25. marts 2025

Ældreloven og arbejdsmiljøet: Store forandringer med både potentiale og udfordringer

Nye krav

Den nye ældrelov bringer markante ændringer: Borgerne får mere selvbestemmelse, medarbejderne skal arbejde i faste teams, og civilsamfundet skal inddrages mere. Hvad betyder det for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel?

Af Karen Thougård Pedersen, foto: Bax Lindhardt

Den 1. juli træder en ny ældrelov i kraft.  Ældreloven ændrer den måde, vi indtil nu har indrettet ældreplejen. Omdrejningspunktet er helhedspleje og en ny borgernær visitation. Borgerne får tildelt en samlet pakke med hjælp, som de selv kan bestemme over, mens medarbejderne får større frihed til at træffe faglige beslutninger i dialog med borgerne og de pårørende. Plejen skal varetages af et fast team af medarbejdere med forskellige fagligheder for at skabe kontinuitet og tryghed.

Alt sammen forandringer, der stiller nye krav til medarbejderne og påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Indflydelse påvirker arbejdsglæden

Flere kommuner har allerede gjort sig erfaringer med faste tværfaglige teams. En af dem er Hillerød. Her er Anette Sophie Beck Hjorth, sektionsleder for hjemmeplejen og sygeplejen, ikke i tvivl om, at mere kontinuitet i ældreplejen er vigtigt – både for borgerne og arbejdsmiljøet. Hun peger især på betydningen af, at medarbejderne har indflydelse på, hvordan teamet planlægger arbejdet.

“Når medarbejderne, som kender borgerne og deres behov, bliver inddraget i at planlægge kørelisterne med opgaverne, øges kvaliteten af plejen og behandlingen af borgerne. Og det smitter positivt af på arbejdsmiljøet og tilfredsheden. Noget, der kan ’mudre’ i arbejdsmiljøet, er, hvis der ikke er sammenhæng, og planlægningen ikke er logisk. Bagsiden er, at det kræver mere tid. Teamet skal have til at mødes og se på dagens planlægning sammen”.

Nye måder at arbejde på kræver også ændringer i organisationen.

“Vi arbejder allerede i faste tværfaglige teams, men at medarbejderne i hjemmeplejen skal lave borgernær visitation, kræver kompetenceløft og kulturændring,” understreger Anette Sophie Beck Hjorth.

“Jeg taler ældrelov alle steder, jeg kan, så vi tager ændringerne ind hen ad vejen – så det ikke virker så kontrastfyldt, når loven træder i kraft. Men jeg synes også, det er vigtigt at huske, at vi allerede gør meget af ’det nye’ i loven. Vi har arbejdet med borgerinddragelse i mange år. Og jeg oplever, at medarbejderne generelt er gode til at vurdere, hvornår der skal ’skrues op eller ned’ for en indsats hos borgeren – i dialog med borgeren og de pårørende.”

Faste teams kan styrke arbejdsmiljøet – men det er en stor omvæltning

Gry Segoli er lektor og udviklingskonsulent på KP Københavns Professionshøjskole. Hun har forsket i implementeringen af tværfaglige teams i en række kommuner. Og hun tror på, at faste teams kan styrke arbejdsmiljøet:

“Oplevelsen af at man ikke står alene med vanskelige beslutninger, men har et team i ryggen gør en stor forskel. I dag kører mange medarbejdere i hjemmeplejen rundt alene og står i virkelig komplekse problemstillinger, som de skal løse her og nu. De får moralsk stress i forhold til, at de ikke kan løse problemerne, fordi det kræver flere fagligheder. Det kan faste teams være med til at afhjælpe,” siger Gry Segoli.

Men hun er også bekymret for implementeringen.

“Jeg er bekymret for processen, fordi vi ved, det skaber uro, når man skal lave store forandringer. Det tager tid at vende en kæmpetanker. Vi er vant til BUM-model, indsatser med stramme tidsstrukturer og kørelister, hvor man bliver målt på, om man har nået sine opgaver. Fremover skal medarbejderne i højere grad bruge deres faglige dømmekraft og forvalte borgernes selvbestemmelse. Det kan være en vanskelig situation, der kan skabe utryghed. Jeg har oplevet mange medarbejdere, der er rigtig dygtige til det – men det er en stor omvæltning. Nu er det ikke indsatsen, der tæller, men evnen til at understøtte selvbestemmelse, arbejde i teams og samarbejde med civilsamfundet. Det kan afføde tanker: Er jeg god nok … tæller det, jeg har gjort hidtil, så ikke”

FOA: Bedre trivsel på sigt

Både FOA og Dansk Sygeplejeråd bakker op om faste teams, men anerkender også udfordringerne.

“Jeg tror 100 procent på, at når vi er ovre implementeringen, som skaber utryghed og balance, vil vi se medarbejdere, der vokser og blomstrer, se større trivsel. Der, hvor de tværfaglige teams fungerer, ser vi bedre APV’er, mindre sygefravær, mere trivsel og bedre tilbagemeldinger fra borgerne,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for social- og sundhedsområdet i FOA.

Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der også er uklarheder blandt andet om ansvarsfordeling:

“Sygeplejersker er generelt glade for faste teams. Det styrker tværfagligt samarbejde, giver indsigt i hinandens arbejde og skaber bedre relationer. Men der er uklarheder: Hvem leder teamet? Hvem har hvilke kompetencer? Hvis en sygeplejerske ikke kan varetage kompleks sårpleje – hvem gør det så? Derudover er det uklart, om sygeplejersker fortsat vil få monofaglig sparring. Det er afgørende for deres arbejdsmiljø, at de får mulighed for at møde og sparre med andre sygeplejersker. Tværfaglighed fungerer ikke uden en stærk monofaglighed”.

Selvbestemmelse kan give faglige dilemmaer

Selvbestemmelse er et nøgleord i ældreloven. Loven fjerner minutstyringen, i stedet bliver borgerne visiteret til en pakke med hjælp, som de selv kan bestemme over. Hvis Gerda hellere vil gå en tur end at have vasket hår, må hårvasken vente. Det ændrer medarbejdernes rolle og kan skabe dilemmaer, hvis borgeren træffer valg, som medarbejderen er fagligt uenig i.

Tanja Nielsen: “I dag ved borgeren og de pårørende nøjagtigt, hvad de er visiteret til, fremover skal man finde ud af det i samspil. Det kan skabe utryghed, frustration og konflikter. Hvad hvis en borger fx siger nej tak til bad tre gange i træk? Har det sundhedsfaglige konsekvenser, skal medarbejderen motivere borgeren. Der kan også opstå konflikter i forhold til de pårørende, hvis der fx ikke er gjort rent hos borgeren, fordi han eller hun har haft andre ønsker. Her tror jeg, det er vigtigt at få etableret dialogmøder, at kontaktpersonen fra teamet har kontakt til de pårørende – at de ved, de kan ringe. De pårørende skal tættere på personalet. Det giver en anden forståelse og indsigt”.

Anette Sophie Beck Hjorth understreger, at medinddragelse af borgerne ikke er nyt for medarbejderne i hjemmeplejen, men selvbestemmelsen kommer til at stille nogle andre krav:

“Selvfølgelig sker det ikke af sig selv, og det skal indarbejdes endnu mere hos medarbejderne. Jeg har da også mødt bemærkninger som: ’Ja, men så får borgeren det, som borgeren vil have det!’ Ja! og det er også meningen, inden for de rammer, vi har. Vi skal ikke give mere service end i dag, men måden vi giver servicen på ændrer sig – i dialog med borgeren”.

Gry Segoli peger på, at ledere og politikere også har et stort ansvar:

“Det kan være en udfordring for medarbejderne, at de i højere grad skal bruge deres faglige dømmekraft og forvalte borgernes selvbestemmelse. Ledere og lokalpolitikere har en stor opgave i at definere samfundskontrakten, så forhandlingen ikke overlades til medarbejderne. Loven sikrer selvbestemmelse, men kommunen har stadig et budget, som ikke er medarbejdernes ansvar. Lokalpolitikerne må melde klart ud om serviceniveauet. Og lederne skal klæde medarbejderne på, så beslutninger hos borgeren bliver truffet ud fra en fælles faglig vurdering”.

Civilsamfundet som samarbejdspartner

Ældreloven lægger op til, at civilsamfundet og lokale fællesskaber skal spille en større rolle – og i højere grad være samarbejdspartnere. Det kan lette presset på medarbejderne og skabe større arbejdsglæde, men rollerne skal være tydelige, lyder det fra de faglige organisationer:

“Det er vigtigt, at civilsamfundet ikke overtager for mange faglige opgaver, men i stedet bidrager med praktiske opgaver. Pårørende inddrages også, men de skal fortsat have lov til at være netop dét – pårørende. Der er en hårfin grænse i forhold til patientsikkerheden, og vi må ikke gå på kompromis med den. Det skal være tydeligt, hvad civilsamfundets rolle er, og hvilke opgaver der skal varetages af fagprofessionelle,” siger Harun Demirtas fra Dansk Sygeplejeråd.

Hos FOA mener man, at et øget samspil kan fremme trivslen for både medarbejdere og borgere.

Tanja Nielsen:

“Civilsamfundet har altid været der. På plejehjemmene har vi vennekredse og vågetjenester. Tanken i den nye ældrelov er at bruge de ressourcer, der er. Det betyder, at vi skal have mere kendskab til hinanden. Hvis Peter ikke har et netværk, så slipper hjælpen op. Hjemmeplejen hjælper ikke på ensomhed, eller hvis Peter begynder at drikke. Civilsamfundet har en forpligtelse til at tage over, når de fagprofessionelle giver slip”.

“Som medarbejder skal du vide, hvor du kan række ud efter hjælp i civilsamfundet, hvis Peter fx har brug for en mandeven eller nogen at spille kort med. De netværk skal skabes i kommunen. Jeg tror, vi skal etablere lokale ”sammen om ældre-fora”, hvor medarbejdere, pårørende, arbejdsgivere m.fl. diskuterer hvad der er brug for i ældreplejen. Det handler ikke om, at de frivillige skal til at varetage de professionelles opgaver. De skal give kvalitet til de ældres liv. Når en medarbejder kan se, at hr. Jensen er trist, så giver det mening og øger arbejdsglæden, når hun kan hjælpe ham videre. Glade borgere, giver glade medarbejdere – og omvendt”.

Publiceret: 25. marts 2025. Sidst opdateret: 25. marts 2025

• Del på Facebook
• Del på LinkedIn
• Udskriv