Sosu: Bliv klædt på til praktikken

Sosu: Bliv klædt på til praktikken

Er det vold, når du på dit praktiksted i ældreplejen bliver råbt ad? Eller hvis en beboer kaster noget efter dig? Hvornår skal du registrere noget som vold?

I dette webinar tager chefkonsulent Birgitte Bækgaard Brasch dig med hele vejen, når det gælder forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder, du kan komme ud for i din praktik i ældreplejen.

Birgitte Bækgaard Brasch leder Vold som Udtryksform og har mange års erfaring med voldsforebyggelse- og håndtering.

Webinaret, som blev afholdt af FOA, giver dig viden om, hvad du selv kan gøre, og hvad praktikstedet skal sørge for, når der er risiko for at møde trusler og vold i praktikken i ældreplejen.

Der er rigtig meget arbejdspladsen kan gøre, og du kan også selv gøre meget. Det handler både om at øve sig i, at kunne genkende signalerne på, at en konflikt er under optrapning og vide, hvordan du skal handle i situationen for at trappe ned og forebygge, at det udvikler sig til en voldsom episode. En vigtig pointe er også at skabe mest mulig trivsel for borgeren. Arbejdspladsen skal sørge for, at du og dine kolleger kan gå trygt på arbejde ved bl.a. at identificere de udfordringer der er, hele tiden arbejde med at forebygge dem.

Webinaret blev afholdt af FOA den 6. december 2022. Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent i SUS var oplægsholder og Heidi Leen, konsulent i FOA var vært.

Webinaret er redigeret, så pauser og polls er klippet ud.

Se webinaret

Nyt arbejdsplads-laboratorium for botilbud

Vil I være endnu bedre til at forebygge og håndtere konflikter og voldsomme episoder på jeres botilbud? Og sammen med andre botilbud udvikle og afprøve tilgange til at fremme tryghed og trivsel for både beboere og medarbejdere?

Vold som Udtryksform gennemfører i 2023-24 et arbejdsplads-laboratorium for botilbud i socialpsykiatrien. Udviklingsforløbet er gratis og henvender sig til botilbudsledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt beboere, der ønsker inspiration, hjælp og støtte til at udvikle arbejdet med at forebygge konflikter og vold på botilbud.

Udviklingsarbejdet foregår både på og mellem fire samlinger. På samlingerne mødes repræsentanter fra alle de deltagende botilbud på tværs. Her vil der både være inspirationsoplæg med faglige input og udviklingsgreb og tid til på tværs og inden for eget botilbud at identificere og udvikle de initiativer og prøvehandlinger, som I finder det meningsfuldt at iværksætte i netop jeres organisation.

Vi mødes fire gange i forløbet. Første gang er i Kolding. De andre gange er også
i trekantsområdet.

13-14. september 2023 (med overnatning)
16. november 2023
29. februar 2024

16. april 2024

Begrænset antal pladser

Vi har plads til 10 botilbud. Vi sammensætter laboratoriet ud fra ansøgernes behov og
geografisk spredning. I får svar på, om I er udvalgt til at være med senest en uge efter
ansøgningsfristen.

Læs mere om kriterier og indhold i programmet.

Sådan kommer du med

Send en mail til Lise Dybdal i SUS: ldy@sus.dk

Fortæl kort om jeres botilbuds motivation og interesse for at være med. Herunder
et par linjer om jeres udfordringer i relation til konflikter og voldsomme hændelser.
Skriv, hvem der skal deltage. Navn, titel, telefon og mail på de tre deltagere – en leder,
en medarbejder (helst en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant) og 1-2 beboere.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2023

Vil du vide mere?

Har du/I brug for yderligere oplysninger, kontakt gerne
Christian Tauby-Theill på
ctt@sus.dk eller Lise Dybdal på ldy@sus.dk

Temadag: Skab større tryghed med Nænsom Nødværge®

Vold som Udtryksform inviterer til temadag om Durewall-metoden, Nænsom Nødværge ®.

Metoden kan bruges af dig, der gerne vil have redskaber til at møde voldsom adfærd på arbejdet uden at bruge magt.

På temadagen giver Thomas Brandt en grundig introduktion til Durewall-metoden, Nænsom Nødværge ®.

Durewall-metoden har fokus på det enkelte menneskes fysiske og mentale tryghed. Det gælder både den medarbejder, der bruger metoden, og den borger, beboer eller bruger, du som medarbejder arbejder sammen med.

Via metodens 10 principper lærer du, hvordan du med kropssprog, verbal kommunikation og fysiske teknikker kan forebygge voldsomme situationer og håndtere voldsom adfærd på en nænsom og respektfuld måde.

Temamødet henvender sig til dig, der arbejder med mennesker på ældreområdet, på botilbud i socialpsykiatrien eller på voksenhandicapområdet.

Om oplægsholderen

Thomas Brandt er uddannet instruktør fra Durewall Instituttet og har mange års erfaring med undervisning og træning i Durewall metoden.

Tid og sted

20. april kl. 9-15

Copenhagen Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København K

Sådan tilmelder du dig

Tilmeld dig via dette link. Deltagelse er gratis. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset antal pladser

Tilmeldingsfrist: 17. marts 2023.

Det gode samarbejde med pårørende på plejehjem

Når en forælder eller en ægtefælle flytter på plejehjem, skal familien til at omgås på en ny måde. Både for beboeren og de pårørende er det selvfølgelig vigtigt at kunne ses og have fælles oplevelser, som de plejer – bare i nye rammer.
For det er ikke kun beboeren, der flytter ind.
Familie og venner skal også føle sig hjemme og bidrage til en god hverdag for deres kære. Derfor er samarbejdet med de pårørende så vigtigt.

Men hvordan sikrer man egentlig det gode samarbejde? Det sætter et nyt temahæfte fra Vold som Udtryksform fokus på.

I temahæftet  kan du læse om, hvordan plejehjemmet Dragsbækcentret i Thisted – som prioriterer samarbejdet med de pårørende højt – arbejder aktivt og målrettet med at inddrage de pårørende og har et givende samarbejde.

“Det er en opadgående spiral. Beboerne trives, når de pårørende trives. Og medarbejderne trives, når beboerne og de pårørende trives,” fortæller Dragsbækcentrets leder Lotte Bloch.

Temahæftet giver dig også konkrete redskaber og inspiration til, hvordan du selv kan gøre samarbejdet med pårørende endnu bedre.

Hæftet kan downloades gratis eller bestilles i et trykt eksemplar for 200 kr.

Gå til bestilling og download

Nye podcasts: Brug Åben Dialog

Åben Dialog har bredt sig fra det nordligste Finland til flere danske kommuner især på botilbud for mennesker med sociale og psykiske problemer.

I den finske psykiatri viser Åben Dialog enestående resultater med recovery. Herhjemme bliver metoden også brugt til at skabe bedre trivsel og mindre mellem medarbejdere og mennesker, som lever svære liv.

Vi har skabt to nye podcasts om netop Åben Dialog, hvor du kan lære om metoden – og høre om de konkrete erfaringer botilbuddet Tuesten Huse har med at bruge den.

Lyt til podcasten “Bliv bedre til at lytte med Åben Dialog”

Lyt til podcasten “Åben Dialog på Tuesten Huse”

Konference: Brug for mere tryghed og trivsel for både borgere og medarbejdere i socialpsykiatrien

 

Borgere i social- og behandlingspsykiatrien bør have mere medbestemmelse og i højere grad ses som medmennesker, lød nogle af budskaberne, da SUS i november afholdt konference på Nyborg Strand. En konference, hvor der også var fokus på medarbejdertrivsel.

Af Jannie Iwankow Søegaard, journalist

”Spænd sikkerhedsbæltet, for nu kører vi”.

Sådan lyder indledningsreplikken fra dagens første oplægsholder på SUS’ konference ”Skab trygge leve- og arbejdsmiljøer”, der netop er startet på Nyborg Strand. Med de ord er linjen lagt for en konference, hvor der er al mulig god grund til at spidse ører. Et kig på dagens program afslører således, at det ikke er faglig viden og praksiserfaring, det kommer til at skorte på.

Første oplæg står cand. psych og leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, Rikke Høgsted for. Hendes fokus er på medarbejderne i social- og behandlingspsykiatrien og den mentale belastning, det kan være at arbejde indenfor det område, hvis ikke både medarbejdere og ledere tager de rette forbehold.

”Skal vi lykkes med at forebygge og skabe sunde, sikre og trygge arbejdspladser, så skal vi betragte det (arbejdet red.) som en holdsport. Alle har et ansvar, og alle har handlemuligheder,” siger Rikke Høgsted.

Med sig på scenen har hun Hero – en fin skulptur af en abe. Den har supermandskappe på ryggen og ligner med den på en, der overkommer alt. Hvis altså ikke det lige var fordi, at abens hoved hænger helt nede på dens bryst. Hero med kappen og den tvivlsomme kropsholdning bruger Rikke Høgsted til at billedliggøre, hvordan medarbejdere i social- og behandlingspsykiatrien, der brænder for deres job og hver dag yder en kæmpe indsats, risikerer at ende, hvis de ikke arbejder under de rette betingelser.

”Vi vil alle opleve perioder, hvor arbejdet trækker på vores kræfter. Det kan også godt gå, hvis vi er en del af et hold, hvor vi kan hjælpe hinanden. Men vi må sørge for, at hovedet ikke falder ned ligesom Heros. For det er, når hovedet falder ned, at vi skal sygemeldes,” siger hun.

Er du grøn, blå eller rød?

Med sig har Rikke Høgsted også en illustration kaldet ”Rød-Grøn-Blå-modellen”. Den visualiserer, hvordan man på sit arbejde kan befinde sig i enten rødt, grønt eller blåt felt. I det grønne felt er man i balance på jobbet, i kontakt med sig selv, løsningsorienteret og formår at have medfølelse med borgerne. Men det øjeblik, man oplever et for stort pres i jobbet, risikerer man at ende i et af de to andre felter. I det røde felt befinder således de medarbejdere sig, der har overinvolveret sig, er blevet omklamrende og tyndhudede. I det blå felt finder man i stedet dem, der reagerer på pres ved at underinvolvere sig – dem, der bliver forrået, bagatelliserende og kan finde på at give borgerne skylden for deres problemer og udfordringer.

Ikke overraskende understreger Rikke Høgsted vigtigheden af, at man fortrinsvis befinder sig i det grønne felt. Under oplægget lader hun alle deltagere trykke en QR-kode ind på deres mobiltelefoner, hvorefter de kan registrere, hvor de selv mener, at de vil ende, hvis de kommer under et tilstrækkeligt stort pres på arbejdspladsen.

Ved et bord hører man flere deltagere snakke om, at alle tilstedeværende nok er røde. Men deri tager de fejl. For da resultatet dukker op på den store skærm, kan man se, at der er dobbelt så mange, der har valgt det blå felt som det røde. Rikke Høgsteds analyse lyder, at der dels er mange ledere til stede og dels flere ældre medarbejdere end unge, og at disse blandt andet qua deres flere erfaringer er mindre tilbøjelige til at reagere med overinvolvering end de yngre og mindre erfarne.

Væk med diagnosereviret

Efter en kort kaffepause går dagens workshops i gang. Alle 150 deltagere har forinden tilmeldt sig en af de i alt fire workshops. En af dem har overskriften ”Kulturændring og CHIME i praksis”. Her er der erfaringer fra den virkelige verden på programmet.

Rikke Lindahl, der er leder af bostedet Tjørnehøj i Odsherred, fortæller således om den kulturændring, hun sammen med sine medarbejdere har været med til at gennemføre på bostedet. En kulturændring, der har handlet om at komme fra et sted, hvor der var meget fokus på beboernes diagnoser til et sted, hvor man i langt højere grad ser beboerne som ligeværdige medmennesker, der har ansvar for og indflydelse på eget liv.

”Da jeg blev ansat, mødte jeg et botilbud, hvor forståelsesrammen handlede meget om symptomer og diagnoser. Det var der også nogle, der var rigtig dygtige til. Men problemet var, oplevede jeg hurtigt, at det skabte et meget tydeligt ’dem og os’. Det var som om, man havde glemt, at det var mennesker, det handlede om – at det faktisk kunne være ens mor eller bror, der boede der – fordi man havde så travlt med at tale om diagnoser og symptomer. Så noget af det første, jeg tænkte var: ’Hvordan kan vi få det her sted menneskeliggjort noget mere?’,” lyder det fra Rikke Lindahl.

Hun fortæller om, hvordan det langsomt er lykkedes at få indarbejdet et andet mindset, hvor medarbejderne ikke længere ser alle beboere gennem et diagnoserevir, men snarere har fået en tilgang, hvor man er nysgerrig på, hvad der sker, når nogle for eksempel reagerer voldsomt.

”Vi inviterede blandt andet mennesker ind, der kom og fortalte deres egen historie om, hvordan de selv var kommet ud på den anden side. Vi har også indført, at alle, der bor på Tjørnehøj, selv vælger deres team, når de har boet her 14 dage. Vi laver sammen med beboeren en relationscirkel, hvor de kan placere de folk, som de gerne vil have i deres ressourceteam. Hvis man får lov at vælge de medarbejdere, man rigtig godt kan lide, så er det, at man tør åbne op. Hvis vi i stedet vælger at sige: ’Det er nok bedste, du vælger Bodil, for hun ved en masse om skizofreni’, så bliver de helt blanke i blikket,” siger Rikke Lindahl.

Det er os, der skal være ydmyge

Hun lægger ikke skjul på, at det har været og stadig er hårdt arbejde, fordi der er tale om en kæmpe skude, der i lang tid har sejlet i samme sejlrende og nu skal vendes. Det har blandt andet betydet, at 70 procent er personalet på Tjørnehøj er blevet udskiftet, siden hun overtog som leder for tre og et halvt år siden. Men selvom medarbejdere har sagt op, fordi de ikke har kunnet se sig selv gå den vej, Rikke Lindahl mener er den rigtige, er hun ikke selv i tvivl om, at kursen nu er den rette.

”Det er ikke os, der bor på Tjørnehøj. Derfor er det os, der skal være ydmyge. Og det kan godt være, at man råber og drikker. Men det er der en grund til, og den grund skal vi være nysgerrige på. Vi skal spørge: ’Hvorfor reagerer du, som du gør nu?’,” siger hun.

Fra salen er der mange spørgsmål til Rikke Lindahl. De handler blandt andet om, hvad man gør, når der er medarbejdere, der næsten aldrig bliver valgt til ressourceteam af beboerne og om, hvordan man fagligt kan forsvare at lade beboere have så meget indflydelse og blandt andet også lader dem være med til at skrive deres egen journal.

”Tit tænker vi alt for lidt om de her mennesker. Det er mennesker, der har lukket ned, fordi de ikke er blevet givet indflydelse før. Men jeg har aldrig oplevet, at beboere, uanset hvilket intelligensniveau de er på, ikke har kunnet deltage i journalføring. De skal selvfølgelig vide, at vi også kan være nødt til at skrive ting, som de ikke selv synes er fedt. Men det er der for det meste ingen problemer i,” siger Rikke Lindahl.

Et helt nyt narrativ

“En af dem, der overværer workshoppen med Rikke Lindahl, er Amalie, som er ny leder på §85- tilbuddet Altiden i Slagelse. Hun har tilmeldt sig dagens konference for at få inspiration, og efter at have overværet Rikke Lindahls oplæg er det netop, hvad hun har fået.

”Vi vil gerne forny praksis, og så er det megaspændende at høre om noget, der fungerer godt, og som er en ny måde at gribe tingene an på. Jeg tænker, at det her med at inddrage borgerne noget mere, det er noget, vi gerne vil kigge nærmere på hos os. Men det handler selvfølgelig om, hvad der passer ind i praksis – hvordan kan vi gøre det hos os, og hvordan skyder vi det i gang? Det er jo en form for paradigmeskift, ja måske et helt nyt narrativ, der skal skabes,” siger hun.”

Efter en frokost med udsigt til bølgebrus og en Storebæltsbro lukket for vindfølsomme køretøjer, er der oplæg ved Line Top Abildtrup, cand.scient.soc., tidligere botilbudsleder og nu selvstændig konsulent. Hendes indslag handler om de ledelsesopgaver, der følger med, når man vil begynde at arbejde recovery-orienteret.

En af hendes pointer er, at man som leder skal passe på med at have et for ensidigt fokus på strategiarbejdet. Den fejl har hun selv prøvet at begå.

”Det er vigtigt at have en refleksiv praksis. Hvad er det, jeg gerne vil i mit arbejde og hvorfor? Hvad sker der, når jeg gør det, jeg gør – og hvorfor? Hvordan forestiller jeg mig at gøre det og hvorfor? Måske glemmer vi at tænke over, hvad der sker, når vi bruger en bestemt metode? Så hvordan gøder vi jorden for en refleksiv praksis?” spørger hun og kommer selv med et forslag.

”Vi kan etablere formaliserede rum, hvor man kan arbejde med spørgsmålene eller tage dem med ind i allerede eksisterende rum – til strategimøder og supervisionsmøder” siger Line Top Abildtrup.

Sidder med hænderne oppe

På forreste række i salen sidder en håndfuld medarbejdere fra botilbuddet Toften i Kværndrup på Fyn. De er afsted som et tværfagligt team på opfordring fra deres leder. De deltager i konferencen, fordi de allerede på deres arbejdsplads benytter sig af Recovery og CHIME og gerne vil have inspiration til at blive endnu bedre.

”Jeg sidder faktisk lidt med hænderne oppe. For når vi sidder og lytter her, er det tydeligt, at vi på Toften er rigtig langt i processerne med Recovery og CHIME. Det er dejligt at blive spejlet i det, vi gør og at blive bekræftet i, at vores leder er rigtig god til at hjælpe os med det,” siger Janne Kjærved.

Gruppen fortæller om, hvordan de på Toften de seneste år har ændret både arbejdsgange og tilgangen til borgerne, der bor der. For eksempel har de ændret de månedlige møder fra at være beboermøder til at være husmøder, fordi ambitionen er, at beboere og medarbejdere skal bære ansvaret for det, der foregår i huset, sammen.

”På den måde føler beboerne også, at de får noget af os. For det er møder, hvor vi alle sidder og taler sammen på lige fod,” siger Dorte Jensen.

Ingen af de fem føler, at dagen er spildt, selvom de genkender en del af det, der bliver holdt oplæg om. De har lovet at holde et oplæg om konferencen for resten af deres kolleger på Toften, når de kommer hjem, og de har også allerede fået idéer til nye tiltag på deres arbejdsplads.

”Indtil nu har vi på Toften holdt supervision i to store grupper. Men i dag er vi kommet til at tale om, at der måske kan være nogle gevinster ved at splitte os op og gøre det i mindre grupper, hvor beboerne også kommer med ind i grupperne. På den måde har noget af det, vi godt vidste i forvejen, fået os til at tænke videre og genereret en ny idé,” siger Britta Jakobsen.

Er bosteder den rigtige løsning?

Dagens sidste taler er Jørn Ditlev Eriksen, der er sygeplejerske og diplomuddannet i ledelse og Human Ressource Development. Han driver virksomheden Psykovision, som blandt andet tilbyder supervision og ledelsessparring. Han er bevist om, at man, selvom man er sidste taler, godt kan være den, der kommer med de måske mest opsigtsvækkende udsagn. Således lægger Jørn Ditlev Eriksen ud med at sige følgende:

”Forestil jer, at I har det rigtig dårligt. Er det, jeg så virkelig har brug for at flytte sammen med en hel masse andre mennesker, der har det lige så dårligt som mig, og som jeg ikke har noget som helst til fælles med, andet end at vi er syge? Ville vi egentlig, hvis vi startede forfra, lave botilbud?”

Rundt om i salen er der deltagere, der nikker bekræftende til hinanden og andre, der trækker let på smilebåndet over det, som nogen formentlig opfatter som en lille bevidst provokation. Jørn Ditlev Eriksen er tydelig i sin kommunikation, og der er ingen tvivl om, at han mener, at der er plads til mange forbedringer, når det handler om, hvordan vi møder borgere tilknyttet social- og behandlingspsykiatrien. Blandt andet fremhæver han det paradoksale i, at videnskaben ifølge ham for længst har lært os, at mellem 48 og 68 procent kan komme sig over svære sindslidelser, men at han det til trods stadig ofte møder borgere, der fortæller, at de har fået at vide, at de er kronisk syge med en sindslidelse.

”Da jeg var i distriktspsykiatrien, kendte jeg ingen, der kom sig over en sindslidelse. I dag kender jeg hundreder, der er kommet sig. Men folks veje til at komme sig kan handle om alt muligt. Så udfordringen er, at vi ikke kan lave en pølsefabrik og køre alle igennem,” siger han.

Ifølge Jørn Ditlev Eriksen viser forskning, at mange af de mennesker, som har været indlagt på psykiatriske afdelinger, har været udsat for traumer. For kvinder gælder det for eksempel, at 50 procent har været udsat for seksuelt misbrug, og 48 procent for fysisk overgreb. Når man ved det, siger han, forstår han ikke, at de selvsamme mennesker kommer og fortæller ham, at de har fået fortalt, at deres sindslidelse skyldes, at de er disponerede for det.

”Jeg siger ikke, at alle, der bor på et botilbud, har været udsat for et traume. Men jeg siger, at det vil være rigtig dumt ikke at interessere os for det. Vi skal væk fra at tro, at mennesker bare er diagnoser. Det er ikke retningsgivende for noget som helst,” siger han.

Fine værdigrundlag er ikke nok

Jørn Ditlev Eriksen pointerer, at mange institutioner har flotte værdigrundlag, men at det ofte kniber med at komme videre derfra. Han opfordrer til, at man får hjælp udefra til at kigge ind i egen institution. Og han giver også et par råd til, hvordan man selv kan gå i gang ude på institutionerne.

”Prøv for eksempel at skrive alle de møder, I holder, ned, hvor beboerne ikke er med. Og snak så om, hvorfor de faktisk ikke er med. Og spørg jer selv om, hvad der ville ske, hvis de var med. Mange ting har man gjort i 100 år, men ingen kan svare på, hvorfor man stadig gør det. Hvem har for eksempel bestemt, at vi skal beskrive beboerne tre gange i døgnet? Hvad gør det ved et menneske at blive udsat for det? Det kan gøre det svært at være på et botilbud. Institutionsliv modarbejder mange af de her CHIME-tiltag. Derfor kan vi diskutere, om botilbud er det rigtige,” siger han.

Med de ord slutter årets SUS-konference, og deltagerne kan nu løsne de sikkerhedsbælter, de blev bedt om at spænde ved dagens begyndelse og lade de mange faglige input begynde at bundfælde sig på deres vej hjem til virkeligheden.

Se oplæg fra både plenum og workshops fra dagen her.

Oplæg fra plenum

Indblik i belastningspsykologien v. Rikke Høgsted

– ekstra: nyttige link fra Rikke Høgsted

Lederens rolle i processen hen mod recovery-orientering v. Line Top Abildtrup

Organisatoriske tiltag, der understøtter borgerens recovery-proces v. Jørn Ditlev Eriksen

 

Oplæg fra workshops

Workshop 1: Trivsel gennem arbejdet med recovery og Åben Dialog v. Line Top Abildtrup

Workshop 2: Kulturændring og CHIME i praksis v. Rikke Lindahl

Workshop 3: Peer-perspektivet i arbejdet med dobbeltdiagnoser v. Claus Andersen

Workshop 4: Det Åbne Supervisionsrum til fremme af gensidig åbenhed og ansvarlighed v. Jonas Gustafsson

 

“Vi møder borgerne som unikke mennesker. Ikke opgaver.”

“Vi møder borgerne som unikke mennesker. Ikke opgaver.”

Medarbejderne på Hundested Plejecenter arbejder med at skabe gode levemiljøer for beboerne, evidensbaseret hvis muligt. Flere indsatser har trukket overskrifter i danske medier. Gode levemiljøer er et must, hvis man skal skabe et godt arbejdsmiljø ­– også på plejecentret.

Af Nana Toft, Foto: Bax Lindhardt

“Hej Bente. Er du klar til at nyde det gode vejr?”

Det er en onsdag i september, klokken har netop passeret 10.30, og ude foran hoveddøren ved Hundested Plejecenter i Lynæs, blander små børnestemmer sig med mere modne stemmer. Det var egentlig ikke planen, at en håndfuld lokale børnehavebørn skulle med rundt på plejehjemmets sædvanlige onsdags-gåtur, men det er ret typisk for det arbejdsmiljø, der er på plejehjemmet: Idéer opstår hele tiden blandt personalet, og får man en idé, så går man efter den. Og leder Mette Sofie Haulrich behøver ikke nødvendigvis blive orienteret, forklarer hun.

“Jeg tilskynder folk til at prøve ting af. Jeg opfordrer og nurser om gode idéer, der også gerne er nye og anderledes, som giver værdi for beboerne. Tit er der tiltag, jeg pludselig hører om. Som den koncert, jeg kan forstå bliver afholdt i eftermiddag. Det vidste jeg heller ikke for fem minutter siden. Men det fortæller mig, at dét jeg, og i øvrigt resten af ledergruppen, tilskynder til, lander et trygt og tillidsfuldt sted hos medarbejderne. Det virker simpelthen. For der sker vitterligt hele tiden noget,” siger Mette Sofie Haulrich.

“De skal gerne have en på opleveren.”

Fisketure, beboere der er med til matematik i en 9.klasse og en ambition om et dyrehold af høns og grise. Udendørs vægmalerier, spisestel der stimulerer appetitten og en filosofiklub. Og så må vi ikke glemme: Medarbejdere i nattøj.

Det er de små ting i hverdagen, der tæller. At tænde et bål, tage på fisketur, at få ordnet negle i neglebaren og inddrage beboerne i at flå fisk fra fisketuren. Eller give dem en tur i frisørstolen, som Ib nyder at få. “Det er hverdagsaktiviteterne, der giver livskvalitet,” siger plejehjemsleder Mette Sofie Haulrich.

På Hundested Plejecenter i Lynæs, smukt placeret i vandkanten lige ned til Isefjord, skorter det ikke på aktiviteter for og med beboerne. De skal meget gerne have en på opleveren. Af en sådan art der allerhelst giver næring til både krop og sjæl. Hjerne og hjerte.

For så øger det beboernes livskvalitet. Og det er i bund og grund dét, der er hele ambitionen, når man arbejder i omsorgsfaget. I hvert fald hvis du spørger leder af Hundested Plejecenter Mette Sofie Haulrich.

“Det lyder som en kliché, men alle jeg kender, der arbejder i det her fag, ønsker jo i bund og grund at gøre det godt. Når vi går på arbejde her, er det fordi, beboerne skal have et godt liv. For når de har det godt, så er vi glade. Og omvendt; når vi er glade og oplever, vi har et godt arbejdsmiljø som ansatte, så forplanter glæden sig i beboerne,” siger Mette Sofie Haulrich.

Hånd i hånd

“Vil du med på tur i labyrinten?”

Mette Sofie Haulrich lægger hånden på Axels skulder, der vender hovedet i et smil.

“Jo, det kan vi da godt,” siger han, rejser sig fra sin stol og tager Mette Sofie Haulrich i hånden.

Børn, beboere, pædagoger og plejehjemspersonale er endt i plejehjemmets partytelt, som de kalder det for at få en bid mad sammen. De sidste tyve minutter er gået med at gå, trille og blive kørt rundt på plejehjemmets nye “oplevelsesrute”, som de kalder den. En rute der starter ved tre spritnye vægmalerier, malet af den lokale kunstner Ulrik Schiødt, af henholdsvis mark, fjord og skov, og som fortsætter forbi kigget til Isefjorden, hen til det område, hvor der forhåbentlig om nogle måneder går både høns og tamme Kunekune-grise rundt, forbi det nye partytelt for til sidst at ende foran huset i en labyrint med hundredevis af forskellige blomster.

Et af vægmalerierne den lokale kunstner, Ulrik Schiødt, har malet til Hundested Plejecenter, som er til stor glæde for beboerne.

“Skal vi se, om vi kan finde en blomst med virkelig mange frø indeni sig? Så kan vi hælde dem ud? Så er der også blomster til næste år?,” lyder det fra Mette Sofie Haulrich. “Kom. Så kaster vi samtidig. 1-2-3,” lyder det i kor. Luften fyldes af frø, der hvirvler til alle sider. De griner.

Hvilket råd ville man give sig selv som 18-årig?

Axel kigger nysgerrigt og lytter, når Mette Sofie Haulrich fortæller, at blomsterlabyrinten indeholder over 30 forskellige blomsterarter, der er særligt udvalgt i forhold til at tiltrække danske sommerfuglearter.

“Børnene leger fangeleg herinde om sommeren, og spiser madpakker,” forklarer hun, og går videre med Aksel, hånd i hånd, mod labyrintens tropehus, der om sommeren huser, hvad der med al sandsynlighed er et særsyn for et plejehjem, nemlig beboernes egen filosofiklub.

“Plejehjemssnak kan være utroligt ikke-udfordrende. Sat på spidsen er det jo ofte sådan noget med “Hvad har du fået at spise i dag” eller “Hvad er klokken?” eller “Uh, der er lidt koldt i dag, hva´?” Lad os nu for Guds skyld tale om nogle vigtige ting,” pointerer hun og vender sig mod Axel. “Du er jo med i klubben, Axel. Vi taler jo både om venskaber og kærlighed og hvilket råd man ville give sig selv som 18-årig og sådan noget, ik?” Axel nikker.

“Det er beboernes eget rum, men hvor medarbejderne faktisk har været med de sidste par gange. For at lytte med til beboernes historier, og tage dem med sig ind i andre rammer. For at bibeholde værdien af at starte betydningsfulde, eksistentielle samtaler. For eksempel ved måltider eller på gåture. Som for eksempel den, Axel og jeg har lige nu,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

Idéerne hviler på evidens

Filosofiklubben kører på andet år, hvor hovedprincippet er, at en gruppe beboere mødes hver tredje uge for at diskutere alt fra hvad der sker efter døden til, hvad venskaber betyder for livskvaliteten.

“Vores udgangspunkt er at kognitiv træning, hvor beboerne, og medarbejderne, reflekterer over eksistentielle emner, er mindst lige så vigtig som fysisk træning. Hvilket al forskning også peger på,” forklarer Mette Sofie Haulrich, der desuden fortæller, at Finn Thorbjørn Hansen, professor i praktisk filosofi ved Aalborg Universitet har hørt om os via netværk og har kontaktet plejehjemmet. Han er nysgerrig på os, da han ikke er stødt på andre plejehjem, der på den måde har en filosofiklub, og han har udvist interesse i at forske i, hvis vi kunne få fondsmidlerne, om beboerne, ved at være en del af filosofiklubben, rent faktisk får hævet deres reflektoriske niveau over tid.

“Filosofiklubben er dermed både en idé, der læner sig op ad videnskaben, der peger på væsentligheden af kognitiv træning og meningsfulde relationer i hverdagen, men klubben bliver måske også genstand for ny forskning. Vi får se. Men det er faktisk væsentligt for os; at de idéer, vi har, at de initiativer vi handler på, at store dele af dem også hviler på evidens,” understreger Mette Sofie Haulrich.

Fokus på det unikke menneske

Hun fortæller, at plejehjemmets teoretiske, men også menneskelige, udgangspunkt er, at ethvert menneske er unikt og ressourcefyldt, og at den filosofi og det psykologiske udgangspunkt gennemsyrer alt arbejde på plejehjemmet. Og at filosofiklubben her indgår som et led i netop det menneskesyn.

“Vores vision går ud på at leve fuldt og helt, herunder at motionere, få vind i håret og ikke mindst skabe mulighed for gode, dybe snakke. Bare den lille tur jeg går med Aksel, er jo en hverdagsaktivitet af stor betydning. Han får frisk luft og gode endorfiner i kroppen, men der dukkede også gode minder op, og jeg holdt hans hånd hele tiden, og dermed er der skabt en god og kærlig relation mellem os. Jeg håber og tror, at han kan mærke, at han er en del af verden, og at han er betydningsfuld,” siger Mette Sofie Haulrich.

Plejehjemmets fokus på det enkelte menneskes ressourcer, også når det enkelte menneske har demens, er i det hele taget centralt for den tilgang personalet har til beboerne på Hundested Plejecenter. Mette Sofie Haulrich fremhæver den amerikanske geriatriker (læge med medicinsk speciale i sygdomme hos ældre, red.) Allan Power, som hun karakteriserer som en art ‘guru’ indenfor arbejdet med mennesker med demens.

“Helt grundlæggende handler det jo om at se mennesket foran dig, uagtet om det menneske måtte være kognitivt svækket, som et menneske med ressourcer. Han er også en af årsagerne til, at vores døgnrytmeplaner er skrevet i jeg-form. For så møder samtlige medarbejdere, også de nye og vikarerne, et unikt menneske, når de besøger den enkelte beboer og ikke bare “en opgave,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

“Så kan man da mærke, at man lever”

På samme måde forsøger personalet at inddrage hver enkelt beboer, lytte til ønsker og behov og forsøge at skabe oplevelser, der sætter drømme og personlighed i centrum. Som Erik der snart skal besøge en lokal 9. klasse, fordi han ytrede ønske om at se, hvordan en skoleklasse anno 2022 modtager undervisning i matematik. Eller som Axel, der er tidligere smed, men som elsker vores fiskerture, og som flere gange har flået fangsten efterfølgende. Eller som Boyse, der talte om at besøge den strand i Rørvig, han havde badet ved hver eneste sommer, da han var barn.

Mange beboere sætter stor pris på plejehjemmets nye akvarium. Her er det Jette, som kigger på en af de fine farvestrålende fisk.

“Jeg kan ikke komme op af de klitter, lød det fra Gerda, en af de beboere, der tog med til Boyses strand. “Du kan godt”, hørte jeg mig selv sige. Op ad klitterne klatrede vi. Og ned igen. Dødbesværligt med tre beboere, som til dagligt bruger rollator, og hvad ved jeg. Da vi endelig sad der og kiggede ud over Kattegat i strålende solskin og drak øl og sodavand, og Gerda med et kæmpe smil udbryder: “Så kan man da mærke, at man lever”, var jeg lige ved at tude. Tænk, at det er mit arbejde.”

Som leder vil jeg høre alle 125 medarbejdere

Da Mette Sofie Haulrich startede som leder i januar 2021 var en af hendes allerførste opgaver at gennemføre og implementere en ny vision. De konsulenter der var tilknyttet projektet sagde tidligt i forløbet til hende, at hun var “sindssyg”, fordi hun insisterede på at høre og inddrage samtlige 125 medarbejdere i beslutningsprocessen.

“Er du klar over, hvad du åbner op for,” sagde de til mig. “Det kan du ikke styre.” Jeg svarede, at jeg ikke ønskede at styre det. Jeg vil høre alle, og min stemme har samme gyldighed som alle andre. Og sådan blev det. Jeg argumenterede for min mening på lige fod med alle andre, og blev i øvrigt stemt ned på flere ting. I fire dage var samtlige 125 medarbejdere fælles om samtlige diskussioner, og det tog tid. Men alle blev hørt, og det betyder, at alle har stemplet ind. Flertallet har talt, og nu er der opbakning,” forklarer Mette Sofie Haulrich.

Fredag 16. september 2022 fik Demensafsnittet Fjordhuset på Hundested Plejecenter i Hundested prisen for årets mest demensvenlige personale på årets demenstopmøde i Faaborg. Prisen blev givet på baggrund af deres “nattevagter i pyjamas”, hvor medarbejderne i Fjordhuset skifter til nattøj for at signalere, særligt overfor beboere med demens, at det er tid til at gå i seng.

Vil I have et gratis besøg af en konsulent fra Vold som Udtryksform?

Vil I have et gratis besøg af en konsulent fra Vold som Udtryksform?

Tilbud til Social- og sundhedsskoler: Få en konsulent på besøg til at holde oplæg om at forstå, forebygge og håndtere konflikter i ældreplejen. Oplægget varer 2 timer og er gratis.

I efteråret 2022 tilbyder vi oplæg på op til 6 skoler – og i 2023 på op til 10 skoler.

Det er ’først til mølle’, så skriv til os, hvis I synes det lyder som noget for jeres elever.

Vi har på forhånd afsat disse datoer til oplæg i efteråret, hvis de ikke passer jer, kan vi måske finde nogle andre. Undervisningen veksler mellem oplæg, film og dialog i grupper og plenum.

Ønsker I et oplæg, så send en mail til Birgitte Bækgaard Brasch, bbb@sus.dk hurtigst muligt og inden den 1. juli.

 

Program for 2 timers undervisning

I oplægget fokuserer vi på at skabe forståelse for borgerens perspektiv, når voldsomme episoder opstår, refleksion over elevens handlemuligheder og give eksempler på, hvad arbejdspladsen kan gøre for af forebygge og håndtere svære episoder.

Nye læringsspil til dig i ældreplejen

Nye læringsspil til dig i ældreplejen

Med to nye interaktive online-spil kan du øve dig i at træffe gode valg og håndtere voldsomme episoder på jobbet

Det er morgen på et plejecenter, Denise på 82 år er lige vågnet, og nu skal medarbejderen på centret ind på værelset og hjælpe den ældre kvinde op af sengen og med at få børstet tænder. Men Denise vil ikke have børstet tænder. 

Sådan kunne en helt almindelig morgen se ud mange steder i ældreplejen.

Men den kunne godt komme til at udvikle sig uheldigt – alt efter hvordan medarbejderen griber situationen med tandbørstningen an.

Scenen hjemme hos Denise er dog fiktiv.

Den er blot én af mange forskellige scener og situationer, du nu kan opleve i to nye læringsspil fra Vold som Udtryksform.

Spil, der skal hjælpe dig, som er ansat eller i praktik i ældreplejen, med at forebygge og håndtere voldsomme episoder.

Til ansatte og praktikanter

Spillene ligner hinanden, men henvender sig til forskellige målgrupper:

Ét spil er til ansatte i ældreplejen og hedder “Gå trygt på arbejde”.

Og et andet spil er til praktikanter i ældreplejen. Det hedder “Tryghed i praktikken”.

Sådan spiller du

De to spil består af en række cases fra hverdagen, hvor du kommer til at møde både borgere og ansatte i ældreplejen.

I løbet af spillet vil du komme ud for forskellige uforudsete og svære situationer. Her skal du træffe et valg om, hvordan du vil håndtere det, du oplever.

Det valg, du træffer, har betydning for, hvad der sker efterfølgende i spillet.

Præcis som i virkeligheden.

Hver case afsluttes med refleksioner over dit valg – og læring af casen/situationen.

Brug af spillet

Du kan bruge spillet på lige den måde, du selv får mest ud af.

Fx som forberedelse til din praktik, hvis du er sosu-elev og på vej ud i praktikken.

Er du ansat i ældreplejen, kan du fx bruge spillet sammen med dine kolleger, når I holder personalemøder eller temamøder, hvor I gerne vil tale om arbejdsmiljø.

Som leder eller arbejdsmiljørepræsentant kan du sende linket til spillet til dine medarbejdere eller kolleger – fx inden et møde, hvor I vil have voldsomme episoder på dagsordenen.

Eller noget helt fjerde.

START SPILLET

Find de to spil ved at trykke på linkene herunder. Spillet starter, når du trykker.

> “Gå trygt på arbejde” (til ansatte i ældreplejen)

> “Tryghed i praktikken” (til praktikanter i ældreplejen)

Rigtig god fornøjelse!

 

 

 

 

Demens kræver god kommunikation

Demens kræver god kommunikation

På plejehjemmet Holmegårdsparken arbejder man målrettet med demens og kommunikation for at være klar til de udfordringer, som beboere med udadreagerende adfærd kan give.

Af Jannie Iwankow, journalist

I dag har langt størstedelen af beboerne på de danske plejehjem en demenssygdom, der er så fremskreden, at de ikke længere er i stand til at bo i eget hjem.

Ud over de kendte symptomer på demens som glemsomhed, forvirring og nedsatte kognitive kompetencer er der også en mindre gruppe, der udvikler en udadreagerende adfærd. Det kan give særlige udfordringer for det personale, som skal pleje og hjælpe dem.

På plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund lider cirka 80- 85 procent af de 120 beboere af demens. Blandt dem er der en lille gruppe beboere, der som følge af deres demenssygdom har udviklet en udadreagerende adfærd. Det betyder, at de kan reagere voldsomt både verbalt og fysisk over for særligt personalet. Og det er en omstændighed, det er vigtigt at have for øje, når man arbejder med demensramte, fortæller direktør på Holmegårdsparken, Linn Werner Hovind.

”Når man er dement, er det rigtig svært at være i mange krav. Det er svært at forstå virkeligheden. Derfor handler det om, at vi gør virkeligheden så enkel som mulig for dem. Vi skal omfavne dem med omsorg, tid og kærlighed. Helt konkret skal vi sørge for at gå til dem med lavt stemmeleje og give os tid til at vente på, at de svarer på vores spørgsmål. Vi skal være bevidste om, hvordan vi bruger vores kropssprog og øjenkontakt, og møder de os med en afvisning, er det et tegn, vi skal tage til os,” siger hun.

Demens og kommunikation

Fordi udadreagerende adfærd kan være virkeligheden, når man arbejder med mennesker, der er ramt af demens, har man på plejehjemmet Holmegårdsparken i en længere årrække arbejdet målrettet med at klæde personalet godt på til at håndtere verbal og fysisk voldsom adfærd.

”Vi underviser alle medarbejdere i demens og kommunikation som et af vores faste fokusområder. Det er vigtigt, at medarbejderne forstår, at det er os som personale, der har ansvaret for kommunikationen og ikke beboerne. Vi arbejder også med konflikthåndtering og har en demenskoordinator i huset, der kommer ind over i de demensforløb, hvor vi er særligt udfordrede blandt andet i forhold til udadreagerende adfærd. I de forløb sørger vi også altid for, at der foretages supervision,” fortæller Linn Werner Hovind.

I langt størstedelen af de tilfælde, hvor en beboer reagerer voldsomt, er det personalet, der står i skudlinjen og ikke de andre beboere. Og det kan være hårdt at blive udsat for, selvom man er professionel og ved, at det kan ske.

”Når det sker, at en medarbejder for eksempel er blevet truet, kan de føle stor frygt bagefter. Her er det vigtigt, at man får talt med sine kolleger og ikke tager det som et personligt nederlag, men i stedet forstår, at man har at gøre med mennesker, som er meget udfordrede. Er man ikke opmærksom på det, kan man i værste fald risikere at ende med en stressdiagnose. I forhold til for eksempel vikarer og ufaglærte, er det også vigtigt, at man tager hensyn til, at de ikke har samme erfaringer og den samme værktøjskasse at trække på. Derfor skal de ikke have ansvaret for de beboere, der er hårdest ramt af demens,” siger Linn Werner Hovind.

SUS kom til undsætning

For et halvt års tid siden var personalet på Holmegårdsparken udfordret af demensramte beboere i en grad, så de følte, at deres ellers velfyldte værktøjskasse var ved at være tømt. Derfor henvendte ledelsen sig til Vold som Udtryksform i Socialt Udviklingscenter SUS for at bede om hjælp og sparring til medarbejderne.

”Vi har haft tilfælde, hvor adfærden er så voldsom, at det ikke er muligt at komme tæt på. Her har personalet lært, at de skal gå og komme igen senere. Vi kan også have udfordringer med pårørende, når de pårørende er bekymrede og ikke oplever samme adfærd som personalet i hverdagen,” siger Linn Werner Hovind.

At man valgte at involvere SUS i udfordringerne med de to beboere, har Linn Werner Hovind ikke fortrudt. Det resulterede både i nye redskaber og perspektiver.

”Det, som SUS især ramte godt, var, at de prøvede at udvide vores horisont. De fik os til at prøve at skifte perspektiv. Hvad ser vi, hvis vi i stedet sætter os i borgerens sted? Og hvad ser vi, hvis vi sætter os i de pårørendes?” siger hun.

Medarbejderne på Holmegårdsparken var på kursus over to dage. De så blandt andet film, hvor de skulle finde frem til og diskutere, hvad der var af andre muligheder for en bedre håndtering fra plejepersonalets side, så det ikke er personalet, der trapper situationen op.

De arbejdede også med den såkaldte affektudbrudsmodel og analyserede tidligere episoder på deres arbejdsplads for på den måde at forebygge andre lignende i fremtiden.

”Det var rigtigt godt, at undervisningen var så praksisnær, ligesom SUS formåede hele tiden at gøre os opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi tager vores arbejde dybt alvorligt. At vi hele tiden bliver dygtigere – for eksempel til at kunne læse situationer, inden de udvikler sig til konflikter, hvor beboerne ender med at reagere voldsomt,” siger Linn Werner Hovind.

Sideløbende med kursusdagene har medarbejderne på Holmegårdsparken også arbejdet med konflikthåndtering i kommunalt regi. Det har kun været en fordel.

”Det har givet rigtig god mening, at vi har arbejdet med flere indsatser samtidig. Det har været forskellige indgangsvinkler, men det har alligevel passet som hånd i handske,” siger Linn Werner Hovind.

 

Nye dialogkort til ældreplejen

Nye dialogkort til ældreplejen

Er du ansat, leder, elev eller arbejdsmiljørepræsentant i ældreplejen?

Så har du måske oplevet situationer, hvor konflikter og voldsomme episoder opstår.

Nu er der et nyt redskab til dig, du kan bruge.

Støtte til dialoger

Dialogkortene her beskriver nogle situationer, som kan opstå i ældreplejen, hvor medarbejdere og ledere samarbejder med borgere og pårørende om at skabe en hverdag med mest mulig trivsel og tryghed for alle parter.

Men hvor hverdagen også kan være udfordret af forskellige sygdomme, bekymringer, konfliktfyldte og voldsomme episoder.
Kortene er udviklet til at støtte dialoger om det, I kan møde.

Både til ansatte og elever

Der er ét sæt kort til ansatte i ældreplejen. Og et andet sæt kort til sosu-elever.

Ud fra casene i dialogkortene kan I tale med hinanden om situationerne og reflektere over forskellige perspektiver og handlemuligheder.

Find kortene her:

Dialogkort til ansatte i ældreplejen

Dialogkort til sosu-elever i ældreplejen

Uddannelse mindsker konflikter på varmestuer og væresteder

Uddannelse mindsker konflikter på varmestuer og væresteder

Når frivillige og ansatte på landets væresteder og varmestuer møder mennesker med udfordringer, kan der opstå konflikter og voldsomme episoder. Uddannelse af både personale og frivillige er afgørende for, at højkonfliktsituationer kan tackles rigtigt, siger to eksperter.

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

Landets varmestuer og væresteder har en vigtig funktion i mange udsatte menneskers liv.

Her kan de komme og få et måltid mad, lidt selskab eller helt basalt tag over hovedet nogle timer.

Mange af de brugere, der kommer på varmestuer og væresteder, har en uproblematisk adfærd, selvom de har store udfordringer i livet. Men der kan af og til opstå situationer med voldsomme episoder.

Det kan blandt andet Sven Madsen, der er kvalitetschef samt sektorchef for værestedsområdet hos Blå Kors, fortælle om.

”Der er meget stor forskel på vores steder. Vi har nogle meget små steder, hvor det er de samme brugere, der kommer hver dag. Det er for eksempel tilfældet i Kibæk, hvor personalet kender brugerne rigtigt godt, og hvor de vist aldrig nogensinde har oplevet en voldsom episode. Så er der andre af vores steder i for eksempel Herning, Aarhus og København, hvor brugerne er mere udfordrede. Der kommer en del mennesker med et aktivt misbrug, og hvis der også er psykisk sygdom inde over, kan nogle af dem reagere med en vis uforudsigelighed, som personalet hele tiden skal forholde sig til,” siger han.

Sven Madsen giver et eksempel med en leder, der uden varsel blev slået ned af en bruger, da han gik gennem fælleslokalet på et af Blå Kors’ væresteder.

”Det er sådan noget, der kan ske, uanset hvor godt, vi klæder vores medarbejdere på. Vi kan ikke altid forudse det, selvom vi prøver på det. Men det er klart, at sådan en episode jo er noget, der sætter sig hos medarbejderne og særligt den, det går ud over,” siger han.

For Tina Kragh, der er leder af Café Paraplyen på Frederiksberg, som er en del af KFUMs Sociale Arbejde, er der heller ingen tvivl om, hvad der skaber den voldsomme adfærd, der kan opstå ud af det blå.

”Vores erfaring er, at når det sker, så er det fordi, vi har at gøre med et menneske, der er på stoffer og måske har blandet det med alkohol. Så kan der opstå en eller anden mindre irritation på caféen hos vedkommende – som for eksempel, at døren ikke åbnes hurtigt nok – og så bliver det det lille strå, der knækker kamelens ryg,” siger hun.

Psykisk sygdom og selvmedicinering

Ud over de voldsomme episoder, der kan opstå ud af det blå, fortæller Tina Kragh, at der er nogle typiske situationer og omstændigheder, som ofte går forud for voldsomme episoder.

”Hvis vi kan mærke, at der er gang i den og flere muntre gæster, der er højrystede og fylder meget, så ved vi, at risikoen for at der kommer en konflikt, er større. Det er også vores erfaring, at er der mange på caféen, og sidder man tæt, så kan nogle føle sig presset op i en krog. Og så er det, at der pludselig kan komme en uventet albue eller knytnæve. Vi kan tydeligt se på vores gæster, når de er i høj arousal,” siger hun.

Problematikken i forhold til nogle af de brugere alvorlige psykiske lidelser er fx, at de ikke er medicineret.

”Vi ved, at nogle af dem fx lider af skizofreni, som de ikke behandles for. I stedet selvmedicinerer de sig med alkohol, og så kan vi meget tydeligt se, når de går hen og bliver psykotiske. I de situationer oplever vi, at de kan opfatte personalet meget sort-hvidt – enten er vi de gode eller de onde,” siger Tina Kragh.

Hun pointerer, at personalet på Café Paraplyen altid prøver at være tydelige, når de oplever, at nogen har en adfærd, der ikke hænger sammen med at være gæst på caféen. Men det er netop i disse situationer, at der kan opstå konflikter.

”Det er altid et spørgsmål om, hvor meget vi rummer den enkelte i forhold til hele gruppen. Men uanset hvor meget rummelighed, vi gerne vil vise den enkelte, er vi også nogle gange nødt til at sige, at den enkelte gæst skal have en attitude, der er til gavn for helheden. Når det ikke er tilfældet, må vi sætte grænser. Men så er det, at vi som ansatte bliver udsatte, fordi det kan skabe en utrolig vrede hos gæsten,” siger Tina Kragh.

Vand og ikke kaffe, når vreden opstår

I dagligdagen, når værestederne har åbent, er et af redskaberne til at undgå konflikter og voldelige episoder ifølge Tina Kragh, at personale og frivillige hele tiden kommunikerer sammen om, hvad de ser.

”Vi arbejder meget tæt sammen – og har både korridorsnakke undervejs, men også efterfølgende. Vi gør hinanden opmærksomme på, hvis der er kommet en gæst, som vi har erfaring med kan skabe noget uro. Så er vi mere på. Hvis atmosfæren begynder at blive lidt opkogt, kan vi også finde på at bede folk flytte sig fra hinanden. Altid med lav stemme, med afstand og gerne i niveau, så vi ikke overtårner dem,” siger hun og uddyber:

”Hvis der er tale om en ophidset gæst, så er det altid bedst at tale til vedkommende med siden til. Så virker ens ord mindre som et frontalangreb. Så kan man tilbyde dem et glas vand i et genbrugsglas, som de ikke kan gøre skade med. Kaffe er en dårlig idé, har vi fundet ud af – det opildner mere. Og så er det måske noget med at sige: ’Hey, kom med mig, har du ikke lyst til, at vi to går uden for og får lidt luft og snakker sammen?’,” siger Tina Kragh.

Frivillige skal klædes godt på

På varmestuer og væresteder er der udover de fastansatte også mange frivillige, der kommer og hjælper til.

De fleste ved godt, når de melder sig som frivillige, at de muligvis kan forvente en lidt anderledes tone, end den de møder andre steder. Men det er alligevel vigtigt at klæde de frivillige godt på til de udfordringer, der venter dem.

”Vi taler selvfølgelig med de frivillige om de vilkår, der er på stederne, inden de træder til. Vi lægger meget vægt på, at det ikke er dem, der har det overordnede ansvar. Det er altid de fastansatte, der har det. Det er også forskelligt, hvad de frivillige skal klædes på til. Skal man primært hjælpe til i køkkenet, er det noget andet, end hvis man for eksempel er en af dem, der skal tage med brugerne på ture,” siger Sven Madsen.

Hos Blå Kors arrangeres der også små interne kursusdage, hvor både ansatte og frivillige kan deltage og lære blandt andet om konfliktnedtrappende sprog.

Derudover har Blå Kors sin egen Youtube-kanal, hvor man som frivillig kan gå ind og hente viden om, hvordan man bedst gebærder sig blandt brugerne.

Også på Café Paraplyen gør man meget ud af at sætte nye frivillige ind i, hvordan det er at arbejde på et værested og oplyse om, hvilke situationer man potentielt kan komme til at stå i.

”Vi fortæller, at på et sted som vores kan der ske alt muligt. Jeg giver også eksempler på, hvad vi har oplevet igennem årene, så det bliver konkret. På vores morgenmøder sørger vi altid for at tale om, hvad vi skal være opmærksomme på, hvis vi ved, at der kommer en gæst, som kan være særligt udfordrende. Her laver vi aftaler med de frivillige om, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Nogle frivillige siger, at de gerne vil trække sig tilbage, hvis det trækker op til problemer, mens andre gerne vil blive. Det indretter vi os naturligvis efter,” siger Tina Kragh.

Altid en krisepsykolog klar

Skulle der opstå en konflikt eller en voldsepisode, hvor en frivillig er indblandet, har man på Café Paraplyen nogle helt klare procedurer for, hvad der gøres.

”Vi har en aftale med en krisepsykolog. Hvis der sker noget meget voldsomt, skal han komme akut, men ellers tager jeg som leder eller en ansat de første samtaler med den frivillige, og derefter kan der efter behov sættes et forløb i gang med psykologen. Vi sørger også altid for, at den frivillige følges hjem, hvis vedkommende har været i en ubehagelig situation, og vi ved også altid, hvem de nærmeste pårørende til de frivillige er, så vi kan få fat i dem,” siger Tina Kragh.

Hun fortæller, at det er meget forskelligt, hvor meget eller lidt der skal til, før det udløser en reaktion hos de frivillige.

”Nogle knækker let – for eksempel hvis de er blevet talt hårdt til. Andre kan klare mere og melder sig hurtigt okay. Men så sørger vi for altid at spørge ind til vedkommende de følgende uger. Men det er ikke kun de frivillige, det gælder. Vi kan også have stærke ansatte, som i perioder kan knække lettere, fordi de står i en livskrise udenfor arbejdet. Der er måske skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien, og så reagerer man anderledes, end man plejer. I de tilfælde er vi også meget opmærksomme på hinanden,” siger Tina Kragh.

Kurser og hyppige APV’er

Det er vigtigt, at fastansatte på væresteder og varmestuer hele tiden holder deres kompetencer vedlige, mener Sven Madsen.

Derfor sendes Blå Kors også løbende deres medarbejdere på kurser.

”Vi har blandt andet udviklet nogle længere kursusforløb i samarbejde med KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær. Vi udbyder tre forskellige kurser – et tredages om psykiatri, et tredages om misbrug samt et tredages om konflikthåndtering. Kurserne køres årligt, så alle, også nye medarbejdere, bliver opdateret,” siger han og understreger, at man også kører med fast supervision for Blå Kors’ medarbejdere.

Hos Café Paraplyen er man meget opmærksom på, at manglende kommunikation ofte er udslagsgivende for de mest voldsomme episoder.

Derfor kan det ske, at man på lederplan taler sammen på tværs af de lokale væresteder, varmestuer og herberger, hvis man har oplevelser med en særligt udfordrende bruger, hvilket ofte vil være en optakt til en indlæggelse, fortæller Tina Kragh.

”I forhold til vores medarbejdere her på caféen er det afgørende, at de hele tiden får den nyeste information omkring særligt udfordrede gæster. Og så kører vi hele tiden APV’er – 10 gange om året – for at sikre, at vi ikke overser noget,” siger hun.

 

 

“Vi skal have mindsket både volden og brugen af tvang i psykiatrien”

Enighed på konference: “Vi skal have mindsket både volden og brugen af tvang i psykiatrien”

I sidste uge afholdt Vold som Udtryksform konferencen ”Skab trivsel og forebyg vold og tvang i psykiatrien, somatikken og sociale tilbud”. Her delte dygtige eksperter ud af deres viden om, hvordan man får arbejdspladser med mindre vold og brug af tvang.

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

Knap 300 deltagere har meldt sig til konferencen ”Skab trivsel og forebyg vold og tvang i psykiatrien, somatikken og sociale tilbud,” som Vold som Udtryksform/SUS afholder på Hotel Nyborg Strand.

Det er 2. december, og udenfor hænger den gråmelerede himmel så langt nede, at den næsten synes at kysse de små krusninger på det råkolde Storebælt.

Ganske modsat er det indenfor i den store konferencesal, hvor der er både lyst og højt til loftet.

Dagens moderator, journalist Bille Sterll, tager ordet og byder velkommen. Hun lægger ud med at fortælle en kedelig nyhed, der ikke desto mindre bekræfter denne konferences relevans. For få dage siden har Sundhedsstyrelsen udgivet den seneste nye monitorering over brugen af tvang i behandlingspsykiatrien, og trods målsætninger om det modsatte viser den desværre, at brugen af tvang fortsætter med at stige.

“Hvorfor vælger vi det, der ikke virker?”

Dagens første oplægsholder er Bo Hejlskov Elvén. Han er cand.psych., forsker, forfatter samt efterspurgt foredragsholder og skal tale om low arousal i psykiatrien.

Low arousal-metoden kan lidt forsimplet forklares som en ikke-konfronterende tilgang, som kan bruges, når man som fagpersonale står i vanskelige situationer med borgere eller patienter og skal forsøge at forebygge, at disse udvikler sig (mere) voldsomt. Low arousal og tvang rimer altså ikke på hinanden, og Bo Hejlskov Elvén er meget klar i mælet:

“Hvad er det egentlig, der foregår inde i hovederne på os, når vi står i de situationer, hvor vi griber til at bruge tvang? Hvorfor er det, vi vælger noget, der ikke virker? Vi har ingen evidens for, at tvang er godt,” lyder det oppe fra podiet.

Han fremhæver et eksempel fra en lukket afdeling i Malmø, hvor man i seks år fjernede muligheden for at bruge bæltefiksering.

“Når vi ikke har muligheden for tvang, så bruger vi den ikke. Og ved at fjerne beføjelser, øger vi metoderne,” siger Bo Hejlskov Elvén.

Deeskalering og samtale virker

Bo Hejlskov Elvén taler om de psykiatriske patienters autonomi.

Om, at det er noget vrøvl, når man går rundt og siger, at der for alt i verden skal sættes tydelige grænser for patienterne.

Han klikker en dias frem oppe på det store lærred. Herpå kan man aflæse tal fra et studie, der viser hvilke professionelle håndteringsværktøjer, der virker bedst til at berolige patienter i højkonfliktsituationer.

Allerbedst virker det at benytte deeskalering – en metode, hvor patienten guides mod en roligere psykisk og fysisk sindstilstand, hvorved der kan skabes en situation, som hjælper patienten med at genvinde sin selvkontrol.

I lidt over 80 procent af tilfældene virker denne metode, mens samtale virker i næsten 60 procent af tilfældene. I den anden ende af skalaen, allernederst, ligger brug af tvang. Kun i 2,7 procent af tilfældene beroliges patienten ved brug af tvang.

“Rigtig meget af den tvang, vi bruger, tror jeg, er amatørmetoder. Vi finder dem frem, når vi ikke har de metoder, vi skal bruge. Og vi har ingen metoder, der virker på alle. Men når vi begynder at bruge metoder, som accepteres af patienterne, så ved vi, at vi er på rette vej,” siger Bo Hejlskov Elvén.

Rigtig meget af den tvang, vi bruger, tror jeg, er amatørmetoder. Vi finder dem frem, når vi ikke har de metoder, vi skal bruge.

Vil gerne arbejde mere med forebyggelse

To af deltagerne i salen er Signe Odgaard Larsen, der er socialfaglig konsulent i Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune, og Stine Hildebrandt, der er jurist selvsamme sted.

De er med til konferencen for at indhente inspiration i forhold til de 15 døgninstitutioner, som de har ansvaret for at følge med hos og understøtte i deres daglige virke.

“Vi er med for at hente inspiration og for eventuelt at kunne sætte nogle tværfaglige samarbejder i gang. Mange af vores institutioner arbejder allerede med Low arousal, og selvom oplægget, vi lige har hørt, har sit udgangspunkt i psykiatrien, synes vi, at vi kunne bruge meget af det. Vi kunne for eksempel godt tænke os, at der blev arbejdet endnu mere med forebyggelse i vores institutioner,” siger Stine Hildebrandt.

Signe Odgaard Larsen er enig med sin kollega i, at Bo Hejlskov Elvén fremstod skarp på nogle reelle problematikker.

“Han havde nogle virkelig gode pointer, og det er fint, at han provokerer lidt for at få sine budskaber ud. Det er sundt nok at blive skubbet lidt til, tror jeg. Selvom både vi og vores institutioner kender til metoden, vil vi gerne sætte endnu mere fokus på det i forhold til at forebygge magtanvendelser,” siger hun.

Traumebevidst tilgang til patienter i psykiatrien

Første kaffepause er slut, og op på podiet træder de to næste oplægsholdere, som er Jesper Bak, sygeplejerske, ph.d. og forskningsleder i Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans samt Jacob Hvidhjelm sygeplejerske, ph.d. og postdoc fra selvsamme sted.

De taler om TBT, der står for “Traumebevidst Tilgang”, i dansk psykiatri.

De gør blandt andet opmærksom på studier, der viser, at 90 procent af de psykiatriske patienter på hospitalerne har været udsat for traumer.

De to foredragsholdere mener, at den høje forekomst af traumatiserede patienter kræver en tilgang til patienterne, der traumebevidst. De fortæller, at der er blevet oprettet et nationalt TBT-center, hvor der blandt andet foregår et netværksarbejde mellem brugere, pårørende, klinisk personale og forskere.

Det er imidlertid sådan, pointeres det i oplægget, at der endnu mangler stærk evident forskning, der underbygger, at en traumebevidst tilgang til psykiatriske patienter rent faktisk virker.

Derfor er et af målene med TBT-centeret at få klarlagt den nuværende viden på området og få igangsat yderligere forskning inden for denne relativt nye metode.

En tur på den lukkede med en tidligere patient

Det sidste oplæg inden frokostpausen udspiller sig som en mellemting mellem et live-interview og et realistisk teaterstykke med to medvirkende.

Disse to er Søren Magnussen, der er projektleder i “Frirum i psykiatrien” på Rigshospitalet, samt Mads Hansen Boss, der er specialsygeplejerske i psykiatri ligeledes på Rigshospitalet.

“Nu er vi kollegaer i dag. Men førhen var jeg indlagt der, hvor du var ansat. Først med depression og senere med mani. Det er ni år siden. Jeg var rimelig farlig for mig selv og andre udenfor, og jeg havde det af H til. Hvordan var det egentlig for dig at overvære, Mads?” lægger Søren Magnussen ud med at spørge sin kollega.

Luften var tyk af aggression og frustration, og jeg var meget på stikkerne, fordi jeg hele tiden havde på fornemmelsen, at du ville springe i luften

“Jeg kan huske, at jeg skulle vise dig, hvor du skulle være. Der var så meget spænding i det rum. Luften var tyk af aggression og frustration, og jeg var meget på stikkerne, fordi jeg hele tiden havde på fornemmelsen, at du ville springe i luften,” svarer Mads Hansen Boss.

Søren Magnussen spørger videre:

“Hvad ville du have gjort i dag – altså nu håber jeg jo ikke, at jeg bliver indlagt igen?”

“Jamen, jeg tror, at jeg ville have været mindre opsat på at forandre situationen. Og så ville jeg prøve at finde ud af, om det var mig, der var i fare. Eller om det i virkeligheden var dig, der følte, at du var i fare,” svarer Mads Hansen Boss.

Mere glæde på den lukkede

Dialogen mellem de to kollegaer fortsætter, og de kommer ind på mange af de problematikker, man slås med på de lukkede psykiatriske afdelinger, og så taler de selvfølgelig om “Frirummet”, som er Søren Magnussens opfindelse.

Et sted, hvor patienter fra Rigshospitalets lukkede, psykiatriske afdelinger kan komme og være kreative, snakke eller bare hænge ud.

Frirummet er ikke en del af behandlingstilbuddet, men det kan påvirke behandlingen positivt, lyder det fra begge oplægsholdere.

“Jeg har bestemt, at frirummet intet har med behandling at gøre. Det er ikke fordi, jeg har noget mod behandling – den skal ikke fjernes – men den skal suppleres og gøres bedre. Men man kan godt få frirummet og behandlingen til at spille sammen,” siger Søren Magnussen.

Mads Hansen Boss er enig:

“Frirummet og behandlingen hører sammen, mener jeg. For når vi har en god oplevelse sammen i frirummet, så bæres den videre med i behandlingsforløbet,” siger han.

Engagementet hos Mads Hansen Boss og Søren Magnussen er ikke til at tage fejl af. De ønsker mere autonomi og flere oplevelser til patienterne.

“Hvis der er noget, jeg mener, så er det, at der skal ske noget på de lukkede sengeafsnit. Jeg har arbejdet på seks og været indlagt på tre af dem. Jeg har aldrig mødt nogle røvhuller, men jeg har oplevet og oplever derimod medarbejdere, der knokler røven ud af bukserne. Medarbejdere, som bare ikke har rammerne til den nødvendige menneskelighed,” siger Søren Magnussen og tilføjer:

“Det er en joke at sige, at vi ikke kan gøre de lukkede afdelinger mere glædesfyldte. Den køber jeg ikke. Det kan vi godt.”

Praktisk arbejde hos Blå Kors

Det er tid til frokost. En af dagens deltagere, Ivan Pedersen, der været ansat næsten 20 år hos Blå Kors-hjemmet Skannerup ved Silkeborg som pedel og tillige er medarbejderrepræsentant, lader et par ord falde, inden han sætter kursen mod restauranten.

Han og en pedelkollega, der er arbejdsmiljørepræsentant, har tilmeldt sig konferencen for at få lidt indblik i det med vold og magtanvendelse.

“Selv har vi egentlig ikke de store problemer med vold. Men det er godt at have styr på det, hvis der skulle komme situationer. Oplæggene har indtil nu været meget rettet mod psykiatrien, og måske er vi lidt fejlcastet til at deltage. Og så alligevel ikke. For vi har beboere med psykiske lidelser. Og noget af det, jeg tager med mig hjem især fra det sidste oplæg, er det med, at det er godt for mennesker med psykiske lidelser at lave noget praktisk. Det kan vi godt gøre endnu mere, end vi gør i forvejen – især som pedeller. Det er noget med at spørge nogle af beboerne, om de vil være med – bare for hyggens skyld,” siger han.

Den fantastiske hjerne

Efter frokost fordeler alle deltagere sig ud på fem forskellige workshops:

1) Feedback Informed Treatment – Det basale, det altafgørende og det virkeligt krævende
2) Vores fantastiske hjerne – hvad er meningen?
3) Resonans i relationer – og resonansrum som værn mod vold
4) Safewards-metoden: styrker, benspænd og løsninger i praksis
5) Studio III og Low Arousal i praksis

I workshoppen “Vores fantastiske hjerne – hvad er meningen?” giver Lene Marie Schack, cand.pæd., lektor ved Professionsskolen UCN; Neuropædagogisk Kompetencecenter, tilhørerne et interessant indblik i den menneskelige hjerne.

Hun forklarer, hvordan vores hjerne formes af vores opvækst og opvækstbetingelser, og at det er viden, der er god at have med sig, når man arbejder med mennesker, der er trængte, traumatiserede og måske i risiko for at være udadreagerende.

“Hvis man er opvokset i rå, kaotiske og voldelige omgivelser, så giver det god mening, at de neurale netværk oppe i hjernen forbinder sig, så man udvikler sig til at være en, der altid har behov for at være ekstra på vagt,” siger Lene Marie Schack blandt andet.

Ved et af bordene sidder Lotte Selnæs og Helle Thorhus, der er fællestillidsrepræsentanter for sygeplejerskerne i Region Hovedstaden, og lytter opmærksomt. Ingen af dem arbejder i klinik længere, så de føler, det er vigtigt for dem at lære de nye trends på psykiatriområdet at kende, så de kan byde ind med viden til de sygeplejersker, de repræsenterer.

“Vi har rimelig mange sager med arbejdsskader og får også mange henvendelser med eskalerede situationer. Derfor er det godt at vide, hvor vi bedst kan kanalisere det hen, ved at få noget teoretisk viden med os,” siger Lotte Selnæs.

Hendes kollega følger op.

“Der er sket et skred igen i psykiatrien – hvorfor falder tvangen ikke, som vi ønsker det? Vi har jo vores idé om det. Det er en never ending story det her med at forebygge vold,” siger Helle Thorhus.

“Vi har mange kollegaer, der kommer til skade, og vi mener, at en stor del af årsagen er, at der er så meget udskiftning af personale. For lige gyldigt hvor godt du uddanner folk til at kunne varetage de svære situationer i psykiatrien, så er det afgørende, at vi kender hinanden godt på afdelingerne. Det er vi nødt til, hvis vi skal kunne arbejde godt sammen om relationsarbejdet til patienterne”.

Ung patient på den lukkede

De fem workshops er færdige og med kage på tallerkenerne og kaffe i kopperne samles alle atter i den store sal til dagens to sidste programpunkter.

Først er der et oplæg fra Bent Gringer, der er chefkonsulent i Efteruddannelsen i Praktiserende Lægers Organisation.

Han giver gode råd om, hvordan man lykkes med at komme hjem fra konference eller kursus og rent faktisk få noget af det nye, man har lært, sat i spil.

Tusmørket begynder at sætte ind udenfor, og det sidste, deltagerne skal i dag, er at se en lille nyproduceret film med titlen “Nikoline på den lukkede.”

Den skal tjene som udgangspunkt for en kort diskussion om, hvordan personalet i psykiatrien kan gøre det mindst muligt svært at blive indlagt på en lukket afdeling.

Dilemmaerne træder tydeligt frem, og flere i salen giver deres bud på, hvordan de har observeret uhensigtsmæssigheder udspille sig mellem patient, pårørende og personale i filmen, som snart kan ses af alle på Vold som Udtryksforms hjemmeside.

“Vi bemærkede, at Nikoline (patienten i filmen, red.) flere gange siger: ’Det er som om…Der er som om.’ Men personalet venter ikke på at lade hende tale færdig,” lyder en af observationerne fra en deltager.

Færdig er til gengæld dagens konference, og de mange konferencedeltagere kan vende næsen hjemad. Forhåbentlig med en masse inspiration til det videre arbejde med nedbringelse af vold og tvang på deres respektive arbejdspladser.

Podcast: Gode rammer i sosu-praktikken

Ny podcast om sosupraktik

Podcast

Gode rammer i sosu-praktikken

Hver syvende sosu-elev dropper ud af sosu-uddannelsen. Nogen kalder det praksischok, når eleverne møder virkeligheden på plejehjem og hospitaler.

Men samfundet har brug for flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Så hvordan kan vi undgå, at eleverne giver op undervejs? Og hvad skal der til, for at de får en god praktiktid?

Det forsøger vi at svare på i denne podcast fra Socialt Udviklingscenter Sus og Vold som Udtryksform.

 

Medvirkende:

Nadia, social- og sundhedsassistentelev i tredje praktikperiode.

Charlotte Rugh, demenskonsulent i Gladsaxe kommune.

Arnt Vestergaard Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning, AAU.

Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere.

Jingle: Audiojungle.

 

Lyt til podcasten her

”Vi har fået flere redskaber til vores pædagogiske arbejde”

Skoler inspirerer hinanden

”Vi har fået flere redskaber til vores pædagogiske arbejde”

Bakkeskolen i Horsens har netop afsluttet deres deltagelse i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium for skoler. Udviklingsforløbet har ifølge skolens leder givet ny inspiration samt et øget fokus på at mindske vold og konflikter på skolen.

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

Da et nyt ledelsesteam i 2017 overtog ledelsen på Bakkeskolen i Horsens, en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder, var skolen indehaver af nogle kedelige statistikker. Blandt andet var sygefraværet blandt personalet tårnhøjt, der blev brugt mange penge på at erstatte smadrede ruder, og sidst, men ikke mindst, fandt der i gennemsnit fem magtanvendelser sted om ugen.

Tallene var både bekymrende og utilfredsstillende, og der var ikke tvivl om, at der på Bakkeskolen, som har elever fra 0. til 7. klasse, skulle ske nogle radikale ændringer.

Derfor satte ledelsesteamet sig ned og lagde en plan for, hvordan de med en systematisk indsats og i samarbejde med skolens øvrige personale kunne få skabt en ny og mere positiv virkelighed for både elever og personale.

”Når vi taler om arbejdsmiljø og vold som udtryksform, kan det hurtigt komme til at handle om de voksne. Om, hvor svært de har det, og hvor krænkede de føler sig. Men vores afsæt var og er, at det først og fremmest skal handle om børnene. De skal være afsættet,” siger Torben Bloksgaard, afdelingsleder på Bakkeskolen.

”Nogle af dem reagerer ganske rigtigt meget uhensigtsmæssigt på omverdenen. Men der er stor forskel på, om man som lærer eller pædagog synes, at man lider psykisk overlast, eller om man qua sin faglighed forstår, hvorfor barnet agerer, som det gør.”

”Hvis man kan forstå, hvad der er på færde i barnet, så vil man ikke opleve det lige så krænkende, når det siger ”store feder luder” til dig. Så for os kan kerneopgaven – at drive skole – ikke skilles fra det arbejdsmiljømæssige. De eksisterer sammen og er hinandens forudsætninger,” siger Torben Bloksgaard.

 

“Der er stor forskel på, om man som lærer eller pædagog synes, at man lider psykisk overlast, eller om man qua sin faglighed forstår, hvorfor barnet agerer, som det gør.”

 

Arbejdspladslaboratoriet har givet et skærpet fokus

Da Torben Bloksgaard blev gjort opmærksom på muligheden for, at Bakkeskolen sammen med en håndfuld andre skoler kunne deltage i et udviklingsforløb, som Vold som Udtryksform har udviklet specielt til folkeskoler og specialskoler, der ønsker hjælp og inspiration til at arbejde med forebyggelse af konflikter og vold på skolen, sagde han ja tak.

Godt nok var Bakkeskolen allerede i gang med andre indsatser og tiltag, men han vurderede, at disse ville gå fint i spænd med det arbejdspladslaboratorium, som Vold som Udtryksform tilbød ganske gratis.

”For os blev deltagelsen i arbejdspladslaboratoriet en del af en længere rejse, som vi har været på siden 2017. Vi så det som en god mulighed for at få input til flere redskaber i vores pædagogiske arbejde,” siger Torben Bloksgaard.

”Nogle af modellerne, vi er blevet præsenteret for, kendte vi til i forvejen – Diamantmodellen og Low arousal for eksempel – men vi har fået flere nye med, som vi kan bruge i den videre udvikling. Derudover har hele forløbet givet os et skærpet fokus på, hvordan vi arbejder med det pædagogiske analyseskema, vi er i gang med at indføre på skolen.”

Han peger på, at en ekstragevinst ved at deltage i arbejdspladslaboratoriet har været at få et indblik i, hvad der fylder og findes af udfordringer på andre skoler med lignende elevgrupper.

”Jeg fik blandt andet kendskab til en konflikthåndteringsmetode fra en af de andre skoler, som de bruger i Københavns Kommune. Den har jeg taget med hjem, fordi den passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil arbejde med konflikter på,” siger han.

Færre magtanvendelser og bedst i test

På Bakkeskolen har den fokuserede indsats for at opnå et lavere konfliktniveau og færre magtanvendelser i høj grad båret frugt.

Fra at have haft i gennemsnit fem magtanvendelser om ugen, er skolen gået til ”kun” at have 33 magtanvendelser i alt hele sidste år.

”Førhen havde vi en stor gruppe af magtanvendelser, hvor voksne havde opbygget en konflikt til børnene over måske 20 minutter. Det skulle vi blive bedre til. Og det er vi blevet. Når vi stadig har magtanvendelser, så skyldes det, at vi har børn, der indimellem ”eksploderer” under samværet med andre børn. Så må vi skride ind, så ingen kommer til skade. Vi har i dag meget få magtanvendelser, der skyldes, at et barn har haft en konflikt med en voksen,” siger Torben Bloksgaard.

Ikke blot har Bakkeskolen haft succes med at få nedbragt antallet af magtanvendelser markant. Skolens målsætning om at blive en skole, hvor eleverne klarer sig godt fagligt, ser også ud til at lykkes.

”Vi kunne godt lave en skole, hvor vi sørgede for, at eleverne fik en god dag ved, at der ikke blev stillet nogle faglige krav til dem. Men vi vil også gerne lykkes med undervisningen. Og det kan vi nu se, at vi gør,” siger Torben Bloksgaard:

”Alle vores 2. klasses-elever, som startede i 0. klasse, da vi påbegyndte vores fokuserede indsats, scorer fra god og op til fremragende i de nationale tests. Det synes vi er en succes, og det skal jo altså ses i lyset af, at mange af børnene på vores skole er de mest socialt udsatte børn i kommunen.”

Skoler inspirerer hinanden

Birgitte Bækgaard Brasch, der er chefkonsulent og projektleder hos SUS/Vold som Udtryksform, har stået i spidsen for arbejdspladslaboratoriet og dermed fulgt med i den udvikling, som Bakkeskolen og de andre skoler har været igennem det seneste år.

Hun peger på, at det undervejs i forløbet har været svært med sikkerhed at vide, om de deltagende skoler fik det tiltænkte udbytte af arbejdspladslaboratoriet.

Men ved forløbets afslutning var hun ikke i tvivl.

”Vi har jo kun set skolerne fire gange i løbet af et år. Vi har selvfølgelig prøvet at holde gryden i kog ved at sende materialer til dem og ringe til dem og følge op. Men vi har da også undervejs været spændte på, om de ville få foretaget reelle forandringer og forbedringer,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

”Men da skolerne kom i arbejdspladslaboratoriet den sidste gang og holdt oplæg for os, sad vi og måbede over, hvor langt de var kommet med deres udviklingsarbejde, og hvor gode resultater de kunne fremvise. Jeg synes afgjort, det viser, at de har fået rigtig meget ud af forløbet.”

Flere af skolerne, deriblandt Bakkeskolen, var allerede, da de tilmeldte sig arbejdslaboratoriet, i gang med en fokuseret indsats for at mindske konflikter og vold blandt eleverne. Men det har vist sig ikke at være nogen ulempe.

”Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis kun er vores arbejdspladslaboratorium, der har skabt de positive forandringer på skolerne. Men jeg tror, at vi er med til at hjælpe dem med at holde fokus. Og det har vist sig at give et flow, at skolerne arbejder med flere indgange samtidigt, fordi tingene komplementerer hinanden,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Hun mener, at skolerne har fået rigtig god inspiration fra både Vold som Udtryksform og dygtige eksterne oplægsholdere, men hun pointerer samtidig, at man ikke skal underkende den vidensdeling, der har fundet sted indbyrdes mellem de deltagende skoler.

”Det er rigtig vigtigt, at skolerne mødes på tværs, så de kan inspirere hinanden. Det er ikke altid, at de kan arbejde så fokuseret med inspiration udefra hjemme på skolen. Det har de fået mulighed for her i arbejdspladslaboratoriet.”

 

”Alle vores 2. klasses-elever, som startede i 0. klasse, da vi påbegyndte vores fokuserede indsats, scorer fra god og op til fremragende i de nationale tests.”

”Det er godt at arbejde med udvikling i fredstid”

”Det er godt at arbejde med udvikling i fredstid”

En ombygning gik hårdt ud over Kildevældsskolens specialafdeling. Personalet var stresset, og børnene havde et højt aggressionsniveau. En genhusning har sammen med blandt andet et forløb i Vold som Udtrykforms arbejdspladslaboratorium skabt mere ro på skolen

Af Jannie Iwankow Søgaard, journalist

En større ombygning på Kildevældsskolen i København var tæt på at vælte læsset i skolens specialafdeling. Her går børn fra 0. til 10.klasse med forskellige indlæringsproblematikker i skole, og med markant mindre plads at udfolde sig på blev det pludselig svært at få skabt gode dage for dem.

”Vi havde mange konflikter i frikvartererne, som kunne være både verbale og fysiske. Det betød, at vi brugte rigtig meget tid på konfliktløsning i timerne. Børnene kunne ikke bare lægge de ting, der var sket i frikvarteret, bag sig, når de gik til time. Det blev i længden enormt belastende for de voksne hele tiden at skulle mægle, og jeg oplevede nok også, at der var mindre overskud end normalt til at hjælpe kollegaen, fordi man havde rigeligt at se til i sin egen butik,” siger Nina Bose, der er leder af specialklasseafdelingen på Kildevældsskolen.

Situationen i specialafdelingen resulterede også i markant flere stress-sygemeldinger og en trivselsrapport, der gav anledning til bekymring. Derfor var det en enorm lettelse, da det lykkedes Kildevældsskolen at finde et sted, hvor specialafdelingen kunne genhuses midlertidigt.

Arbejdspladslaboratoriet gav os et skub

Selvom genhusningen hurtigt satte et positivt aftryk og gav en roligere hverdag for både børn og voksne, ønskede Nina Bose og hendes ledelsesteam ikke at stoppe ved det. De havde ambitioner om, at skolen skulle blive endnu dygtigere til at undgå konflikter og voldsepisoder fremover. De igangsatte derfor forskellige initiativer, hvoraf et af dem var deltagelsen i det arbejdspladslaboratorium, som Vold som Udtryksform står bag.

Arbejdspladslaboratoriet er et udviklingsforløb, der løber hen over et år og er sat i verden for, at folkeskoler og specialskoler kan få hjælp og inspiration til at forebygge konflikter og vold på deres skole og derigennem skabe mere trivsel for både lærere og elever. Nina Bose er glad for, at Kildevældsskolen valgte at tilmelde sig arbejdspladslaboratoriet, hvor de netop har afsluttet deres forløb.

”Selvom det hjalp rigtig meget på arbejdsmiljøet, at vi blev genhuset, har det været godt at deltage i arbejdspladslaboratoriet. Nogle gange kan det give god mening at arbejde med udvikling i fredstid. Forløbet har givet os nogle nye redskaber samt et skub, så vi nu er kommet i gang med dels at arbejde endnu mere med konflikthåndtering, dels med at registrere voldsepisoder og konflikter mere systematisk. Det styrker os i det pædagogiske arbejde, så vi bedre kan forebygge og håndtere,” siger Nina Bose.

I Nina Boses optik har det været en fordel, at Kildevældsskolen har deltaget i arbejdspladslaboratoriet sammen med andre skoler. Det har givet ny inspiration, og undervejs har alle deltagere haft en fælles referenceramme.

”Det har givet virkelig god mening, at vi alle kom fra skoleverdenen. Det var mange af de samme udfordringer, vi stod med, og vi talte samme sprog. Det havde ikke været muligt, hvis vi var kommet fra forskellige sektorer, tror jeg,” siger Nina Bose.

TR skal også være med

 Arbejdspladslaboratoriet har ikke blot været målrettet skoleledere, men i lige så høj grad skolernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Martin Thomas Johnsen, der har deltaget i forløbet som tillidsrepræsentant for Kildevældsskolen, er glad for, at han har kunnet repræsentere lærernes og pædagogernes perspektiv.

Han fremhæver oplæggene fra de eksterne foredragsholdere som noget af det, der har givet størst inspiration, men mener tillige, at særligt én ting har gjort en konkret forskel for hans arbejdsplads.

”Det allerbedste ved at deltage i Vold som Udtryksforms arbejdspladslaboratorium var, at vi fik tid til at sætte os ned og finde ud af, hvordan vi vil registrere konflikter og voldsepisoder fremover. Vi er blevet helt klar på, at fundamentet for at handle bedst både i situationerne og bagefter er data – altså de registreringer, som vi gør. Når jeg mødes med ledelsen og gennemgår de rapporter, der måtte være kommet ovenpå nogle hændelser, så har vi nu en skabelon, der viser os, hvordan vi skal sætte ind,” siger Martin Thomas Johnsen.

Som tillidsrepræsentant tror han på, at det gør lærere og pædagoger mere trygge, at der nu ligger både data og strategier at læne sig op ad, når der opstår konflikter med og blandt eleverne. Det vil også være en hjælp, når Kildevældsskolens specialafdeling om et år skal tilbage til en nyrenoveret skole.

”Vi har ikke haft mange voldlige episoder i de nye bygninger. Men jeg kan godt frygte, at der kan komme nogle, når vi skal tilbage til skolen om et år. Der vil være flere børn, mere larm og mindre plads, og det kan de børn, vi har i specialafdelingen, godt reagere på. Så er det rigtig rart, at vi nu er klædt på med nogle gode strategier til at takle det,” siger han.

Kildevældsskolen har rykket sig

Det er Birgitte Bækgaard Brasch, der er projektleder og chefkonsulent i SUS/Vold som Udtryksform, der står bag arbejdslaboratoriet. Hun finder det positivt, at Kildevældsskolen har valgt også at lade deres tillidsrepræsentant deltage i forløbet.

”Det er ret vigtigt, at der er nogen med fra skolerne, som repræsenterer medarbejderne. De ser ofte tingene fra en anden vinkel og kan bære inspirationen med hjem til deres kolleger. Det betyder dog ikke, at man kan udelade skolelederen – det er nødvendigt, at der sidder nogen med, som har beslutningskompetence,” siger hun.

Fordi Kildevældsskolen har arbejdet med flere forskellige indsatser på samme tid – deriblandt et konflikthåndteringsforløb, som Københavns Kommune har udrullet – er Birgitte Bækgaard Brasch klar over, at det kan være svært at slå fast hvilken viden og inspiration, der kommer fra lige præcis arbejdspladslaboratoriet. Men hun hæfter sig ligesom Nina Bose og Martin Thomas Johnsen ved, at Kildevældsskolen især har haft succes med at få skabt et nyt registreringssystem.

”Førhen har Kildevældsskolen ikke registreret så præcist, som de gør nu. Ved nu at registrere hændelser, som har været belastende for personalet, mere præcist, har de meget bedre forudsætninger for at arbejde med løsninger. Når lederen og arbejdsmiljørepræsentanten sidder og snakker, er det vigtigt at kunne se mønstrene. Er det altid efter klokken 14.00, når eleverne er trætte, at konflikterne opstår? Er det især vikarerne, der ender med at stå i konflikter? Er det det unge personale, det går ud over? De svar bliver lettere at finde nu,” siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Folketinget investerer i voldsforebyggelse

Folketinget investerer i voldsforebyggelse

Vold som Udtryksform fortsætter arbejdet med at styrke trivsel og arbejdsmiljø de næste fire år.

Medarbejdere og ledere vil også i fremtiden kunne blive styrket med viden, redskaber og rådgivning til at forebygge vold og håndtere voldsomme episoder på fx skoler, i psykiatrien eller andre offentlige opholds- og arbejdssteder.

Det står klart efter at et bredt flertal af partier har indgået aftale om fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Her er der afsat midler til, at Vold som Udtryksform (VSU), der gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS, kan fortsætte sit virke i perioden 2022-2025.

Vold Som Udtryksform er en landsdækkende indsats, der arbejder for at forebygge og håndtere vold på arbejdspladser primært på social- og sundhedsområdet. VSU formidler viden fra forskning og praksis, udvikler metoder og redskaber til at forebygge, håndtere og drage læring af voldsomme episoder, understøtter arbejdspladser til at igangsætte, kvalificere og vedligeholde det voldsforebyggende arbejde, samt leverer sparring og rådgivning til en række aktører og organisationer på området.

Stor efterspørgsel

”Vi er rigtig glade for, at Folketinget viderefører indsatsen. Der er brug for praksisnær viden, metoder og kompetenceudvikling ude på vores vigtige offentlige arbejdspladser som botilbud, bosteder, skoler, i psykiatrien, på plejecentre og alle andre steder, hvor ofte sårbare borgere bor eller har deres hverdag, og hvor mange medarbejdere og ledere gør en stor indsats. Der er stor efterspørgsel efter at kunne håndtere konflikter og forebygge vold,” siger Vibeke Normann Andersen, direktør i Socialt Udviklingscenter SUS.

Vigtigt dobbelt blik

Vold Som Udtryksform har igennem mange år støttet og styrket den forebyggende indsats – kernen i indsatsen er et fokus på både medarbejdere og borgere/beboere/elever.

”Vi mener, det er meget væsentligt at have et ’dobbeltblik’. Altså at have blikket rettet mod borgernes trivsel og værdighed og samtidig medarbejdernes arbejdsmiljø og faglighed hvis vi skal skabe forandring og gode vilkår for begge,” siger Vibeke Normann Andersen.

Der afsættes i alt 12,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2025.

 

Ny podcast: “Den bedste skole i verden”

Ny podcast:

“Den bedste skole i verden”

I en 4. klasse i Aarhus bruger lærerne et pædagogisk koncept, der får børn og voksne til at stortrives.

Hver fjerde lærer i folkeskolen har modtaget trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år.

Men der findes måder at forebygge uro, konflikt og voldsomme episoder på i klasseværelset. Så lærerne får et godt arbejdsmiljø, og eleverne får mere trivsel.

I 4.b på Katrinebjergskolen i Aarhus arbejder lærerne bevidst med at skabe ro og trivsel i klassen og forebygge konflikter og vold.

Lange skoledage, for mange børn og for få voksne, larm, mange skift i dagens løb og kuldsejlet inklusion skaber konflikter og uro. Så hvad nu, hvis folkeskolen gjorde noget helt andet?

Det gør de i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen. Nest er et pædagogisk koncept, hvor færre elever, masser af regler og flere voksne i klassen gør det muligt at inkludere børn med autisme og adhd. Og børnene i Nest-klasserne stortrives. Hør hvordan i den nye podcast ”Den bedste skole i verden”.

Lyt til podcasten her

Podcasten er anden del i en serie om vold og trusler i skolen. Vi giver ordet til både lærere, børn og forskere.

Vold Som Udtryksform sætter i den kommende tid fokus på volds- og konfliktforebyggelse i skoler på her på sitet. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked i din indbakke, når artiklerne udkommer.

Arbejdspladslaboratorium: Skoler arbejder med konflikter for at undgå dem

Arbejdspladslaboratorium:

Skoler arbejder med konflikter for at undgå dem

Gode erfaringer fra nyt udviklingsforløb for skoler, der vil blive bedre til at tage hånd om konflikter og voldsomme episoder

Konflikter og vold er desværre et stigende problem på mange skoler i Danmark.

I hvert fald kunne Danmarks Lærerforening for nyligt melde om flere sager, hvor lærere oplever, at de har været nødt til at anvende magt over for en elev.

Problematikken blev taget op i lærernes fagblad Folkeskolen i september. Og i sidste uge fulgte flere landsdækkende medier trop med artikler om sagen. Her blev der bl.a. sat fokus på, at flere lærere bliver politianmeldt i sager, hvor de har grebet ind over for udadreagerende elever.

Den seneste arbejdsskadestatistik fra Danmarks Lærerforening viser ifølge Jyllands-Posten desuden, at i perioden 2012-2019 var vold fra elever årsagen til hver fjerde lærers arbejdsskade.
Men der er måder at forebygge voldsomme episoder og konflikter i klasseværelset på.

Vold som Udtryksform har i det seneste år gennemført et arbejdspladslaboratorium for folkeskoler og specialskoler, der ønsker inspiration, hjælp og støtte til at udvikle arbejdet med at forebygge konflikter og vold på deres skole.

Ny viden og nye redskaber

Udviklingsforløbet er gratis og henvender sig til skoleledere og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der deltager sammen i forløbet.

Erfaringerne fra forløbet, der lige er slut, har været rigtig gode, fortæller Birgitte Bækgaard Brasch, der er projektleder og chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS, der har stået for at designe og køre forløbet.

– De skoler, der har deltaget, har oplevet at få redskaber og viden med hjem gennem forløbet, der allerede nu har medvirket til at gøre en forskel. Én af skolerne, som egentlig deltog med henblik på at arbejde med konfliktforebyggelse i specialklasser, har valgt at brede deres indsats ud til hele skolen. Og de har styrket deres måde at registrere hændelser på, så registreringerne nu er mere grundige og derfor bedre kan bidrage til forebyggelse af nye hændelser, siger Birgitte Bækgaard Brasch.

Følg med

Den sidste samling i laboratoriet fandt sted 12. oktober, her var der fokus på videndeling, hvor de deltagende skoler holdt oplæg om deres initiativer, og hvor langt de er kommet. Derudover stod Vold som Udtryksform for et oplæg om forandringsledelse, implementering og forankring.

Vold Som Udtryksform er i øjeblikket i gang med at evaluere arbejdspladslaboratoriet. Derfor vil der i den kommende tid komme flere og uddybende artikler om den måde at arbejde med volds- og konfliktforebyggelse på her på sitet. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked i din indbakke, når artiklerne udkommer.

Nyt materiale: Forebyg og håndter voldsomme episoder på væresteder

Nyt materiale: Forebyg og håndter voldsomme episoder på væresteder

Pjece og dialogkort til medarbejdere og frivillige i væresteder, varmestuer og sociale cafeer.

Væresteder, varmestuer og sociale cafeer landet åbner hver dag dørene for mennesker med mange forskellige udfordringer. I hverdagen kan der opstå konflikter og voldsomme episoder, som kan slide på både gæster, ansatte og frivillige

En ny pjece fra Vold som Udtryksform giver inspiration og en systematik til fælles samtaler om forebyggelse og håndtering af konflikter og voldsomme episoder. Pjecen er tiltænkt ledere, medarbejdere og frivillige.

Til diskussion og refleksion

Pjecen er bygget op fire temaer i forhold til voldsomme episoder:

  1. Identifikation – som handler om at bliver klogere på, hvor og hvornår der opstår konflikter og voldsomme episoder.
  2. Forebyggelse – som handler om, hvordan I kan blive endnu bedre til at undgå, at der opstår voldsomme episoder, og hvordan I kan samarbejde med brugerne eller gæsterne om det.
  3. Håndtering – som handler om, hvad I gør, når der opstår en voldsom episode. Og hvordan I samler op bagefter.
  4. Læring – som handler om, hvordan I bliver klogere efter en voldsom episode, så I måske kan undgå en lignende situation en anden gang.

Under hvert tema er der en introducerende tekst, spørgsmål til refleksion og et par henvisninger til yderligere materiale.

Hent pjecen Forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder på væresteder, varmestuer og sociale cafeer.

Vi har også udarbejdet dialogkort, som tager udgangspunkt i dilemmaer fra hverdagen og lægger op til diskussion og refleksion.

Materialerne kan bruges på personale- eller frivilligmøder eller i mindre grupper.

Tre webinarer om voldsforebyggelse i juni

Tre webinarer om voldsforebyggelse i juni

Har du brug for inspiration til indsatsen mod vold og trusler? Med tre gratis webinarer sætter vi i juni fokus på ældreområdet, samt på hvordan man som leder kan understøtte det voldsforebyggende arbejde.

Med de to første dykker vi ned i arbejdet med at fremme trivsel og forebygge konflikter og voldsomme episoder på ældreområdet. Og med det tredje sætter vi, med et bredere blik, fokus på lederens rolle og muligheder i forhold til at understøtte voldsforebyggende arbejde.

4. juni: Forebyggelse af konflikter og voldsomme episoder i ældresektoren

Hvorfor spiller trivsel hos medarbejdere en afgørende rolle i arbejdet med at forebygge voldsomme episoder i ældresektoren? Og hvordan kan vi, med fokus på både arbejdsmiljø og den faglige tilgang til borgeren, arbejde med at styrke trivslen hos både medarbejdere og borgere? Dét taler vi med Sofie Østergaard Jaspers, forsker fra NFA, og Charlotte Rugh, demenskonsulent fra Gladsaxe Kommune om på dette webinar.

Webinaret afholdes fredag den 4. juni kl. 13-14.30. Program og tilmelding her.

8. juni: Personcentreret omsorg i arbejdet med ældre ramt af demens

Hør hvordan tilgangen Personcentreret Omsorg kan bidrage til at forebygge voldsomme episoder i ældreplejen. Mød adjunkt og underviser Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole, med speciale i demens. Og bidrag gerne med dit eget perspektiv når vi efterfølgende taler med Gry om, hvordan vi med et fagligt fokus og en tidlig indsats kan arbejde med at forebygge udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Webinaret afholdes tirsdag den 8. juni kl. 13-14.30. Program og tilmelding her.

8. juni: Ledelse af det voldsomme

Hvordan kan ledere af sociale tilbud, plejecentre m.fl. finde ståsteder og skabe rammer for at arbejde med forebyggelse af voldsomme episoder? Det dykker vi ned i sammen med Line Top Abildtrup, underviser, supervisor og tidligere leder i socialpsykiatrien. Hør hvordan du som leder kan skabe det bedst mulige leve- og arbejdsmiljø på et område, der er komplekst og fyldt med dilemmaer.

Webinaret afholdes tirsdag den 8. juni kl. 15-15.30. Program og tilmelding her.

Kontakt Birgitte Bækgaard Brasch bbb@sus.dk, hvis du har kommentarer.

Nyt redskab: Forebyg arbejdsvold i fritiden

Redskab: Forebyg arbejdsvold i fritiden

Hvis der er risiko for, at der kan opstå hændelser med trusler, vold eller chikane uden for arbejdstiden, har arbejdspladsen pligt til at tage hånd om det. På samme måde som når der er risiko for vold i arbejdstiden.

Vold som Udtryksform har udviklet et redskab til at identificere, forebygge og håndtere vold, trusler og chikane i fritiden.

Hent redskab til forebygelse af arbejdsvold i fritiden

Læs også guiden Arbejdsvold, trusler og chikane i fritiden

Dialogkort: Konflikter og voldsomme episoder på væresteder

Arbejder du på et værested, en varmestue eller en social cafe? Så oplever du sikkert konflikter og voldsomme episoder i større eller mindre grad.

Vold som Udtryksforms dialogkort tager udgangspunkt i dilemmaer fra hverdagen og lægger op til diskussion og refleksion på personalemøder eller i mindre grupper.

Dilemmaerne har fokus på hhv. identifikation, forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder.

Hent dialogkortene her

Nyt redskab: Tjek arbejdspladsens viden og praksis i forhold til voldsforebyggelse

Nyt redskab: Tjek arbejdspladsens viden og praksis i forhold til voldsforebyggelse

Bliver der taget tilstrækkeligt hånd om det voldsforebyggende arbejde på din arbejdsplads?

Brug Vold som Udtryksforms tjek-skema til at undersøge, hvordan I arbejder med at identificere, forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder.

Ved at svare på spørgsmålene i skemaet får ledere og medarbejdere status over det voldsforebyggende arbejde og mere klarhed over, hvor der er eventuelt er brug for at gøre en ekstra indsats.

Hent skemaet her

Webmateriale om ledelse i arbejdet med det voldsomme

Nyt materiale om ledelse i arbejdet med det voldsomme

Selvom der er meget viden om, hvordan man kan arbejde med at forebygge konflikter og voldsomme episoder i samspillet mellem medarbejdere og borgere, er det ikke nødvendigvis nemt at arbejde med i praksis. Et nyt webmateriale til ledere inviterer til refleksion over udfordringer og dilemmaer i arbejdet med det voldsomme.

Hvilken tilgang har vi i forhold til samspil  og samarbejde med borgerne? Hvad er lederens rolle under og efter en voldsom episode? Hvad betyder organiseringen af arbejdet  for samarbejdet med borgerne? Hvilken betydning har sprogbrugen i vores organisation? Har vi formelle rum til at tale om det voldsomme?

Webmaterialet Ledelse af det voldsomme inviterer til – med afsæt i den lokale kontekst – at overveje og reflektere over, hvordan man som leder kan finde ståsteder og skabe rammer for at arbejde med forebyggelse af det voldsomme. For at skabe det bedst mulige leve- og arbejdsmiljø på et område, der er komplekst og fyldt med dilemmaer.

Materialet er bygget op om en række temaer, som beskriver udfordringer og dilemmaer:

Til hvert tema er der refleksionsspørgsmål, som lægger op til overvejelser og drøftelser, som forhåbentlig kan lede til lokale standpunkter, svar og måder, som er hjælpsomme og mulige. Hvis I vil dykke dybere ned i temaet, er der også forslag til en workshop for ledergruppen.

Se materialet her

 

 

Vold og trusler i skolen: Relationerne til eleverne betyder alt

Vold og trusler i skolen: Relationerne til eleverne betyder alt

Ny podcast fra Vold som Udtryksform

Stine har været uddannet lærer i et år og har allerede indrapporteret én episode med vold. Jenny er lige blevet færdig som lærer og har også oplevet konflikter.

Hver fjerde lærer i folkeskolen har været udsat for trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Især nyuddannede lærere oplever vold og trusler. Der er meget, lærerne selv kan gøre for at dæmpe risikoen for konflikter. Men det er en fælles opgave, som involverer ledelse og kolleger, at skabe et godt arbejdsklima på skolen. Det fortæller to unge lærere og en arbejdsmiljøforsker i en ny podcast.

Mød Stine Halkjær og Jenny Maria Jørgensen, skolelærere og Lars Peter Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker.

Podcasten er produceret af Bille Sterll for Vold som Udtryksform.

Lyt til podcasten her

Film: Sæt konflikter og vold på dagsordenen

Film: Sæt konflikter og vold på dagsordenen

“Få fødderne ned!” “Vi aftalte jo!” “Vi skal allesammen være her”. Sådan lyder titlerne på tre af Vold som Udtryksforms casefilm.

Vi har produceret 10 casefilm, der udspiller sig i botilbud, hjemme hos en borger, på en ungeinstitution, et ældrecenter i en kommune, på et kvindeherberg og et bilværksted. Filmene sætter fokus på mødet med borgeren, kommunikation og forebyggelse af konflikter og voldsomme episoder. Til alle film findes der en vejledning med spørgsmål til refleksion, som I kan bruge i personalegruppen.

Find filmene her.

Arbejdspladser søges: Vær med til at afprøve et nyt dialogspil med fokus på arbejdsmiljø og faglighed

Arbejdspladser søges: Vil I være med til at afprøve et nyt spil med fokus på arbejdsmiljø og faglighed?

Arbejder du i et socialt tilbud, hvor der kan opstå konflikter og vold i mødet med borgere? Nu har din arbejdsplads chancen for at være med til at afprøve et nyt dialogspil.

Arbejdsmiljødialogspillet er udviklet af Heidi Bjerg og Martin Starup, som begge har mange års erfaringer fra arbejdet med borgere med udviklingshæmning. De to udviklere søger arbejdspladser, som har lyst til at være med til at afprøve spillet sammen med dem. Det foregår hos jer, fx på et personalemøde, og det er gratis.

Arbejdsmiljødialogspillet er udviklet til arbejdspladser, hvor der i det daglige pædagogiske arbejde kan opstå svære emotionelle møder med borgerne, fx i form af konflikter og vold mod medarbejdere. Det kan være botilbud for mennesker med handicap eller psykiske vanskeligheder, tilbud til utilpassede unge, demensplejehjem mv.

Spillet sætter har fokus på faglighed, samarbejde, arbejdsmiljø og dokumentation. Det indeholder praksisnære cases til brug for at analysere, efterprøve, opbygge og vedligeholde tiltag, der sikrer medarbejdernes mentale sundhed.

Udviklingen af Arbejdsmiljødialogspillet er støttet af Velliv foreningen.

Læs mere om Arbejdsmiljødialogspillet og muligheden for at afprøve det 

Nyt: webinarer om voldsforebyggelse

Webinarer om voldsforebyggelse

Vil du være have ny inspiration til arbejdet med at forebygge konflikter og vold? Vold som Udtryksform inviterer til 2 gratis webinarer.

3. juni kl. 14-15 – Risiko trivsel og tryghed

Overvejer du at indføre eller forbedre et redskab til vurdering af risiko, trivsel eller tryghed, så kan du blive klogere på mulighederne her. Hør om, hvordan redskaber til risikovurdering har udviklet sig, hvad de kan bruges til – og hvor de har deres begrænsninger. Vi præsenterer udvalgte redskaber, bl.a. trafiklysmetoden, trivselsplan og tryghedsplan.

9. juni kl. 14-15 – Læring af voldsomme episoder

Hvis der er brug for at styrke læringen af voldsomme episoder på din arbejdsplads, kan du tage første skridt ved at være med her. Webinaret sætter fokus på, hvordan læring kan være med til at skabe mere trivsel og tryghed for både medarbejdere og borgere. Du får også eksempler på, hvordan det konkret kan foregå.

Oplægsholder

Oplægsholder er Birgitte Bækgaard Brasch, projektleder i projekt Vold som Udtryksform og chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS.

Begge webinarer indeholder oplæg, øvelser og chat. I ugen efter webinarerne får du mulighed for at fortsætte dialogen online med oplægsholderen og øvrige deltagere.

For hvem

Webinarerne henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdere og ledere i sociale tilbud

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding på mail til ktp@sus.dk – med navn og mail og hvilket webinar du ønsker at deltage i.

Vi sender en bekræftelse på, at du er tilmeldt, link til login og materiale til brug på webinaret.
Ved tilmelding siger du ja til at modtage nyt om arrangementer og andet fra Vold som Udtryksform ca. en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsmailen.

Kontakt

Har du spørgsmål til webinarerne, så kontakt Birgitte Bækgaard Brasch, bbb@sus.dk, tlf. 7199 5487

Vi planlægger at gennemføre flere webinarer i efteråret. Har du forslag til emner eller problemstillinger, der er relevante for jer, hører vi gerne fra dig.

Gratis udviklingsforløb: Vold uden for arbejdstid

Gratis udviklingsforløb: Vold uden for arbejdstid

Vold, trusler og chikane uden for arbejdstiden har fået ekstra opmærksomhed blandt andet på grund af af nye regler på området, der trådte i kraft i 2016. De betyder, at arbejdsgiveren nu også har pligt til at sikre, at medarbejdere ikke udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Vold som Udtryksform etablerer i efteråret et arbejdspladslaboratorium for ledere/afdelingsledere og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der ønsker inspiration og støtte til at udvikle og arbejde med at forebygge og håndtere chikane, trusler og vold i fritiden.

Det er gratis at deltage i udviklingsforløbet, der finder sted på og mellem fire samlinger.

Indhold

Målet med arbejdspladslaboratoriet er at etablere et forum på tværs af arbejdspladser, hvor deltagerne kan dele viden og erfaringer, få input og blive inspireret til at tage nye initiativer i arbejdet med at forebygge og håndtere arbejdsrelateret chikane, trusler og vold i fritiden. Herunder også elektronisk chikane.

Der er ikke tale om et kursus i traditionel forstand – men om et udviklingsforløb med en høj grad af deltagerinvolvering og -aktivitet. Hver samling byder på inspirerende oplæg ved eksterne oplægsholdere og konsulenter fra Vold som Udtryksform. Vi tilrettelægger dagene med en vekselvirkning mellem oplæg, dialog og gruppearbejde og lægger op til, at deltagerne kan arbejde videre med input fra samlingerne på egen arbejdsplads.

Konsulenter fra Vold som Udtryksform tilrettelægger og understøtter forløbet.

Tid og sted

Første samling er den 26.-27. november 2019 ved Middelfart. Efterfølgende mødes vi tre enkelte dage i foråret 2020, centralt i Danmark.

Mellem samlingerne arbejder deltagerne med egne initiativer – med mulighed for sparring fra Vold som Udtryksforms konsulenter.

Hvad kræver det at være med

Hver arbejdsplads deltager med en (afdelings)leder og en arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.
I forpligter jer til at deltage i hele forløbet og tage aktivt del i udviklingsarbejdet på og mellem samlingerne. I skal have lyst til at dele jeres erfaringer om voldsforebyggelse med andre arbejdspladser.

I får på forhånd tilsendt et kort spørgeskema om jeres udfordringer med chikane, trusler og vold i og udenfor arbejdstiden.

Det er gratis at deltage i udviklingsforløbet. I betaler selv for transport og eventuelle udgifter til vikarer.

Sådan søger I

Ønsker I at være med i arbejdspladslaboratoriet, så søg senest den 1. oktober ved at sende en mail til chefkonsulent Birgitte Bækgaard Brasch på bbb@sus.dk

Søg senest den 15. oktober. I får svar på, om I er udvalgt til at være med ca. en uge efter ansøgningsfristen. Vi sammensætter laboratoriet ud fra arbejdspladsernes behov og geografisk spredning.

Yderligere oplysninger

Har I brug for yderligere oplysninger, kontakt gerne
Birgitte Bækgaard Brasch, bbb@sus.dk
Bjarne Møller, bm@sus.dk

Hent invitation som pdf

Inspirationsmøder om voldsforebyggelse

Forebyggelse af vold på arbejdspladser

Inspirationsmøder om voldsforebyggelse

Arbejder du i bo- og dagtilbud? Har du brug for inspiration til indsatsen mod vold og trusler på arbejdspladsen? Eller er du bare nysgerrig på, hvad der aktuelt rører sig på området?

Vold som Udtryksform inviterer til inspirationsmøde om voldsforebyggelse. Vi holder tre møder i hhv. Vrå, Herning og Sønderborg.

Program

Som deltager får du også et eksemplar af bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring. Vold som Udtryksform, 2018.

Deltagergebyr: 200 kr.

Hent program som pdf

Tal på volden

Nye tal på volden

5,8 % af lønmodtagerne har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder, 8,4 % har været udsat for trusler. Det viser de nyeste tal fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018’. Undersøgelsen, som gennemføres hvert andet år, tager temperaturen på danskernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Omfanget at vold og trusler har været nogenlunde konstant siden 2012.

Mest udsatte faggrupper

De jobgrupper, der er mest udsat for vold er

De jobgrupper, der er mest udsat for trusler er

Undersøgelsen er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og er baseret på et spørgeskema, som er besvaret af knap 38.000 beskæftigede.

Hent Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred

Hent alle tal – forekomst og fordeling på job, branche mv. på arbejdsmiljodata.dk

Guider og kort om vold

Guides til forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder på arbejdspladsen

Guider og kort om vold

BFA Velfærd og Offentlig Administration har udarbejdet 6 guider til arbejdspladser, der sjældent har trusler og vold. Guiderne omfatter: risiko, retningslinjer, beredskab, kompetencer, psykisk førstehjælp og evaluering af hændelser.

Seks guider om forebyggelse og håndtering af vold skal hjælpe arbejdspladser, der sjældent har trusler eller vold i det daglige arbejde. Der er desuden udviklet seks kort, der kan bruges som introduktion til arbejdet med guiderne. Kortene indeholder bl.a en definition af vold, et overblik over, hvad leder og AMR skal gøre samt et overblik over love og regler.

De 6 guider

De seks guider kan bruges i den foreslåede rækkefølge, eller I kan starte med de guider, der giver mening for jeres arbejde . Guiderne omfatter:

BFA anbefaler, at I vurderer på baggrund af en indledende dialog med medarbejdere, så I får et overblik over, hvor og hvornår risikoen for voldsomme episoder er til stede.

Guiden er beregnet til leder og AMR og kan bruges til at tjekke, om jeres retningslinjer er fyldestgørende.

Beredskabsplanen hjælper til en systematisk plan for, hvordan I handler ved voldsomme episoder. Planen skal være kendt af alle medarbejdere.

Guiden er målrettet lederen, som kan facilitere en åben dialog med medarbejderne om, hvordan deres kompetencer kan være med til at forebygge og håndtere voldsomme episoder. Derpå kan lederen formulere konkrete handlinger eller retningslinjer, der understøtter forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder.

Guiden præsenterer 5 trin til psykisk førstehjælp: ‘Stop truslen sammen’, ‘bemærk anderledes adfærd’, ‘den indledende kontakt’, ‘vær lyttende og modvirk dramatisering ved at spørge til fakta’, samt ‘lav aftaler’.

En stor del af arbejdet med forebyggelse ligger i at lære af voldsomme episoder. Guiden hjælper med systematisk at dokumentere hændelser, så sikkerhedskulturen på arbejdspladsen kan styrkes.

Læs mere om og hent de 6 guider her

 

 

 

Søg et indsatsforløb: Botilbud og forvaltninger kan nu søge om hjælp til voldsforebyggelse

Søg et indsatsforløb: Botilbud og forvaltninger kan søge om hjælp til voldsforebyggelse

Socialstyrelsen tilbyder indsatsforløb, der skal fremme trivsel og tryghed og forebygge voldsomme episoder på botilbud. Forløbene tager afsæt i de nationale retningslinjer på området og kan søges af forvaltninger og sociale botilbud.

Socialstyrelsen tilbyder en række indsatsforløb til botilbud, boformer for hjemløse og ledelsesniveauet i de regionale og kommunale forvaltninger. Forløbene skal understøtte implementeringen af de nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder og fremme trivsel og tryghed for både borgerne og medarbejdere.

Forløbene er rettet mod kommuner, regioner og private tilbud, der enten har et behov for at styrke deres arbejde med at forebygge voldsomme episoder og fremme tryghed og trivsel, eller som ønsker at øge deres generelle kompetencer på området.

Forløb til botilbud

Forløbene til tilbuddene tager afsæt i en analyse af den lokale praksis på området. Tilbuddet udvælger herefter de indsatsområder, de vil arbejde med, og igangsætter udviklingsaktiviteter, der understøtter tilbuddets mål med indsatsen. Forløbene afsluttes med fokus på resultater og forankring. Modellen for indsatsforløbene er udviklet af Socialstyrelsen på baggrund af bl.a. dialog med praksis og ved to pilotforløb.

Forløb til forvaltninger

Forløbene til forvaltningerne kan søges af ledelsesniveauet i kommuner og regioner. Også her tages  udgangspunkt i lokale behov og de samme indholdselementer som i indsatsforløbene til botilbud.

Forvaltningen kan, i dialog med Socialstyrelsen, vælge at fokusere helt eller delvist på udvalgte delelementer med afsæt i, hvor man i forvejen har arbejdet med forebyggelse af voldsomme episoder mere overordnet, og på tværs af tilbuddene i kommunen, og hvor man ser de største behov.

Søg senest 23. marts

Der er netop åbnet for en ny ansøgningsrunde. Ansøgningsfrist: 22. marts 2019.

Læs mere her og søg på Socialstyrelsens hjemmeside.

‘Det man fokuserer på, bliver der mere af’ – Mestringsskemaet i kombination med BVC

Det man fokuserer på, bliver der mere af – Mestringsskemaet i kombination med BVC

Mestringsskemaet i kombination med BVC er en metode, der understøtter et øget fokus på tryghed, trivsel og dialog gennem forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder. Metoden er afprøvet i projektet Styrket indsats til forebyggelse af vold i botilbud – med gode resultater

“Det man fokuserer på, bliver der mere af.” Sådan lyder mottoet for metoden Mestringsskemaet i kombination med BVC. I praksis indebærer det en helhedsorienteret ressourcefokuseret tilgang til borgeren.

Som navnet siger, kombinerer metoden to redskaber: Mestringsskemaet, som er et ressourcefokuseret, dialogbaseret redskab, og Brøset Violence Checklist (BVC), som er et redskab til risikovurdering.

Redskaberne i kombination er afprøvet i Socialstyrelsens projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud i perioden 2015-18. Projektet er gennemført på ni botilbud (herunder et særforanstaltningstilbud) og et forsorgshjem. Tilbuddene hører under Københavns, Ishøj, Odense, Svendborg og Esbjerg Kommuner. Borgerne har primært psykiske lidelser eller kognitive funktionsnedsættelser. Flere har oveni misbrug eller særlige sociale problemer.

Volden faldt, og borgernes mestringsniveau steg

Slutevalueringen af projektet viser gode resultater:

På tværs af botilbuddene (særforanstaltningen undtaget) er der sket et fald i antallet af voldsepisoder på i alt 24 procentpoint. Og mestringsniveauet blandt borgerne ligger gennemsnitligt højere, efter at indsatsen er blevet implementeret. Evalueringen påviser også en række positive erfaringer med metoderne hos medarbejderne, herunder udviklingen af en fælles tilgang og systematik.

Se slutevalueringen om resultaterne af anvendelse af redskaberne her. Evalueringen er foretaget for Socialstyrelsen af Oxford Research.

Læs mere om metoden og hent metodemanualer her. Metodemanualerne blev udgivet første gang i 2015, de er opdateret med afsæt i erfaringerne fra slutevalueringen i 2018. Som ekstra bilag er der nu en brochure til borgere og netværk samt ’Mestringsskema’.

Materialet består af fire dele:
Del I – Om metoden og manualen
Del II – Metodemanual – sådan gør du trin for trin
Del III – Kort udgave af metodemanualen
Del IV – Eksempler på cases og skemaer

Hent infoark om Mestringsskemaet i kombination med BVC.

Brug fortællinger til at forebygge vold: Ny forebyggelsespakke til botilbud og boformer for hjemløse

Brug fortællinger til at forebygge vold: Ny forebyggelsespakke til botilbud og boformer for hjemløse

Arbejdstilsynet har i dialog med arbejdsmarkedets parter, Socialstyrelsen og Socialt Udviklingscenter udviklet en ny forebyggelsespakke, som skal hjælpe medarbejdere og ledelse på botilbud med at sætte systematisk fokus på at forebygge vold.

Ny forebyggelsespakke til botilbud skal hjælpe med at holde fast i de elementer i forebyggelsen, der fungerer godt og udvikle forebyggelsen på de områder, hvor der er mangler.

Forebyggelsespakken sætter fokus på, hvordan I kan styrke indsatsen for at forebygge vold med udgangspunkt i metoden praksisfortællinger. Pakken indeholder en procesbeskrivelse, der gør det nemt for botilbud og medarbejdere at gennemføre den på egen hånd. Gennem fortællinger skal medarbejdere og ledelse i fælleskab finde løsninger, der sætter systematisk fokus på forebyggelse af vold. I vælger selv, hvilken del af voldsforebyggelsen I vil sætte fokus på. Fx kan medarbejderne vælge at sætte fokus på alenearbejde. På baggrund af en fælles dialog og videndeling udvikler deltagerne nye forslag til tiltag fx klare retningslinjer for, hvornår det er sikkert at være alene med en borger. Alle botilbud uanset størrelse kan gennemføre forebyggelsespakken.

Det får I ud af det

Når I har gennemført forløbet, har I:

Forebyggelsespakken er en del af Folketingets handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. Pakken er desuden et supplement til de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder som er udarbejdet af Socialstyrelsen efter politisk ønske om at styrke vidensgrundlaget i forhold til forebyggelse.

Hent forebyggelsespakken her

Nyt undervisningsmateriale om voldsforebyggelse

Nyt undervisningsmateriale om voldsforebyggelse

Et nyt elektronisk undervisningsmateriale klæder kommende fagprofessionelle på til at forebygge konflikter og voldsomme episoder i sociale tilbud. Undervisningsmaterialet præsenteres i begyndelsen af det nye år på fem temamøder for undervisere og andre interesserede

At forebygge konflikter og voldsomme episoder er en vigtig del af kerneopgaven, når man arbejder i et socialt tilbud. Et nyt elektronisk undervisningsmateriale klæder kommende social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter på til at arbejde med voldsforebyggelse – i samarbejde med borgerne.

Undervisningsmaterialet er baseret på de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og på botilbud for hjemløse. Det indeholder 5 moduler om forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder samt en række praksisnære cases, der lægger op til refleksion og øvelser. Den tilhørende undervisermanual gør det nemt for underviseren at sætte materialet i spil ved hjælp af opgaver, som kan tilpasses undervisningen.

Materialet er udviklet for Socialstyrelsen af Socialt Udviklingscenter SUS og Københavns Professionshøjskole med inddragelse af VIA University College.

Hør om materialet på temamøder i 2019

På fem temamøder i januar og februar præsenterer vi undervisningsmaterialet og afsættet. Al erfaring viser, at forebyggelse af voldsomme episoder lykkes bedst når ledere og medarbejdere tænker faglighed og arbejdsmiljø sammen. Forebyggelse handler om at skabe trivsel og tryghed for både medarbejdere og borgere.

Temamøderne henvender sig primært til undervisere og uddannelseskonsulenter på professionshøjskoler og SOSU-skoler, andre interesserede er også velkomne.

Gå til undervisningsmaterialet

Se en kort film om at arbejde med blik for både faglighed og arbejdsmiljø – to vigtige perspektiver, der understøtter hinanden.

Nye redskaber til botilbud

Nye redskaber til botilbud

Få redskaber til at arbejde med de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Der er både redskaber, der kan bruges i personalegruppen og redskaber til samarbejdet med borgerne.

Film, dilemmakort og drejebøger, der kan være med til at forebygge voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Socialt Udviklingscenter SUS har for Socialstyrelsen udarbejdet en række materialer, der tager afsæt i de Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse,

Redskaberne kan bruges i personalegruppen og til samarbejdet med borgerne. Hent alle redskaberne her.

Film

Filmen introducerer til de nationale retningslinjer, og hvordan man kan forebygge voldsomme episoder. I filmen fortæller ledere og medarbejdere om deres erfaring med at styrke trivsel og tryghed og derved forebygge voldsomme episoder. Filmen kan anvendes af både borgere og medarbejdere indenfor alle målgrupper på socialområdet.

 

Dilemmakort

Dilemmakortene kan bruges som støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der kan opstå i samarbejdet. Ved at give mulighed for fælles dialog og refleksion over konfliktfyldte situationer kan man opnå indsigt i hinandens perspektiver.

Hent dilemmakort inkl. vejledning.

Drejebøger til møder om forebyggelse

Ved at drøfte de nationale retningslinjer kan medarbejdere og ledelse  få kendskab til retningslinjerne og blive inspireret til at arbejde med at fremme trivsel og tryghed, og forebygge voldsomme episoder.  Der er derfor udgivet en drejebog for et personalemøde om retningslinjerne.

Hent “Drejebog til personalemøde om de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder”.

Et fællesmøde for borgere, pårørende og medarbejdere kan bruges til at orientere om retningslinjerne og til at inddrage borgere og pårørende i arbejdet med at skabe mere trivsel og tryghed for alle. Der er lavet en en guide til, hvordan et sådant fællesmøde kan foregå.

Hent “Drejebog til fællesmøde om trivsel og tryghed”.

Retningslinjerne – Kort og klart

Socialstyrelsen har også udgivet en pixi-udgave af retningslinjerne – Kort & Klart og en folder med oversigt over de 11 retningslinjer.

Ændring af arbejdsskadesikringsloven: Det skal være nemmere at få anerkendt arbejdsskader

Ændring af arbejdsskadesikringsloven: Det skal være nemmere at få anerkendt arbejdsskader

Beskæftigelsesministeren Troels Lund Poulsen (V) fremsætter i december et forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven efter at FTF sammen med en række medlemsorganisationer har presset på for at få ændret loven. Ændringen skal gøre det mindre vanskeligt at få anerkendt arbejdsskader.

FTF har sammen med Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforeningen og FOA for at få en ændring af arbejdsskadesikringsloven. Det har resulteret i, at Troels Lund Poulsen (V) nu fremsætter et forslag til ændring af arbejdsskadesikringsloven.

Det har siden 2013 været sværere at få anerkendt en erhvervet arbejdsskade, der ikke medførte en grad af varige mén. Og den strammere sagsbehandling har fået antallet af anerkendte arbejdsskader til at falde fra 80 til 50% af de anmeldte sager. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, som har været med til at kæmpe for en lovændring, glæder sig over udsigten til, at der forhåbentlig kommer større rimelighed i sagsbehandlingen af arbejdsskader.

”Det senere års fald i antallet af anerkendte arbejdsskader har nærmest været en yderligere krænkelse af de mennesker, der er blevet skadet, mens de passede deres arbejde,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Læs FTFs artikel “Nu bliver det igen lettere at få anerkendt arbejdsskader

Vold som Udtryksform fortsætter til 2022

En bevilling fra satspuljen betyder, at Vold som Udtryksform fortsætter frem til sommeren 2022.

I denne uge landede satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet. Og med den en  ny bevilling til Vold som Udtryksform. Vi er utrolig glade for, at politikerne har besluttet at bevilge penge til, at Vold som Udtryksform kan fortsætte sine aktiviteter frem til til 2022. Den nuværende bevilling udløber  i sommeren 2019.

Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at forebygge vold på arbejdspladser på social- og sundhedsområdet og går nu i gang med at planlægge næste års aktiviteter. Følg med her på siden og på Facebook.

Se satspuljeaftalen her.

Få hjælp til arbejdet med at forebygge vold på botilbud

Få hjælp til arbejdet med at forebygge vold på botilbud

Nye indsatsforløb skal fremme trivsel og tryghed og forebygge voldsomme episoder på botilbud. Forløbene tager afsæt i de nationale retningslinjer på området og kan søges af forvaltninger og sociale tilbud. Ansøgningsfrist: 28. november 2018

På mange sociale tilbud forekommer voldsomme episoder aldrig eller kun meget sjældent. På andre sociale tilbud er voldsomme episoder en løbende udfordring, og nogle steder endda en del af hverdagen. Uanset hvor de voldsomme episoder opstår, er forebyggelse vigtigt.

Socialstyrelsen tilbyder på den baggrund en række særlige indsatsforløb på botilbud og boformer for hjemløse. Forløbene skal understøtte implementeringen af de nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder, og fremme af trivsel og tryghed for både borgerne og medarbejderne.

Forløbene tager afsæt i tilbuddenes praksis på området. På baggrund af en analyse af praksis og dialog udvælges en række indsatsområder og der sættes gang i en række udviklingsaktiviteter. Forløbene afsluttes med fokus på resultater og forankring. Modellen for indsatsforløbene er udviklet af Socialstyrelsen på baggrund af bl.a. dialog med praksis og to pilotforløb.

Forløbene er rettet mod kommuner, regioner og tilbud, der enten har et behov for at styrke deres arbejde med at forebygge voldsomme episoder og fremme tryghed og trivsel, eller som ønsker at øge deres generelle kompetencer på området. Der kan søges både på forvaltnings- og tilbudsniveau, herunder af private tilbud.

Der gennemføres op til 25 forløb om året i 2018-20.

Næste ansøgningsfrist er d. 28. november 2018.

Læs mere og søg på Socialstyrelsens hjemmeside

Temamøder om trivsel og tryghed på botilbud

Temamøder om trivsel og tryghed på botilbud

Socialstyrelsen inviterer i efteråret til temadag og tre temamøder om de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på sociale tilbud. Hør om, hvordan fokus på trivsel og tryghed kan mindske risikoen for voldsomme episoder.

Socialstyrelsen har udarbejdet Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse.

Retningslinjerne skal være med til at fremme trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere og derved mindske antallet af voldsomme episoder. Retningslinjerne har både et socialfagligt perspektiv og et arbejdsmiljøperspektiv.

Program
På Socialstyrelsens temadag og temamøder i efteråret kan du få en introduktion til retningslinjerne og nogle af de faglige metoder og tilgange, som har vist sig virksomme i indsatsen med at forebygge voldsomme episoder. Hør om LA2, FIT og Mestringsskemaet i kombination med BVC.

Desuden orienterer Socialstyrelsen om, hvordan forvaltninger, kommunale, regionale og private tilbud kan få støtte til at styrke trivslen og forebygge voldsomme episoder gennem et indsatsforløb, som tager afsæt i de nationale retningslinjer.

Tid og sted
Temadag (kl. 10-15.30)
22. november i Fredericia

Temamøder (kl. 13-16)
5. november i Odense
19. november i Århus
5. december i København

De tre temamøder har samme indhold, så vælg det sted, der passer bedst.

Tilmelding
Tilmeld dig her

Pris:
Temadag: 280 kr.
Temamøder: 150 kr.

Temadagen og temamøderne arrangeres i samarbejde mellem Socialstyrelsen og SUS.

Ny bog: Konflikter og vold – en faglig udfordring

Ny udgave: Konflikter og vold – en faglig udfordring

Vold på arbejdspladsen kan forebygges, hvis ledere og medarbejdere gør en aktiv og målrettet indsats.  Forebyggelsen handler om mange ting, men det er afgørende at have fokus på både de ansattes arbejdsmiljø og sikkerhed og samtidig på, at borgeren får en god behandling og service.

I den reviderede udgave af bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring sætter fagfolk fokus på konflikter og vold på arbejdspladsen – set fra forskellige perspektiver.

Indhold

Kapitel 1 – Vold og trusler på arbejdspladsen

Annie Høgh, professor, ph.d. og Maj Fosgrau Byrgesen, videnskabelig assistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Kapitel 2 – Vold på arbejdet – set i et samfundsmæssigt perspektiv

Peter Berliner, professor MSO, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

Kapitel 3 – Low Arousal som metode til at håndtere voldsom adfærd

Bo Hejlskov Elvén, autoriseret psykolog

Kapitel 4 – Professionel konflikthåndtering

Nethe Plenge, konfliktmægler og forfatter

Kapitel 5 Selvbestemmelse og magt – regler og gråzoner

Susanne B. Holm, jurist og underviser

Kapitel 6 – Indsatser og metoder til voldsforebyggelse

Birgitte Bækgaard Brasch, chefkonsulent og Bjarne Møller, chefkonsulent, Vold som Udtryksform

Kapitel 7 – Arbejdsmiljøsystemet

Karen Pedersen, kommunikationskonsulent, Vold som Udtryksform

Arbejdspladseksempler:

Botilbuddet Fogedvænget: Bamse og Kylling får Victor til at sove uden ballade

Forsorgshjemmet Saxenhøj: Faglighed fremfor farlighed

Botilbuddet Tuesten Huse: Det er vigtigt at lære af konflikterne

Borgercenter Voksne: Indretningen kan forebygge konflikter

Psykiatrisk afdeling i Aabenraa: En blid arm i stedet for et stramt bælte

Fuglsangsø Centret: Film afslører, hvorfor Henning slog personalet

Læs indledningen Når vold er en faglig udfordring

Bogen henvender sig til

Bogen henvender sig til studerende og elever, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og medarbejdere – alle der ønsker at gøre en indsats for at forebygge konflikter og vold på arbejdspladsen.

Bestil bogen her

Tre nye casefilm om voldsforebyggelse

Tre nye casefilm om voldsforebyggelse

På skolen, i botilbuddet og på socialkontoret. Vold som Udtryksform er klar med tre nye casefilm om konflikter og vold.  Brug filmene som til at sætte gang i en snak om, hvordan I forebygger og håndterer konflikter hos jer.

Line synes det er svært at få ro i klassen og lufter sin frustration for en kollega på lærerværelset. Senere på dagen har hun et sammenstød med Olivia fra 6. A.

Pædagogerne Line og Tommy har aftalt med beboeren René, at de skal rydde op og gøre rent i hans lejlighed i dag. Det går ikke helt efter planen.

Niels har fået en indkaldelse til et møde med sin sagsbehandler, fordi han har fået afslag på en ydelse. Det er svært at finde rundt på rådhuset.

Se alle casefilm fra Vold som Udtryksform her.

Få nyt om voldsforebyggelse

direkte i indbakken en gang om måneden