsepisoder.

På grund af den store efterspørgsel modtager vi desværre ikke ønsker fra ‘nye kommuner’.

Nyt arbejdspladslaboratorium: Basis på plads

Har I brug for støtte til at udvikle, eller puste nyt liv, i jeres retningslinjer for forebyggelse af trusler og vold?

Mange ansatte i social- og sundhedssektoren er jævnligt udsat for vold, trusler eller chikane fra borgere, elver, pårørende m.fl.

Invitation

Vold som Udtryksform inviterer nu ledere, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanter fra op til 12 arbejdspladser til at være med i et arbejdspladslaboratorium – et udviklingsforløb – med fokus på at få nogle af de basale elementer på plads, når vold og trusler skal forebygges.

Tid og sted

Arbejdspladslaboratoriet finder sted fra maj til december 2017. Deltagerne mødes i alt fire dage og arbejder mellem samlingerne med at afprøve, udvikle og implementere elementer fra udviklingsarbejdet på egen arbejdsplads. Der er mulighed for rådgivning og sparring undervejs.

Det er gratis at deltage. Ansøgningsfrist den 31. marts.

Læs mere om forløbet og søg om at deltage.

Organisationer: Lovforslag er en ommer

Seks faglige organisationer har sendt en appel til politikerne om at trække lovforslaget om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger tilbage i sin nuværende form.

Massiv kritik

Regeringens lovforslag om en ny type socialpsykiatriske afdelinger møder massiv kritik fra en række interesseorganisationer og faglige organisationer. Afdelingerne, der efter planen skal stå klar i 2018, skal rumme 150 af de mest udadreagerende borgere med psykisk sygdom.

Socialpædagogerne har sammen med Dansk Sygeplejeråd fået udarbejdet en uvildig juridisk gennemgang af lovforslaget. Den juridiske gennemgang påpeger en række problemer i forhold til borgernes retssikkerhed. Og øgede muligheder for tvang, der giver anledning til kritik.

På den baggrund har en  række organisationer nu sendt en fælles appel til poltikerne. Appellen handler om at tage lovforslaget af bordet i sin nuværende form.

Faglige organisationer uenige om forslag om knivforbud

Arbejdsgruppe

Socialminister Mai Mercado har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til knivforbud på psykiatriske bosteder. Forslaget får en blandet modtagelse af de faglige organisationer.

På fire år er fem ansatte på bosteder blevet dræbt af beboere med kniv.

For at undgå, at det skal ske igen, nedsætter socialminister Mai Mercado (K) nu en arbejdsgruppe, der skal se på, om man på en hensynsfuld måde kan indføre forbud mod knive på bosteder.

Jeg nedsætter en arbejdsgrupper for at finde en afbalanceret løsning, som kan dæmme op for risikoen for knivoverfald uden at sætte unødige begrænsninger for de borgere, som bare vil kunne smøre sig en mad i køkkenet
Mai Mercado tidligere på måneden til Jyllands-Posten

Initiativet kommer efter at Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) i begyndelsen af året foreslog, at det skal være forbudt for beboere, der har en psykisk lidelse, at have knive på værelset.

Knivforbud splitter faglige organisationer

Forslaget om et knivforbud får en blandet modtagelse af de faglige organisationer, der organiserer medarbejderne på landets bosteder.

– Jeg er optaget af, at medarbejderne er i live på bostederne, siger FOA’s formand Dennes Kristensen, der kalder et knivforbud i en eller anden form for ‘almindelig sund fornuft’ og understreger, at der er behov for handling.

Socialpædagogernes Landsforbund mener ikke, at knivforbud løser de grundlæggende problemer:

– Det er alt for nemt at foreslå knivforbud. Det er udtryk for populisme og symbolpolitik. Og hvad bliver det næste? Gaffelforbud?, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen til avisen.dk

Udspil fra arbejdsgruppe inden sommer

Socialministerens arbejdsgruppe består af repræsentanter fra fra Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune. Mai Mercado forventer, at gruppen slutter sit arbejde inden sommerferien.

I efteråret aftalte regeringen og satspuljepartierne at afsætte 400 mio. kr. over de næste fire år til forebyggelse af vold på botilbud.

Arbejdstilsynet inviterer: Temamøder om regelkollision

Temadagene sætter fokus

Temadagene sætter fokus på Arbejdstilsynets og Socialtilsynets opgaver og den praktiske hverdag i de kommunale, regionale og private tilbud.

Temadagene om regelkollision henvender sig til ledere af sociale tilbud, ledelses­­­repræsentanter i kommuner og regioner, arbejds­­miljøledere, arbejds­miljøprofessionelle, visiterende myndighedspersoner, som arbejder med og på  §85-, §107-, §108-, og §110-tilbud.

Tid og sted

Fredag den 18. november 2016 i Tilsynscenter Nord, Hadsten.
Mandag den 5. december 2016 i Tilsynscenter Øst, København.

Begge dage fra kl. 9 til 15.

Det er gratis at deltage, og der er plads til ca. 100 deltagere på hver temadag.

Tilmelding til Arbejdstilsynet senest den 4. november.

Hent program og yderligere info om tilmelding (pdf)

Ny politisk plan for voldsforebyggelse får blandet modtagelse

Et bredt flertal i Folketinget har landet en aftale om en ny handlingsplan, der skal forebygge vold på botilbud. Et centralt element i aftalen er oprettelsen af nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i regionerne. Den løsning har fået et blandet modtagelse.

Aftale forhandlet på plads

400 mio. kr. Så mange penge er der afsat til nye initiativer til at forebygge vold og overgreb i sociale tilbud i de næste fire år. Et bredt flertal af Folketingets partier har netop forhandlet en aftale på plads.

Som led i aftalen skal der blandt andet etableres specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i regionerne. Afdelinger, hvor borgere med svær psykisk lidelse, komplekse sociale problemstillinger og udadreagerende adfærd kan få socialfaglig behandling, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling under samme tag

Afdelinger med særlige beføjelser

På de nye afdelinger kan kan personalet i særlige tilfælde gøre brug af specifikt definerede beføjelser under Psykiatriloven. De kan fx låse akut farlige beboere inde på deres værelse, åbne post og ransage beboerens hjem og ejendele uden retskendelse, hvis der er mistanke om, at beboeren skjuler medikamenter, rusmidler eller farlige genstande.

Planen om at oprette nye socialpsykiatriske afdelinger – såkaldte mellemboformer – har skabt debat og også kritik fra flere organisationer, psykiatere, pårørende og borgere med sindslidelse.

FOA: Stor ros til partierne bag psykiatriløsning

FOA hilser de nye specialiserede afdelinger velkommen:

– Vi har en situation, hvor både personale og beboere på landets bosteder på daglig basis må frygte for deres liv og lemmer. Derfor er jeg meget glad for, at det lykkes partierne at lande en aftale, hvor man kan flytte de mennesker, der er til fare for andre og ikke kan rummes på de kommunale bosteder, siger forbundsformand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Socialpædagogerne: Skuffende og forkert

Socialpædagogerne kalder derimod den nye psykiatriløsning for ‘skuffende og forkert’. Forbundsformand Benny Andersen mener, at løsningen kun vil flytte problemerne. Samtidig frygter han øget brug af tvang på de nye afdelinger.

– Vi har gennem mere end fire år kæmpet for den rette løsning til disse psykisk syge borgere. Vi har peget på meget konkrete løsninger, blandt andet at udbygge eksisterende tilbud. Men i stedet får vi det modsatte og får skabt en række midlertidige pladser, som ikke er langtidsholdbare, siger han i en udtalelse på Socialpædagogernes hjemmeside

SIND: På bekostning af retssikkerheden

Også Landsforeningen SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed – er bekymret over muligheden for at udvidet brug af tvang. Landformand Knud Kristensen peger på, at forbedringerne sker på bekostning af de allersvagestes retssikkerhed. I en kommentar på sin Facebookside (19. oktober) siger han:

Aftalen om indsats mod vold på botilbud

Fra 2017-20 er der afsat 400 mio. til følgende initiativer.

• Specialiserede socialpsykiatriske afdelinger (jf. ovenfor)
• Indsatsteam under Socialstyrelsen, som skal gennemføre forløb med undervisning og kompetenceudvikling på en række botilbud
• Ordning med fast tilknyttede læger på botilbud efter Servicelovens § 108, der har borgere med psykiske lidelser som målgruppe
• Styrket samarbejde og koordinering mellem Arbejdstilsynet og socialtilsynene
• Vejledning om reglerne for videregivelse af oplysninger om borgerne
• Fælles undervisningsforløb om borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug
• Pulje til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
• Justering af reglerne for flytning af borgere med psykiske lidelser uden samtykke.

Læs hele aftalen

400 mio. kr. til ny handlingsplan mod vold på botibud

Regeringen og satspuljepartierne har indgået en aftale om at afsætte 400 mio. kr. over de næste fire år til en ny handlingsplan, der skal forebygge vold på botilbud.

Specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

Som led i handlingsplanen skal der bl.a. etableres specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Her skal en særligt udsat målgruppe af borgere med svær psykisk lidelse, komplekse sociale problemstillinger og udadreagerende adfærd tilbydes en sammenhængende og intensiv social. Dertil en sundhedsfaglig behandling, som også omfatter behandling for alkohol- og stofmisbrug.

Når man skærer mennesker over én kam og kalder dem farlige – så bliver de for alvor farlige

Nils Holmquist Andersen er talsmand i LAP, Landsforeningen af psykiatribrugere. Læs hans personlige indlæg i den aktuelle debat om vold på bosteder.

Jeg blev først rigtig sindssyg, da jeg havde tillært mig færdigheder som flugt og selvbedrag fra mit indre kreative liv, men så gik det også stærkt med at spolere og destruere mig selv.

Jeg blev fragtet fra København til Jylland, da jeg var 15 år gammel, fordi jeg trængte til struktur, landlige omgivelser og pædagogik, langt væk fra min mor og min far, som var gode og omsorgsfulde forældre, hvis man rettede dem lidt. Jeg var bange for min far, der slog mig pludseligt, men jeg vendte smerten ved at stikke af og gå på gaden. Jeg blev prostitueret og begyndte et junkieliv. Så blev jeg opdaget i min adfærd, og jeg blev flyttet til Jylland.

Vildt mange ulykker

Jeg begyndte at dræbe myrer med et forstørrelsesglas i solen, og pludselig brændte skoven syd for Bjørnsholmvej ved Vitskøl Kloster.

Så blev mit ophold berigtiget af pædagogerne, der sagde at jeg ikke måtte komme hjem. Jeg begyndte at fatte mistillid til deres hensigter og slog mig sammen med de andre børn, der alle var kriminelle. Vi var 30 børn på en institution i Himmerland, betalt af af Københavns Kommune.

Jeg har en tidligere psykiatrisk diagnose, og jeg har tildraget mig en blodprop i hjertet som bi-effekt af et stresset liv. Men jeg lever og har et godt job. Jeg er blevet reddet i tide.

Det var helt vildt så mange ulykker, vi kunne lave. Jeg var den eneste, der ved ankomsten ikke var kriminel (medmindre drengeprostitution er kriminelt). Efter introduktionen til heavy metal og headbanging for fuld brag fik jeg en tju-bang stoppet i kæften. Der skulle ske noget hele tiden. Mens drengene gjorde ondt på pædagogerne ved at pifte deres bildæk med knive og binde disse mennesker fast til møblerne, søgte jeg tilflugt på det nærmeste sygehus i Farsø i håbet om at få noget omsorg. Jeg løb ud foran en bil på en jysk landevej i snestorm og fik tildraget et brækket ben, med vilje.

Det var nogle ekstremt hårde knægte, jeg boede sammen med på det hjem.

Blev reddet i tide

Jeg holdt meget af, at gå nede ved køerne i landbruget, indtil nogle drenge havde stukket kosteskaft op i dem. Jeg holdt meget af naturen, indtil nogle af barylerne havde stjålet en traktor og mejet indkørslen ned for at afbrænde kors og foretage en Ku Klux-handling ud til vejen. Ulykkerne skete hver dag og i takt med tiden holdt jeg mig længere og længere væk.

Jeg blev nødt til at flygte. I dag er mange af drengene døde. De fleste døde kort tid efter – eller endda under deres ophold på Vitskøl Kloster. Nogle døde i trafikuheld med stjålne biler. Nogle døde af stoffer. Nogle blev skudt i opgør med bander. Jeg er en anden type. Ikke bedre end de andre, men jeg er mere til selvmord (der mislykkes). Jeg synes ikke, at mine oplevelser skal være en last for andre, hvis jeg på nogen måde kan berige folk, er det det, jeg vil.

Jeg kunne drage tilbage til København væk fra klosteret. Det er lykkedes. Jeg lever endnu. 30 år ældre. 48 år gammel. Jeg har en tidligere psykiatrisk diagnose, og jeg har tildraget mig en blodprop i hjertet som bi-effekt af et stresset liv. Men jeg lever og har et godt job. Jeg er blevet reddet i tide. Jeg reddede mig selv ved at flygte.

En barbarisk falliterklæring

Sandelig om så ikke regeringen netop har offentliggjort  en ny plan for særlig vanskelige, voldelige sindssyge, der skal stuves sammen i en ny slags institution med henblik på voldsforebyggelse. Ifølge regeringsprojektet skal institutionen rumme op til 150 mennesker med et psykosocialt handicap, der er så voldsomt truet, at dette er eneste mulighed for dem.

Det gavner ingen at samle en gruppe med en alvorlig problematik og mistænkeliggøre deres adfærd og kræve dem behandlet

Det er sløseri med den historie som drengene, pædagogerne og jeg har med fra Vitskøl Kloster. Det gavner ingen at samle en gruppe med en alvorlig problematik og mistænkeliggøre deres adfærd og kræve dem behandlet. 90% af drengene fra Vitskøl er døde. Det ser ud til at regeringen med sit udspil, kun er ude på, at de handicappede sindssyge slår sig og kommer voldsomt til skade, hvorefter regeringen kan trumfe, at det måtte jo ske. Det er en barbarisk falliterklæring.

Tekst af: Nils Holmquist Andersen, talsmand i LAP

Foto: Martin Falko

Vold som Udtryksform 2017: Dine ideer – tak

Dine input

Vi er i fuld gang med at planlægge Vold som Udtryksforms aktiviteter i 2017. Og vi vil meget gerne have dine input.

Har du ideer til temaer, vi bør sætte (mere) fokus på, så send en mail til projektleder Bjarne Møller, bm@sus.dk

Tak!